Kan du din Hemingway, kender du også til den årlige San Fermín-festival i den nordspanske by Pamplona. Det var jo i Hemingways gennembrudsbog, ”Solen går sin gang”, at forfatterens krigsskadede alter-ego sammen med kunstnervennerne flyttede residensen fra 1920’ernes Paris til den lille by i den spanske stat, Navarra. Formålet var selvfølgelig otte dage i træk at drikke sig i hegnet, løbe foran de rasende tyre i de daglige tyreløb og være med, når døden kom om eftermiddagen i tyrefægterarenaen.
Bogen, som på engelsk havde den bibelske titel, ”The Sun Also Rises”, var som de fleste af Ernest Hemingways bøger lettere omskrivninger af virkeligheden. For han var jo på plads og oplevede alle de ting, som med hans særlige skrivestil gjorde ham til en litterær popstjerne, og fik enhver dreng med eventyr i blodet til at drømme om at være følsom macho som Hemingway. En trend der bestemt ikke er taget af i de næsten 60 år, der er gået siden den ulykkelige forfatter, efter at have fået sin uvurderlige hukommelse ødelagt via elektrochok, tog sit eget liv en sommermorgen i 1961.
San Fermín – det er spansk for Sankt Fermín – var en helgen, der blev halshugget i 300-tallet, selv om der i Pamplona er en anden historie, nemlig at han blev forfulgt af løbende tyre og dræbt på den måde. Derfor traditionen med rasende tyre, der stormer af sted med en menneskemængde foran sig.
48 tyre
Festen, der kan tolkes som lige dele sport, kultur og dyreplageri, alt efter hvem du spørger, har i hvert fald stået på siden middelalderen. I 1700-tallet begyndte man at rapportere om udenlandske besøgende samt de vilde drukfester, der var en del af festivalen.
Den er dog blevet ved, og også i år var der gang i den otte dage lange fest, der sluttede i går søndag. Resultatet var som sagt, at otte personer blev ramt af de spidse horn, mens man må formode at samtlige 48 tyre – seks per dag – der efter gennemgik ritualet med banderilleros, picadorer og andre, der gradvist udtrætter dyret, indtil det er tid til matadorens kamp med kappen. Derefter den såkaldte Faeña med de mange langsomme pirouetter der kaldes verónicas og afsluttes med et ”Olé” fra publikum og til sidst det delikate og elegante arbejde med muletaen, det lille røde klæde, der skjuler det skarpe sværd, med hvilket han endelig dræber den dødtrætte tyr med et stik i nakken; helst og bedst med et spring hen over hornene forfra. Udført rigtigt skæres en ryghvirvel over, og tyren dør øjeblikkeligt.
Selfie-fjols
Hvor vidt Papa Hemingway – som forfatteren nød at blive kaldt under The Dangerous Summer i slut-halvtredserne, hvor han, hans fjerde kone Mary og et følge af venner rejste Spanien rundt for at følge duellen mellem to fabelagtige matadorer – ville have forstået nutidens udenlandske publikum, er nok tvivlsomt.
Tag nu bare den 46-årige amerikanske sagfører, der som alle andre fjollede rundt i det hvide tøj med det røde tørklæde, som de modigste fæstner på tyrens horn.
Den pågældende mand stoppede sit løb for at tage en selfie og blev stanget i halsen af en tyr, der vejede over et halvt ton. Og det vel at mærke på festivalens første dag for en uge siden. Han overlevede mirakuløst.
En anden amerikaner blev stanget i siden, og det vel at mærke i et tyreløb, hvor det tager de rasende tyre med folkemængden foran sig lidt under to minutter at løbe de godt 850 meter på brostenene gennem Pamplonas tætte gader til tyrefægterarenaen.
