1-0 til feministen
”Jeg advarer dig, Yoweri Museveni. […] Stop med at undertrykke ugandere.”
Sådan sagde aktivisten, digteren og feministen Stella Nyanzi ifølge The Guardian, efter en dommer torsdag d. 20. februar frifandt hende for den forbrydelse, hun allerede havde afsonet mere end et års fængsel for.
I august 2019 blev Nyanzi dømt til 18 måneders fængsel for online chikane af Ugandas kontroversielle præsident, Yoweri Museveni. Da havde hun allerede tilbragt ni måneder i varetægtsfængsel.
Nyanzi er kendt for ikke at lægge fingre imellem i sin kritik af Museveni, der har siddet på magten siden 1986. Hun har blandt andet kaldt ham for ”a pair of buttocks” – altså et par røvbalder.
Hendes fængselsdom har, ifølge iagttagere, drejet sig mere om at kue præsidentens kritikere, end om at håndhæve loven. Det tyder omstødelsen af dommen også på.
Her slog appeldommeren fast, at Nyanzi ikke havde fået en fair retssag i overensstemmelse med forfatningen, og at retten, der havde afsagt den første dom, slet ikke havde jurisdiktion til at dømme i sagen.
Nyanzi, der til daglig er universitetslektor, har en stor følgerskare både i og uden for Uganda. Hendes frifindelse blev hyldet af blandt andre Mona Eltahawy, egyptiske journalist, forfatter og kvinderetsforkæmper, og Nyanzis landsmand Bobi Wine, der også er aktivist i hjemlandet.
I et twitteropslag henvender Wine sig til Nyanzi og siger blandt andet, at han er ”inspireret af dit mod i lyset af undertrykkelse & opmuntret af din optimisme om, at Uganda vil blive frit.”
I januar modtog Nyanzi i øvrigt Oxfam Novib/PEN international-prisen for ytringsfrihed. I en udsmuglet takketale skrev Nyanzi, at hendes fængselsdom i et topsikkert fængsel viser, ”hvor angst diktatoren og hans håndlangere er for skribenter. Er pennen sandelig ikke mægtigere end sværdet?”
Thomas Thabane foran Det hvide hus tilbage i 2014.
Foto: Mark Wilson/Getty Images.
Lesotho: Premierminister og hustru anklaget for mord på ekskone
For nogle uger siden skrev vi her i Verden rundt om den mystiske mordsag i Lesotho, der implicerer landets premierminister og førstedame.
Se også: ”Verden rundt: Lesothos premierminister fanget i mordmysterium – og andre historier”
Nu er der sket en udvikling i sagen.
Premierministeren, der tidligere kun har været indkaldt til forhør, er nu officielt anklaget for mordet på sin fraseparerede kone. Lipolelo Thabane blev myrdet i juni 2017, to dage inden Thomas Thabane blev indsat som premierminister.
Efter at være flygtet til udlandet i begyndelsen af januar vendte Thabanes nuværende kone, som han blev gift med i august 2017, tilbage til Lesotho først i februar. Her blev hun sigtet for at have bestilt mordet.
Thomas Thabane, der i dag er 80 år, har efter sigtelsen udsendt en radiomeddelelse, der bekendtgør, at han træder tilbage fra sin post i slutningen af juli. Han angiver sin høje alder som grunden og nævner ikke anklagerne eller mordsagen med ét ord.
Al-Jazeera har dækket sagen tæt de sidste par uger.
Protesterne mod regeringen i Algeriet har været hele ugen op til årsdagen for den folkelige protest, der sidste år satte Abelaziz Bouteflika fra magten.
Foto: Billal Bensalem/NurPhoto via Getty Images.
Manden er væk, men systemet består
Fra én gammel mands endeligt til en andens.
For et år siden var Algeriets diktator gennem 20 år, Abdelaziz Bouteflika, stadig ved magten. Inden to måneder var han afsat.
Selvom de folkelige protester i det nordafrikanske land egentlig begyndte midt i februar, er den 22. februar udråbt til ny national helligdag. I ugerne op til den fredelige revolutions første årsdag har tusindvis af algeriere samlet sig i landets hovedstad. Ikke for at fejre, men for at vise deres fortsatte frustration.
For ganske vist sidder Bouteflika ikke længere ved magten, men på trods af arrestationer i toppen sidder mange fra den gamle garde stadig i magtpositioner. Demonstranterne kræver flere indrømmelser og flere ændringer.
Protesterne sætter Algeriets nye præsident, Abdelmadjid Tebboune, under pres. Den tidligere premierminister, der var kendt for at være loyal mod Bouteflika før revolutionen, blev valgt i december ved et omstridt valg, hvor kun 40 procent stemte.
I et interview med den franske avis Le Figaro lover Tebboune, at en revideret udgave af landets forfatning vil blive sat til afstemning og muligvis vil ligge klar til sommer:
“Jeg har besluttet at gå langt med radikale ændringer for at bryde med dårlig praksis, give det politiske liv moral og ændre styringsmåden.” Det er Associated Press, der citerer Figaro.
Mangueira på Sambadromen i 2018.
Foto: Gilson Borba/NurPhoto via Getty Images
Skægget Maria Magdalene i regnbueflag udfordrer Bolsonaro
Mens vi i Danmark slår løs på en tønde, danses der samba i Rio de Janeiros gader.
Det årlige karneval i Brasilien er netop skudt i gang, men i landets største by, hvis kendte karneval er verdens største festival, har en række af de deltagende sambaskoler i år andre planer end bare at levere et godt show.
Det er The Guardian, der har historien.
De har valgt at bruge deres optrædener på den store scene, Sambadromen, der bliver set af mange millioner, til at gå i rette med Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro.
I sine 14 måneder ved magten, har Bolsonaros nationalistiske og polariserende retorik drevet en kile ind i landet. Den ultrakonservative præsident har igen og igen angrebet landets marginaliserede grupper – kvinder, homoseksuelle, oprindelige folk, sorte brasilianere – og øget militariseringen af landet.
The Guardian har besøgt sambaskolen Mangueira, der er kendt for sin politiske stillingtagen. Sidste år satte Mangueira fokus på Brasiliens undertrykte, hvis stemmer aldrig bliver hørt. Det vandt den hovedpræmien for, og noget kunne tyde på, at den har planer om at gøre sig selv kunsten efter.
I år fortæller Magueiras parade historien om en sort Jesus med kvindekrop, oprindeligt blod i årene, der er født i en favela og gør oprør mod intolerante profeter. Maria Magdalene kommer også på podiet – hun har fået skæg, lilla hår og er iklædt et regnbueflag.
Manuela Oiticia, en af komponisterne bag årets titelsang, fortæller, at Mangueira ønsker at sprede et budskab om broderskab, tolerance og kærlighed.
Hun siger til The Guardian: ”Det her er Mangueiras Kristus. Han døde for de værdier, han blev myrdet på grund af de værdier. Og det er disse værdier, vi har brug for at genfinde i dag.”
Ved deadline søndag aften er Mangueira ikke vendt tilbage på en forespørgsel om at måtte bringe billedet af Maria Magdalene. Men det kan ses på sambaskolens hjemmeside og er bestemt et klik værd (scroll helt ned i bunden).
