Cirkulær økonomi
Væksten i verdensøkonomien og den voksende verdensbefolkning vil betyde en øget global efterspørgsel og en stigning i ressourceforbruget. Vores brug og smid væk kultur er ikke bæredygtig i det lange løb. Der er behov for nye løsninger, hvis vi skal sikre bæredygtighed i fremtiden. Det kræver en mere cirkulær tankegang i forhold til, hvordan vi fremstiller vores produkter og agerer som forbrugere.
Cirkulær økonomi er en måde både at sikre en bedre forvaltning af jordens ressourcer samtidig med at virksomhederne får nye økonomiske muligheder bl.a. ved at udvikle nye forretningsmodeller.
Cirkulær økonomi handler simpelthen om, at holde materialer og produkter i det økonomiske kredsløb med den højest mulige værdi længst muligt. Cirkulær økonomi bryder med idéen om en lineær værdikæde, som starter med udvinding af ressourcer og ender som affald.
Med cirkulær økonomi åbnes mulighed for, at de ressourcer, som ellers ville være endt som affald, kan gå et eller flere skridt tilbage i værdikæden og indgå i produktionen igen. Eller de kan indgå som input i et helt nyt kredsløb. Cirkulær økonomi er altså enten genanvendelse af materialer eller – endnu bedre – affaldsforebyggelse gennem produkter, der f.eks. kan repareres eller opgraderes. Det handler også om nytænkende forretningsmodeller, hvor forbrugeren kan returnere produktet til reparation eller opgradering. Eller man kan lease produkter i stedet for at sælge dem for at få mest ud af produkterne og deres ressourceforbrug.
Kilde: Miljøstyrelsen
Det skal være slut med at smide værdifulde ressourcer ud som skrald i Europa. EU-kommissionen præsenterede i sidste uge en strategi for en mere cirkulær økonomi.
”At blive klimaneutral i 2050, at bevare vores natur og at styrke vores konkurrenceevne kræver en helt cirkulær økonomi,” siger Frans Timmermanns, den ansvarlige kommissær for den grønne omstilling.
Mere genbrug, genanvendelse og reparation
For at undgå spild af gode ressourcer foreslår EU at sørge for bæredygtige produkter, som er nemmere at genbruge, genanvende og reparere. Forbrugeren skal samtidigt have valid information om holdbarhed og mulighed for reparation af produkter, foreslår kommissionen.
Et af målene er at sørge for helt at undgå affald, og der skal ligeledes sættes ind over for afsendelse af affald til udviklingslande. Det har været et stort problem, at rige lande, herunder EU-stater, har sendt tonsvis af plastikaffald og andet skrald til lande i Asien og Afrika – noget af det har været giftigt.
Men nu siger mange af landene fra, og EU vil da også kigge på lovgivningen for skraldeeksporten.
”I lyset af disse udviklinger og i betragtning af, at illegal eksport af affald er en kilde til bekymring, vil Kommissionen handle for at sikre, at EU ikke eksporterer dets udfordringer med affald til andre lande,” lyder det i udspillet.
en lang liste af handlinger, som den planlægger på de forskellige, inklusive strategier for tekstiler, batterier og de andre tiltag, i de kommende år.
Ros og ris
Forskellige grønne organisationer har været ude med kommentar til kommissionens længe ventede udspil. De spænder vidt.
reaktionen fra organisationen European Environmental Bureau.
Den store europæiske miljøorganisation beklager dog, at der ikke er sat absolutte mål for at reducere ressourceforbruget og konsekvenserne af det.
”Vores overforbrug af ressourcer ødelægger miljø og lokalsamfund rundt omkring i verden, og i stedet for at sætte mål for at reducere det, begraver kommissionen hovedet i sandet og lover kun at ”overvåge” vores forbrug,” siger Meadhbh Bolger fra organisationen.
I de kommende måneder og år skal de forskellige hensigter udmøntes i konkret lovgivning.
har Starbucks midlertidigt stoppet muligheden for at få genfyldt kaffe i den samme kop på grund af fare for smitte.