“Under Juncker var der fokus på vækst. Her lød spørgsmålet, som alle kommissærer skulle svare på ved nye tiltag: Hvor mange jobs skaber det? Under von der Leyen ser det ud til, at spørgsmålet bliver: hvor meget bæredygtighed skaber det?”, lød det fra seniorforsker Maja Kluger Dionigi fra Tænketanken Europa ved en konference ved Europa-nævnet i forrige uge.
Klimahensyn bredt ud
Von der Leyen har sendt et særlig mission letter til alle de nyudpegede kommissær, hvor det fremgår, hvad deres nye chef gerne vil have dem til at fokusere på.
Det gælder eksempelvis kommissæren for transportområdet. Selvom det ser ud til, at rumænske Rovana Plumb bliver forkastet af EU-parlamentet, er det tydeligt, at der er et stort fokus på det grønne i porteføljen.
Også landbrugskommissæren får travlt med den grønne dagsorden, hvis von der Leyens ord bliver realiseret. Hvis den foreslåede polske kandidat, Janusz Wojciechowski, bliver godkendt, vil han blive ansvarlig for at afslutte forhandlinger om en opdatering af EU’s fælles landbrugspolitik.
Verdensmål bliver hele kommissionens ansvar
Mens der er drysset hensyn til klima og miljø bredt ud over sektorerne i kommissionen, er indfrielse af FN’s verdensmål skrevet ind overordnet i missionsbrevene til alle kommissærer.
”Hver kommissær skal sikre indfrielsen af FN’s verdensmål i deres politikområde. Kommissionen skal samlet være ansvarlig for implementeringen af målene”, lyder det.
Verdensmålene rummer 17 mål og endnu flere delmål, men et af de bærende principper er, at ”ingen skal lades i stikken”. Det betyder, at de fattigste på denne klode skal løftes, og spørgsmålet er, om der kommer fokus på det i EU de kommende år.
Der er heller ikke et ord om traditionelle udviklingsmål som bekæmpelse af fattigdom eller sult i arbejdsbeskrivelsen for finnen. Til gengæld er der et punkt om ligestilling samt styrkelse af kvinder og børn. Og dertil kommer flere andre emner som migration, handel og investeringer.
“Vi må få mest ud af de politiske, økonomiske og investeringsmæssige muligheder i Afrika”, lyder det.
Ligeværdigt partnerskab og udviklingsbistanden
Jutta Urpilainen forsikrede ved en høring tirsdag de folkevalgte i udviklingskommitteen om, at fattigdomsbekæmpelse er centralt i EU’s udviklingspolitik. Men samtidig understregede hun, at verden er blevet anderledes med vedtagelsen af FN’s verdensmål.
”Tilbage i 2015, da det globale samfund bevægede sig fra Millenium-udviklingsmålene til verdensmålene, forlod vi formularen nord-syd, donorer-modtagere og udviklede-udviklingslande”, sagde hun.
Det ”ligeværdige partnerskab” mellem EU og Afrika blev også nævnt af tidligere kommissionsformand Jean-Claude Juncker i forbindelse med drømmen om engang at kunne indgå en handelsaftale mellem de to kontinenter Afrika og Europa.
I den seneste udviklingsstrategi for EU bliver løftet sat til at blive indfriet i 2030. Realiseringen af dette løfte vil den formentlig kommende finske kommissær blive spurgt ind til under høringsmødet tirsdag.
”Vi kan ikke indfri udviklingsmål udelukkende gennem udviklingspolitik. Vi bør inddrage finansministre og statsoverhoveder som del af diskussionen om de 0,7 procent, og det er jeg klar til at gøre”, lød svaret.
Redigeret 4.10.2019 kl. 8.30
