Selvom der er gjort store fremskridt i bekæmpelsen af de tre store infektionssygdomme, AIDS, tuberkulose (TB) og malaria, så er de stadig årsag til meget stor dødelighed og sygelighed i den fattige del af verden.
Derfor har man også netop set, at den store Global Fund (GF) har haft relativt let ved at få sit budget øget. Global Fund blev netop etableret for at gøre en ekstraordinær indsats mod disse tre sygdomme.
Bill Gates og Bono ved konferencen i den franske by Lyon i oktober.
Foto: Nicolas Liponne/NurPhoto via Getty Images
Man nåede lige netop dette mål, da U2-sangeren Bono og Microsoft-stifter Bill Gates stillede sig op til sidst og lovede at rejse 100.000 dollars ekstra – udover hvad de allerede havde lovet – med støtte fra Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.
Ud af de 14 milliarder dollars kommer godt otte milliarder fra USA, Storbritannien, Tyskland og Frankrig.
Det er ikke mindst på grund af GF’s indsats, at man i dag har effektiv medicin mod AIDS samt en række solide strategier og virkemidler, der har reduceret forekomsten af både malaria og TB.
Fremskridtet er stivnet
Men, men, men – der er lang vej igen inden disse infektionssygdomme bliver reduceret til minimale globale sundhedsproblemer. Det er fem år siden, at TB overhalede AIDS som den dødeligste infektionssygdom i verden. De tre store sygdomme udgør fortsat en meget stor andel af verdens sygelighed og mortalitet (det man kalder disease burden).
Efter nogle år med faldende antal malaria-tilfælde er fremskridtene stagneret i de seneste år. I 2018 fandt man i alt cirka syv millioner tilfælde af TB i verden – 600.000 flere end året før. Og man regner stadig med, at cirka 1,5 millioner dør af sygdommen årligt.
Otte lande er hjemsted for to tredjedele af verdens TB-tilfælde: Indien (27%), Kina (9%), Indonesien (8%), Filippinerne (6%), Nigeria (6%), Bangladesh (4%) og Sydafrika (3%). Set i det lange perspektiv har fremskridtene i bekæmpelsen af denne sygdom være beskedne.
En af grundene til, at det er så svært, er, at mange mennesker huser TB-bakterien uden nogensinde at udvikle sygdommen (latent TB).
Dertil kommer, at infektionen især forekommer i de fattigste befolkningsgrupper, og så er bakterien dygtig til at udvikle resistens mod antibiotika, således at multiresistente bakterier i dag frembyder et stort problem.
Endelig trives bakterien vældigt godt hos personer med defekte immunsystemer, hvorfor den er hyppig hos patienter med AIDS og andre immunsygdomme.
Vigtig vaccine i den tredje verden
Man har i næsten ét hundrede år haft en vaccine mod TB, BCG (Bacillus Calmette-Guerin) – ældre generationer af danskere husker også, at man blev vaccineret med denne vaccine, som efterlod et tydeligt ar. Man har imidlertid stoppet denne vaccination for en del år siden fordi antallet af TB tilfælde i Danmark var blevet meget lavt og risikoen for at blive smittet derfor er minimal.
BCG vaccinen yder en god beskyttelse mod TB hos børn, især hvis bakterien sætter sig i centralnervesystemet eller spreder sig til det meste af kroppen (miliær tuberkulose).
Derfor er BCG en vigtig vaccine for børn i den tredje verden, hvor den gives allerede ved fødslen. Den store tilslutning til børnevaccinationer betyder, at over 90 procent af børnene får vaccinen.
Til gengæld beskytter BCG ikke mod lungetuberkulose hos voksne og yder heller ingen beskyttelse mod sygdommen hos de der har latent TB.
Positiv melding om vaccinekandidat
Den mest effektive løsning mod de tre store infektionssygdomme ville være en god vaccine. Og der forskes ivrigt i vaccine mod alle tre sygdomme, men det har vist sig yderst vanskeligt at udvikle brugbare vacciner mod hver af de tre sygdomme. Især TB-bacillen har vist sig at være genstridig.
I denne uge kom så nogle positive meldinger om en af de vaccinekandidater – med det komplekse navn M72/AS01E – der er længst fremme i udviklingen. Vaccinen udvikles af en af giganterne på vaccineområdet, GlaxoSmithKline (GSK).
Vaccinen har været afprøvet i et fase 2 studie – det vil sige, at man har givet det til mennesker i et kontrolleret forsøg for at teste både virkning og bivirkninger.
Omkring 3300 personer i Kenya, Zambia og Sydafrika deltog i forsøget. Halvdelen fik den aktive vaccine, mens den anden halvdel fik placebo i 2014 og 2015. Alle forsøgspersoner var blevet testet på forhånd for latent TB og blev udvalgt, fordi testen var positiv.
Efter to år fandt man en effektivitet på godt 53 procent, og efter fire-fem år var effekten stadig på cirka 50 procent. Så det er et skridt på vejen mod en effektiv vaccine. Men man ved endnu ikke hvilke grupper der vil have mest gavn af vaccinen: de der ikke huser TB-bacillen, de der har latent TB, eller måske de der allerede har sygdommen. Der er således et stykke vej igen før man kan tage vaccinen i brug – forskerne nævner år 2028.
En snedig bacille
Denne vaccine er dog langt fra den eneste kandidat under udvikling. For eksempel har Statens Serum Institut et aktivt vaccineudviklingsprogram, og man har i øjeblikket tre vaccinekandidater, der testes i Afrika og Europa.
Verdenssundhedsorganisationen WHO koordinerer og styrer overordnet arbejdet med at fremstille en ny vaccine og har blandt andet udviklet et såkaldt ”Preferred Product Characteristic”, der beskriver de foretrukne egenskaber ved en vaccine, som vil gøre den mest anvendelig i de områder, hvor TB hærger mest.
Der er stadig lang vej igen før man har en sådan vaccine. TB-bacillen er snedig og har – som ræven – mange udgange at undslippe fra.
En TB-patient i en hospitalsseng i Indien. TB er på verdensplan en af de ti mest almindelige dødsårsager, og Indien står for 27% af alle TB-dødsfald i verden.
Foto: Abhisek Saha/SOPA Images/LightRocket via Getty Images
Bjørn Melgaard er læge og tidligere chef for WHOs vaccinationsprogram.
