Udenrigsminister får ny særlig rådgiver

um-ext-8
Ole Rydahl Svensson er begyndt i Udenrigsministeriet i dag
Foto: Jørgen Skytte
Kirsten Larsen

Ole Rydahl Svensson skal som særlig rådgiver bistå udenrigsministeren i det regeringspolitiske arbejde.

Jeppe Kofod betegner Ole Rydahl som en af de mest erfarne og drevne danske politik- og presserådgivere i Europa-Parlamentet. Han kan medvirke til, at regeringens politiske prioriteter bliver udmøntet på bedst mulig vis, siger ministeren.

Ole Rydahl kommer fra en stilling som sekretariatsleder for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet. Han har derudover fungeret som politik- og presserådgiver for Jeppe Kofod i hans daværende virke som gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet, og er uddannet professionsbachelor i offentlig administration fra Professionshøjskolen Metropol i 2013.