Verdens førende tidsskrift på sundhedsområdet, The Lancet, nedsætter med mellemrum en kommission til at endevende et tungt globalt sundhedsemne og vise vejen frem.
Nu har en sådan kommission, i fælleskab med UNICEF og WHO barslet med en vægtig rapport med titlen ’A future for the world’s children?’ – på dansk: ’En fremtid for verdens børn?’.
Kommissionens formand var Helen Clark, tidligere statsminister i New Zealand og leder af UNDP, og bestod derudover af 22 af verdens førende eksperter i børnesundhed og trivsel.
Tænk børns velfærd ind overalt
Hovedbelægget for kommissionens anbefalinger er, at en investering i børns velfærd, og især i deres sundhed er den bedste investering, man overhovedet kan gøre, og vil have livslang udbytte på tværs af alle generationer.
På baggrund af det er den vigtigste anbefaling i rapporten, at de mål, delmål og aktiviteter, der iværksættes som led i at nå de 17 verdensmål, konsekvent skal have et særligt fokus på børns ve og vel.
Kommissionen konkluderer, at regeringer har et særligt ansvar for at sikre børns velfærd og beskyttelse og anbefaler derfor, at regeringer i langt højere grad monitorerer disse områder og udvikler mekanismer, der kan træde ind mod for eksempel farlige miljøbelastninger eller sikre, at den førte politik er børnevenlig.
Derudover anbefaler kommissionen, at man modificerer den internationale børnekonvention, som er fra 1990 og blev ratificeret af alle lande – undtagen USA! – så den også omfatter en komponent om kommerciel skade (commercial harm). Det kunne for eksempelvis være i forbindelse med markedsføring af skadelige produkter som tobak, alkohol og sukkerholdige produkter.
I alt præsenterer rapporten ti anbefalinger til, hvordan man kan gøre børn til centrum for globale og nationale udviklingsstrategier.
Udover regeringer henvender anbefalingerne sig til statsoverhoveder, embedsmænd, lokale ledere, globale ledere af organisationer for børn og nationale repræsentanter i FN-systemet.
Hvis disse anbefalinger skal have gang på jord, kræver det, at verdenssamfundet og ledere på mange niveauer skifter spor og prøver at se verdens udfordringer fra en ny vinkel. Dette understreges af det spørgsmålstegn kommissionen har sat efter titlen på deres rapport.
I sin afsluttende bemærkning skriver kommissionen, at den er optimistisk med hensyn til vore muligheder for at forandre verden for og med vore børn, men at det vil kræve modige politikere og modige ledere af civilsamfund såvel som internationale organisationer, der er villige til at ændre den måde, de arbejder på, radikalt. Der er ingen undskyldninger, og ingen tid at spilde.
Svært at være optimist
Det er altid en svaghed, når et sådant arbejde tager udgangspunkt i én enkelt sektor – i dette tilfælde trivsel og sundhed.
Kommissionen er opmærksom på denne skævhed. Rapportens gentagne understregninger af behovet for en tværfaglig, altomfattende tilgang til børns trivsel og inddragelse af andre sektorer som miljø og den førnævnte kommercielle udnyttelse tager i et vist omfang hensyn til dette.
Med UNICEF som medforfatter kunne man dog forvente en bredere og dybere tilgang til nogle af de andre sektorer, der også er kritiske for børns velfærd som for eksempel uddannelse og ernæring. Det skal dog nævnes, at kommissionen har identificeret en lang række indikatorer fra Verdensmålene, som de mener skal ses fra børns vinkel – herunder otte indikatorer for uddannelse.
En vigtig påmindelse i rapporten er behovet for en ændret global ledelse og struktur, der trækker i en mere børnevenlig retning. Men det er småt med konkrete anbefalinger på dette område, hvilket gør det svært at være optimistisk omkring en bredere tværsektoral tilgang til børns fremtid.
Børn skal ses og høres
Der er mange, der taler på vegne af verdens børn – men hvem lytter egentlig til børnene selv? Hvordan sikrer man, at deres bekymringer og drømme bliver hørt og inddraget i disse diskussioner om en fremtid, der er deres?
Det er jo ikke kun Greta og Malala, der skal inddrages.
Så mange børn som muligt bør få mulighed for at udtrykke deres tanker, og der er da også sat flere initiativer i gang for at høste børns synspunkter og give dem en platform, hvor de kan udtrykke sig.
En af disse er UNICEF’s U-report. Med sloganet ”voice matters” (kan oversættes til: Din stemme tæller) er U-report et online kommunikationsværktøj, der giver unge, såkaldte U-reporters, fra hele kloden mulighed for at udtrykke sig og blive hørt inden for en lang række områder – de indkomne kommentarer, synspunkter og forslag deles så med organisationer og beslutningstagere, der kan handle på det politisk.
Et andet tiltag er kampagnen My mind our humanity, der udsprang fra en anden Lancet kommission, denne gang om global mental sundhed og bæredygtig udvikling. Kampagnen blev koordineret af en international gruppe bestående af ungdomsledere, der spredte budskaberne fra kommissionen med det formål at fjerne stigma omkring psykisk sygdom, at inddrage unge menneskers stemmer, værdier og erfaringer i den globale debat om mental sundhed og at inspirere dem til at handle i deres lokalsamfund.
Hvis børn skal trives i fremtiden, skal de høres!
“Mit sind er ikke en ø. Når verden blomstrer, blomstrer jeg” – grafik fra My mind our humanity-kampagnen.
Foto: My mind our humanity
