300 mio. kr. Så meget skønner udviklingsminister Rasmus Prehn (S) i et svar til folketingets udenrigsudvalg, at den danske bistand vil falde med i 2021 i forhold til i år på grund af coronakrisen. Coronakrisen giver nemlig til en udsigt til et fald i dansk økonomi i 2021 og dermed en mindre bruttonationalindkomst, BNI, som udviklingsbistanden beregnes ud fra.
”Baseret på BNI-skøn fra Finansministeriets Økonomiske Redegørelse fra maj 2020 forventes en udviklingsbistand på 0,7 pct. af BNI at svare til ca. 16,65 mia. kr. i 2021. Som det fremgår af finansloven for 2020 var 0,7 pct.-rammen ca. 16,95 mia. kr. i 2020. Således vil 0,7 pct.-rammen i kroner og øre blive mindre i 2021 end i 2020,” lyder det i ministersvaret.
Står fast på de 0,7 procent
I sit korte svar slår Prehn samtidig fast, at han ikke har i sinde at lade udviklingsbistanden stige til over 0,7 procent for at kompensere for det faldende BNI: ”Jeg vil bruge anledningen til at understrege, at jeg naturligvis helst så, at BNI i Danmark steg, og dermed også at bistandsrammen på 0,7 procent steg i kroner og ører. Men lad mig også sige, at det er vigtigt at holde fast i, at kvaliteten af dansk udviklingsbistand er mere end et spørgsmål om, hvor mange penge der går fra os til udviklingslandene. Det må handle om, hvor meget udvikling vi er i stand til at generere for de 0,7 procent af BNI.”
Uklart, hvad der sker i 2022
Spørgsmålet til Rasmus Prehn var stillet af den radikale ordfører på området Anne Sophie Callesen, der også gerne ville vide, hvad udsigterne er for 2022. Men det er for tidligt at spå om, lyder det i svaret:
”Den Økonomiske Redegørelse forholder sig kun til forventet BNI i 2021, og det er derfor for tidligt at sige noget om udviklingsbistanden i 2022.”
Men også uklarhed om 2020
Hverken spørgsmål eller svar kommer ind på, hvad coronakrisen kommer til at betyde for udviklingsbistanden allerede i år. Som tidligere beskrevet i Globalnyt forudsagde Finansministeriets Økonomiske Redegørelse fra maj i år faktisk et endnu større fald i dansk økonomi i 2020 end i 2021.
Forventningen her var, at dansk økonomi ville skrumpe med 5 ¼ procent i 2020 i forhold til 2019. Det vil medføre et fald i 2020-bistanden på 900 mio. kr., hvis den ikke øges fra de 0,7 procent af BNI. Oven i det skal ovenikøbet lægges de ca. 500 mio. kr., som blev tillagt udviklingsbistanden på finansloven for 2020 som følge af den vækst i BNI, der på dét tidspunkt var forventning om i 2020. Altså i alt et fald i dansk udviklingsbistand i 2020 på 1,4 mia. kr., hvis den forventede tilbagegang i dansk økonomi sker, og hvis bistandsprocenten ikke hæves fra de 0,7.
Globalnyt beskrev også, at regeringen kan benytte en kattelem og vælge at betale regningen for corona-krisen over flere år ved at gøre brug af den mekanisme, der blev vedtaget i 2017 for at undgå, at udviklingsbistanden med kort varsel skulle sættes op eller ned. Og i et svar 12. juni til Globalnyt bekræftede Udenrigsministeriet, at det er det, man lægger op til:
”Niveauet for udviklingsbistanden på Finanslovens §6.3. nedjusteres ikke i løbet af 2020 på baggrund af et faldende BNI. Svingninger i BNI for et givent år efter tilrettelæggelsen af finansloven opfanges på det førstkommende finanslovsforslag derefter jævnfør reguleringsmekanismen. Derved sikres, at der over en treårig periode afsættes i gennemsnit 0,7 procent af BNI på finansloven.”
Afklaring når forslag til finanslov for 2021 fremsættes
I sit svar i juli til udenrigsudvalget omtaler Rasmus Prehn også reguleringsmekanismen: ”Hvad reguleringsmekanismen konkret kommer til at betyde for den samlede udviklingsbistand i 2021, må afvente fremlæggelsen af finanslovsforslaget for 2021,” skriver han.
Så i slutningen af august løftes sløret for, om 2021-bistanden ikke bare reduceres med de 300 mio. kr. på grund af det lavere 2021-BNI, men om den skæres yderligere for at kompensere for et forventet ’overforbrug’ i 2020.
