Appelkammerets dommere er enige.
Den Internationale Straffedomstols chefanklager Fatou Bensouda kan indlede efterforskningen af grove forbrydelser begået i forbindelse med krigen i Afghanistan i perioden fra 2003 til 2014.
Dermed har dommerne omgjort den beslutning, som domstolens forundersøgelsesdommere tog sidste år. Da fik chefanklageren afvist sin anmodning med beskeden om, at det ikke ville være i retfærdighedens interesse. Det selv om de indledende undersøgelser viste, at der var grund til at tro, at der var begået krigsforbrydelser og andre grove overgreb.
Både Taliban, Afghanistan og USA i søgelys
Nu har domstolen (ICC) givet Bensouda autorisation til at efterforske forbrydelser, der er begået både i Afghanistan og andre lande, bare de hænger sammen med konflikten i Afghanistan i den pågældende periode.
Søgelyset er rettet mod krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, som Taliban og det tilknyttede Haqqani-netværk måtte have begået. Krigsforbydelser, som de afghanske sikkerhedsstyrker, kan stå bag. Og så det, der har udløst vrede i Washington: Krigsforbrydelser som USA’s militær måtte have begået i Afghanistan og CIA’s hemmelige detentionscentre både i Afghanistan og i andre lande, som har tilsluttet sig ICC.
USA anerkender ikke domstolen eller dens ret til at efterforske og retsforfølge amerikanske statsborgere.
Siden chefanklageren i 2017 anmodede forundersøgelsesdommerne om lov til at efterforske krigsforbrydelser og andre grove overgreb i forbindelse med konflikten i Afghanistan, har Washington ført sin helt egen krig mod ICC.
Flere af domstolens medarbejdere har forbud mod at rejse ind i USA, og sidste år truede USA’s daværende sikkerhedsrådgiver John Bolton domstolen og dens stab med økonomiske sanktioner og sagsanlæg, hvis de nærmede sig amerikanske borgere. Virksomheder og institutioner ville blive straffet, hvis de samarbejdede med ICC.
Chefanklager Bensouda fastholder, at hendes kontor kun har ét mål, nemlig at efterforske og retsforfølge formodede krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, og det uafhængigt, upartisk og objektivt.
Hun har tidligere udtalt, at hun ikke kan se, hvorfor det ikke skulle være i retfærdighedens interesse at indlede en undersøgelse, især ikke når man tager forbrydelsernes alvor og ofrenes interesse i betragtning.
Pompeo: ICC er en uansvarlig institution
USA’s udenrigsminister Mike Pompeo har sagt, at domstolens afgørelse er en “utrolig handling taget af en uansvarlig politisk institution, forklædt som en legal enhed.” Han tilføjer, at det er uforsvarligt at træffe en sådan afgørelse, lige efter at Washington og Taliban har underskrevet en historisk fredsaftale.
“Dette er endnu en påmindelse om, hvad der sker, når der mangler både kontrol med og en ordentlig ledelse af multilaterale enheder, og de bliver et redskab for politiske hævntogter. ICC er snublet ind i en sørgelig bekræftelse af enhver undsigelse, der er kommet fra domstolens skarpeste kritikere de seneste tre årtier,” hedder det i udtalelsen fra Mike Pompeo.
USA er ikke med i den Internationale Straffedomstol, men det er Afghanistan, og derfor kan ICC gå ind. Men selv om menneskeretsgrupper jubler over beslutningen, så er der langt til en eventuel retsforfølgelse og domfældelse. Dels vil Washington trække modsat hele vejen, dels har den afghanske regering udtalt, at den vil foretrække et nationalt retsopgør.
Afghanistans eget menneskeretskontor sidder faktisk på en gigantisk undersøgelse af overgreb begået i landet i en meget længere periode. En omkring 800 sidder lang kortlægning af grusomheder, som man aldrig har turdet offentliggøre, af frygt for hvad den kan udløse af hævnangreb.
Skrøbelig fredsaftale
Fredsaftalen, som USA’s udenrigsminister beskylder domstolen for at spille hasard med, hænger allerede i en tynd tråd. Ifølge USA strides Taliban internt om, hvorvidt man skal overholde aftalen. I løbet af den første uge med officiel fred mellem USA og Taliban, har Taliban angrebet afghanske regeringssoldater i Helmand-provinsen, hvorefter de blev bombet af USA.
Det er meningen, at forhandlinger mellem Taliban og den afghanske regering skal indledes i Oslo i denne uge. Afghanistans regering har på intet tidspunkt været med i fredsforhandlingerne.
Nu kan præsident Ashraf Ghani og hans politiske rival og regeringspartner, Abdullah Abdullah, ikke blive enige om, hvem der skal deltage i forhandlingerne i Norge. Og præsidenten har pure forkastet det punkt i fredsaftalen, som indebærer at de afghanske myndigheder løslader 5000 fængslede talibanere.
“Det er noget, regeringen bestemmer,” lød det fra Ashraf Ghani ved et pressemøde, lige efter at USA og Taliban havde indgået deres aftale.
Beskeden fra Washingtion er, at den planlagte tilbagetrækning af de amerikanske styrker går i gang nu. Den afhænger af, om Taliban holder sit løfte om at forhindre terrorister i igen at få fodfæste i Afghanistan; ikke af fremskridt i de interne afghanske forhandlinger.
