Efterårsmørket har sænket sig over Zoologisk Have, og den regnvåde novemberaften efterlader den store dyrepark i stilhed. Brudstykker af “Elefantens Vuggevise” dukker op med tanken på de mange rovdyr, der er gået til ro bag de massive hegn, der adskiller den københavnske civilisation fra den frederiksbergske safari.
Inde i Zoologisk Haves auditorium er stemningen en anden. Folk stimler sammen på stolerækkerne og aftenens deltagere tager en sidste venskabelig snak, inden debatten bryder løs.
Temaet for aftenen er: Krybskytteri – kan man dræbe mennesker for at beskytte dyr? Til at belyse emnet har Globalnyt inviteret tre kompetente herrer: Direktør for Københavns Zoo, Bengt Holst, stifter af og direktør for Randers Regnskov, Henrik Herold og Stig Jensen fra Center for Afrikastudier på Københavns Universitet. Tre mænd med meget til fælles – og så alligevel tre forskellige perspektiver, der indbyder til debat.
Bengt Holst introducerer aftenens tematik med et citat fra den tidligere norske politiker Gro Harlem Brundtland:
“Bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare”.
Således er rammen sat, og Holst fortsætter med at fortælle, hvordan krybskytteri mod næsehorn steg eksplosivt, efter at en videnskabelig artikel i Vietnam proklamerede, at næsehornspulver kan kurere kræft.
Vi skal handle nu – men hvordan?
Krybskytteri er en god forretning, i hvert fald når det gælder den økonomiske gevinst. Indtjeningen fra krybskytteri er på samme niveau som den internationale våben- og narkotikahandel, og aftenens debattører understreger gang på gang, at krybskytteri vil fortsætte så længe, der er et økonomisk incitament.
Stig Jensen har dog en løsning på problematikken: Flere steder i det sydlige Afrika findes der store næsehorns-farme, hvor det er nødvendigt at afhorne næsehornene. Det betyder, at der på verdensplan findes i omegnen af 30 tons næsehornshorn, hvilket Stig Jensen synes burde udbydes på markedet.
Ikke alle er dog enige i denne idé. Aftenens moderator og ansvarshavende redaktør på Globalnyt, Peter Tygesen, fletter listigt ind, at Bengt Holst vist finder dette forslag “helt hul i hovedet”.
Og biologen Holst er da også uenig med Stig Jensen. I hans optik vil salget af næsehornshorn aldrig kunne imødekomme efterspørgslen, selv hvis man sælger de 30 tons, som ligger på lager i Afrika.
“Men hvis vi ikke gør noget, er der bare øget pres på de resterende 5.000 næsehorn i Afrika. Med mit forslag er der mulighed for at skabe arbejdspladser og udvikling for de allerfattigste,” lyder svaret fra Stig Jensen.
“Selvom jeg er en verdensfjern forsker, hører jeg folk i verden sige: vi skal gøre noget nu.”
Det kan de tre mænd i panelet alle nikke genkendende til. Noget skal der ske, og lokalbefolkningen skal inddrages.
Se noget “Nak & Æd” og skyd en elefant
Efter en langvarig diskussion om salg af næsehornshorn, kommer Henrik Herold endelig på banen. Herold er jæger og mener der eksisterer en “disneyficering” af vilde dyr:
“Der eksisterer et rosenrødt billede af vilde dyr, hvor fokus er at beskytte dyrene. Hvis man har den overbevisning, har man ikke selv været i bushen – her er virkeligheden en anden,” siger Herold.
Herold mener, i tråd med de andre debattører, at trofæjagt skal legaliseres, da det vil skabe økonomisk gevinst i de egne, hvor der er vilde dyr. Vi skal ikke romantisere næsehorn og elefanter, men gøre dem til en bæredygtig ressource for lokalområderne.
Herold priser det danske natursyn:
“’Nak & Æd’ kører på 10. sæson og danskerne elsker at tage på zoologisk museum og se en ulv blive skåret op. Vi forstår det gavnlige ved jagt,” siger han med henvisning til DR’s jagt- og madprogram.
Når han som jæger møder kritik, har han kun én kommentar:
“Man vælger selv, hvad man vil have markedsført fra sit liv,” en kommentar som mødes med høje grin fra salen.
“Jægerne skal ikke lægge blodige billeder af en smilende familie ovenpå en nedlagt elefant på sociale medier, men man skal heller ikke stoppe jagten,” siger Henrik Herold.
Støt den lokale turisme, drop Albatros rejser
Mod slutningen af debatten vil Peter Tygesen gerne have konkrete eksempler på banen: Hvad kan vi gøre her i Danmark? Ét ord går igen blandt alle paneldeltagerne: Turisme.
Stig Jensen griber ordet:
“Vi skal tage til Afrika, købe lokalt og skabe arbejdspladser. Selvom vi har en klimakrise, så er biodiversitetskrisen større. Hold jer væk fra rejsebureauer som Albatros og Viktors farmor,” siger han og opfordrer til, at man i stedet skal opsøge lokale rejsearrangører.
Bengt Holst stemmer lynhurtigt i, og pointerer at vi også skal rejse derhen, hvor rejsebureauerne siger, der er for farligt. Og så skal man deltage i debatten.
Fra Henrik Herold lyder samme budskab, dog krydret med lidt jægerblod: “Rejs og tag ned og skyd nogle dyr for fa’en.”
“Og nu sidder folk på nåle for at sige noget,” afslutter Tygesen, og man mærker, at salen er i bevægelse, stole knirker, hænder bliver ivrigt rakt op – og så kører debatten videre.