I Danmark har sommeren indtil videre ikke vist sig fra sin varmeste side. Der er tværtimod udsigt til, at juli måned historisk hører til blandt de koldere af slagsen.
Til gengæld har temperaturen været på himmelfugt i egne, der ellers normalt er kolde. Det gælder eksempelvis Sibirien. Her var termometeret helt oppe på 38 grader i juni måned, hvilket er uhørt på de breddegrader.
Ifølge et studie er et scenarie som dette blevet 600 gange mere sandsynligt som følge af menneskeskabte klimaforandringer.
Helt nye observationer fra Danmarks Meteorologiske Institut viser, at havisen omkring Nordpolen aldrig er målt til at være så begrænset, som den er nu, på dette tidspunkt af året.
Det er en farlig udvikling, lyder det fra instituttets forskere.
”Tabet af isdække gør, at vandet varmes op. Netop nu er overfladevandet langs hele iskanten varmere end normalt. Det varme vand kan forårsage endnu mere afsmeltning, og det betyder også, at op-frysningen til efteråret bliver forsinket, fordi det varme vand først skal køles af, inden det kan fryse,” forklarer havis-forsker Rasmus Tage Tonboe fra DMI.
Flere rekorder under coronakrisen
I de seneste mange måneder har verden været optaget af kampen mod Covid-19. Det har forårsaget et markant fald i de klimaskadelige udledninger, men der skal et tilsvarende dyk til hvert eneste år indtil 2030 for at nå det skrappeste mål i den globale klimaaftale, Paris-aftalen.
Læs også: Vi kan få det største fald i udledninger nogensinde, men stadig være langt fra klimamål
Alligevel er der slået flere klimarekorder de seneste måneder. Lokalt har vi altså haft en meget kølig juli, men vores vinter var til gengæld den varmeste nogensinde målt, ifølge DMI.
Globalt har månederne i år allerede sat varmerekorder. Den første måned i året 2020 har været den varmeste januar nogensinde målt, mens maj sammen med den tilsvarende måned i 2016 var rekordhed. Februar, marts og april i år blev de næstvarmeste registrerede, mens juni er på en delt tredjeplads.
Ikke set i millioner af år
Selvom der i 2020 indtil videre er udledt færre drivhusgasser end normalt, er der en rekordhøj koncentration af drivhusgasser i atmosfæren. I maj blev der således målt en koncentration af kulstof i atmosfæren på 418 ppm. Sidstnævnte måleenhed står for ”parts per million”, og 418 dele ud af en million lyder måske ikke af særligt meget, men i både historisk og geologisk tidsskala er det alarmerende.
Det er den største andel i menneskehedens historie og sandsynligvis også den højeste koncentration i de sidste tre millioner år.
Et studie publiceret i tidsskriftet Scientific Reports i juli har undersøgt en tidligere periode for omkring tre millioner af år siden med global opvarmning, som klimaforskere ofte bruger til at sammenligne med nutidens forhold. Her var niveauet af kulstof i atmosfæren generelt et sted mellem 331 og 389 ppm, mens det sandsynligvis i korte perioder har været oppe på et maksimum på omkring 427 ppm.
Til gengæld var temperaturen dengang omkring tre grader højere end den førindustrielle. Samtidigt var vandstanden i oceanerne 20 meter højere.
Forskerne spår, at vi når op på et niveau af drivhusgasser i atmosfæren på 427 ppm i løbet af de næste fire til fem år.
Det kan tage lang tid, endda flere århundreder, før vandstanden stiger i forhold til niveauet af drivhusgasser i atmosfæren. Forskere har tidligere beregnet, at en stabilisering af koncentrationen af drivhusgasser et sted mellem 400 og 450 ppm, som er det nødvendige for at indfri Paris-aftalen, på det længere sigt vil betyde en vandstand i oceanerne, der er ni meter højere end den nuværende.
Paris-aftalens mål kan snart blive brudt
I dag er den globale temperatur lidt over en grad over den normal, der har hersket i årtusinder i perioden før industrialiseringen.
Paris-aftalens mål er at holde temperaturstigningen et godt stykke under to grader og stræbe efter at undlade at lade den stige over halvanden grad. Den Meteorologiske Verdensorganisation offentliggjorde i juli en rapport, der forudsiger, at den årlige globale temperatur med høj sandsynlighed vil være over én grad højere end den førindustrielle hvert eneste år de næste fem år.
Der er ligeledes stor sandsynlighed for, at vi når op på halvanden grads temperaturstigning i en eller flere måneder.
Det er derimod meget usandsynligt, at den globale opvarmning samlet vil nå op over halvanden grad i perioden fra 2020 til 2024. Der skulle altså stadigvæk være et vist rum til at indfri Paris-aftalens løfter, men det bliver langsomt indskrænket i takt med udslip af drivhusgasser.
