I Paris-aftalen har verdens nationer lovet at holde den globale opvarmning et godt stykke under 2 grader. Hvert land skal sende sin nationale plan for klimahandling til FN, og håbet er så, at de samlede handlingsplaner for at reducere de klimaskadelige udledninger kan holde temperaturstigningen under det fastsatte mål.
Men det er langt fra tilfældet med de strategier, som landene foreløbigt har lagt sig fast på. Det er der imidlertid også på en måde taget højde for i Paris-aftalen.
Ifølge den globale klimapagt skal landene nemlig opdatere deres klimaplaner inden udgangen af 2020 – meget tyder dog på, at flere lande vælger at se bort fra denne bestemmelse.
FN’s klimachef, Patricia Espinosa, forventer, at kun omkring 80 ud af de 197 lande, der har tilsluttet sig Paris-aftalen, sender opdaterede klimaplaner i år, fortæller hun til klimasitet Climate Home.
Hvilke nationer, der er tale om, ønskede Espinosa ikke at uddybe, men mens det ser ud til, at EU meget snart kommer med et nyt klimamål, er det derimod tvivlsomt, om Kina kommer til at overholde fristen.
Kun 12 lande har sendt planer
Oprindeligt havde ngo’er håbet på, at EU ville sende sin opdaterede – og foråbentligt endnu mere ambitiøse – klimaplan ind til FN tidligt på året, og at det ville få andre lande til at følge trop. Det var særligt med tanke på Kina, der er verdens største udleder af drivhusgasser i absolutte tal.
Men i stedet kommer EUs opdaterede plan – som lovet i sin Grønne Aftale, The Green Deal – i efteråret. Og meget tyder på, at Kina skeler til USA frem for EU.
Beijing kom med i Paris-aftalen efter et parløb med amerikanerne. USA forlader imidlertid klimapagten, hvis præsident Donald Trump vinder en periode mere i Det Hvide Hus. Bliver demokraternes kandidat, Joe Biden, i stedet præsident, har han lovet at genindtræde i den grønne aftale.
Derfor tyder meget på, at Kina venter og ser tiden an, i forhold til om USA igen kommer ind i den internationale kamp mod klimaforandringer.
Indtil videre har blot 12 lande sendt opdaterede klimplaner til FN. Det gælder flere nationer, som har et minimalt klimaftryk i et globalt perspektiv. Jamaica, Surinam, Marshalløerne, Moldova, Chile, Vietnam og Rwanda er med i den eksklusive klub.
Af de lidt større spillere har Japan, Schweiz, New Zealand og Norge sendt nye planer til FN. Sidstnævnte har i planen, som FN allerede modtog i februar, forpligtet sig på at hæve reduktionsmålet fra 40 til mindst 50 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Det kan imidlertid blive hævet til 55 procent, hvis EU – der også på nuværende tidspunkt har et mål på 40 procent – hæver ambitionerne tilsvarende.
EU på vej til at hæve målene
Det er ikke usandsynligt, at det sker. EU-parlamentets miljøudvalg har netop vedtaget en anbefaling om, at mængden af drivhusgasser skal være reduceret med 60 procent i 2030, mens EUs Green Deal har et mål om reduktioner på 55 procent.
Der går rygter om, at den styrkede målsætning bliver meldt ud, når forperson for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, holder sin første årlige statustale i Parlamentet onsdag den 16. september. Om det er nok til at få Kina på banen, er tvivlsomt. Den asiatiske gigant har i sin nuværende plan lovet at toppe med udledninger i 2030 samt at reducere drivhusgasserne som andel af væksten i BNP.
Der var ellers forventninger til et samspil om hævede klimaambitioner i forbindelse med et stort topmøde mellem EU og Kina her i sensommeren. Det er officielt blevet udskudt på grund af coronakrisen, men der bliver dog afholdt en videokonference. Her vil EU forsøge at presse Kina til at forpligte sig på at blive klimaneutral i 2060.
Den globale pandemi har skubbet årets klimatopmøde, COP26, der skulle have været afholdt denne november. Det bliver i stedet næste år.
Patricia Espinosa har understreget, at det ikke ændrer på fristen for de opdaterede klimaplaner; de bør stadig være FN i hænde inden nytår, lyder det fra den mexicanske klimachef.
Det er ikke et krav, at de opdaterede klimaplaner skal være mere ambitiøse end de eksisterende, men de må til gengæld heller ikke mindre ambitiøse.
