Efter Julia Bjerre Hunt, gennem sit arbejde som formand for DM Privat og chefkonsulent i virksomheden Ingerfair, havde hørt en række historier om dårligt arbejdsmiljø i NGO-branchen, oprettede hun Facebook-gruppen Bango.
”Bango er et netværk, hvor NGO-ansatte kan mødes og trygt tale med hinanden om deres oplevelser med arbejdsmiljøet i branchen,” siger hun. ”Mange oplever, at deres arbejde er præget af usikkerhed, fordi der er mange midlertidige ansættelser og manglende tydelighed i forhold til hvilke resultater man bliver målt på i NGO-branchen.”
Da Globalnyt i februar senest skrev om Bango havde Facebook-fællesskabet lidt over 50 medlemmer. Det tal er siden steget til 102. Julia Bjerre Hunt oplever desuden en stigende aktivitet i gruppen.
”I takt med at Facebook-gruppen er blevet større, kommer der også flere til vores fysiske møder, hvilket er det bærende element i fællesskabet. Det er desuden mit indtryk, at vores arbejde gør en forskel ude i NGO’erne. At mødes og få italesat nogle problemer kan give mod til at gøre noget ved forholdene på arbejdspladsen.”
Medlemsskab kræver anbefaling
Medlemskab i Bango, der står for ”Bedre Arbejdsmiljø i NGO’erne”, er anonymt. Hverken referater fra gruppens møder eller navne på gruppens medlemmer er offentligt tilgængelige, og man skal have en anbefaling fra et af medlemmerne i netværket, hvis man vil være med i det. Så man kan komme med ved at skrive til Julia via Facebook eller en anden, man ved er med i gruppen.
”Det er afgørende for at skabe et trygt rum, at det foregår anonymt. Mange i branchen er nyuddannede, humanister og kvinder, og denne gruppe har desværre i forvejen mere usikre ansættelsesforhold end normalen,” siger Julia Bjerre Hunt. ”Desuden står der altid en lang række i kø til at overtage et job i NGO-branchen. Det betyder, at mange får at vide, at hvis man ikke kan lide lugten i bageriet, kan man bare smutte.”
Julia Bjerre Hunt pointerer dog, at Bango ikke bare er en brokkeklub.
”Det er vigtigt at understrege, at vi også har medlemmer, som er glade for deres arbejdsplads. Nogle er primært med i gruppen for at dele ud af deres erfaringer, og på den måde har vi lavet en samling af ”best cases”, som vores andre medlemmer kan bruge på deres arbejdsplads.”
FAKTA: Hvem kan blive medlem af gruppen?
Man skal have haft NGO-branchen inde på livet. Det er altså ikke nok at være specialestuderende med interesse for sagen eller at have ambitioner om at arbejde for en NGO.
Man skal have en anbefaling fra en i netværket. Har man ikke det, kan man dog stadig blive medlem – i så fald er det Julia Hunt, der har ansvar for at sikre, at man er til at stole på.
Man må ikke være leder, og netværket er primært rettet mod de, der arbejder inden for det akademiske område. Gruppen er dog også åben over for medarbejdere i andre stillinger.
Man skal være handlingsparat. Det er ikke nok, at man gerne vil brokke sig, man skal også være klar til at gøre noget ved sagen.
Medarbejdere fra NGO’er i alle størrelser er velkomne og aktive i netværket.
Man behøver ikke at være medlem af en fagforening.
(Kilde: Magisterbladet)
