Endelig er der sat punktum for otte måneders strid om hvem, der er præsident i Afghanistan. Det er Ashraf Ghani, som også tidligere blev erklæret vinder af præsidentvalget med en lille føring over sin rival, Abdullah Abdullah.
De to indgik søndag en aftale om magtdeling.
Abdullah Abdullah har indtil nu nægtet at anerkende sit nederlag, og det udløste en bizar situation, da Ashraf Ghani tidligere i år blev indsat. Abdullah Abdullah lod sig samtidigt indsætte som præsident ved sin egen ceremoni i nabobygningen, og lige siden har de begge betegnet sig som præsident. Men Abdullah Abdullah endte altså med at bøje sig, som han har gjort de to gange tidligere, når han har klaget over valgets afgørelse.
Senest i 2014 endte han med at blive regeringens direktør, en position som en slags ministerpræsident, som blev oprettet til ham. Nu har han mistet de striber, men er blevet ansvarlig for fredsforhandlinger med Taliban som formand for det Høje Råd for National Forsoning. Han får også lov at udpege halvdelen af landets ministre.
Ghani alene på toppen
Den nye regering er forskellig fra den gamle på et par væsentlige punkter. Ashraf Ghani sidder nu alene på toppen, og det kan lette beslutningsgangen en smule, selv om regeringen må ventes at blive lige så splittet som den gamle. Herudover er det afghanerne selv, der har forhandlet sig frem til grundlaget for den. Den første enhedsregering i 2014 blev nærmest dikteret af USA efter endnu et langvarigt slagsmål mellem Ghani og Abdullah.
USA har presset på denne gang, men kort og kontant. I modsætning til Obama-administrationens direkte indblanding i regeringsdannelsen, har den nuværende udenrigsminister, Mike Pompeo, truet med at trække en milliard dollar i støtte til Afghanistan, hvis ikke de to rivaler fandt en løsning.
USA’s aftale med Taliban om amerikansk tilbagetrækning har også lagt et heftigt pres på Ghani og Abdullah, fordi den blev indgået helt udenom de afghanske myndigheder. Regeringen har ingen våbenhvileaftale med Taliban, hvilket har kunnet mærkes med talrige bombeangreb og kampe i den seneste tid. Et særligt grusomt angreb på en fødselsklinik i Kabul i sidste uge har virkelig sat fokus på problemerne, selv om det nok ikke er Taliban, der stod bag det. Ifølge USA var det Islamisk Stat.
Men det kræver en regering at få lavet de aftaler med Taliban, som USA skar ud af sin pakke. Nemlig fred med afghanerne og respekt for forfatningen, altså for eksempel kvinders rettigheder.
En afghansk soldat holder vagt ved siden af en valgplakat for præsident Ashraf Ghani forud for valget i september sidste år.
Foto: Paula Bronstein/Getty Images (arkivfoto)
Taliban fører kampagne for renlighed
Endelig spreder coronavirusset sig i Afghanistan, som er rigtig dårligt rustet til at takle også den udfordring. Men noget godt har pandemien ført med sig. Taliban fører kampagne for renlighed, masker og afstand, opfordrer folk til at bede hjemme i stedet for i moskeen og tillader igen hjælpeorganisationer adgang til de områder, som Taliban kontrollerer.
I første omgang så det også ud til, at Taliban ville efterkomme ønsket fra FN’s generalsekretær om at indstille kampe under pandemien, men det sker ikke længere. Til gengæld samarbejder Taliban med regeringens sundhedsmedarbejdere, noget de mest optimistiske iagttagere håber, der kan komme noget positivt ud af, skriver al-Jazeera.
Retfærdighed har lange udsigter
Der er stadig visse rumlerier i baggrunden af søndagens regeringsdannelse. Valgkommissionen har luftet muligheden af, at den kan være forfatningsstridig, skriver Pajhwok Afghan News. Men udnævnelsen af folk til topposter er i gang, og en af de første stillinger, der er blevet besat er den militære toppost som marskal. Og det har udløst nogen bekymring. For Afghanistans nye marskal er ingen ringere end Abdul Rashid Dostum, tidligere vicepræsident og en af landets mest berygtede krigsherrer. Hans udnævnelse, som der allerede er underskriftsindsamling mod i parlamentet, var et krav fra Abdullah, skriver Arab News.
Dostum er berygtet for sine overgreb helt tilbage fra borgerkrigens tid i 1990’erne og frem til i dag. Han var den, der lod 2000 talibanere, som havde overgivet sig i 2001, kvæles af iltmangel i en container. Aktuelt er han sigtet for at have ladet en af sine rivaler bortføre, torturere og voldtage. En sag, der sendte ham i eksil, men regeringen gav ham lov til at komme tilbage i 2018 for at sikre at hans støtter holdt sig i ro.
Dostum er også en af dem, som den Internationale Straffedomstol i Haag har kig på. Domstolens anklager har fået grønt lys til at efterforske grove forbrydelser, der er begået i forbindelse med krigen i Afghanistan. Men regeringen har lige købt sig frist til midt i næste måned med en påstand om, at den selv står for retsforfølgelsen.
Regeringen har listet 151 sager, den er i gang med. Det er kun de 28, der overhovedet er blevet præsenteret for en domstol, og der er ingen betydningsfulde navne blandt de anklagede. Det vides endnu ikke, om der overhovedet er anholdt nogle mistænkte i de øvrige 123 sager.
Ifølge en forsker fra Afghan Analysts Network har Afghanistan ført for nyligt fået tilføjet krigsforbrydelser og lignende til sin straffelov. Derimod besluttede regeringen i 2007 at give en bred amnesti, der omfattede alle de magtfulde krigsherrer. Herudover har landet for eksempel ingen domstol, der er indrettet på netop den type sager. Den nye særlige gruppe på 22, der skal tage sig af den type internationale forbrydelser, har endnu aldrig rejst en sag.
