Når klimaforandringerne virkelig begynder at bide, så er det ikke de allerfattigste eller de mest velhavende, der flygter. De fattige har ikke ressourcer til det, og de rige har ressourcer nok til at indrette sig efter de nye forhold. Dem der flygter, eller migrerer om man vil, er folk i mellemindkomstområder, hvor de er afhængige af landbrug. Det viser et nyt studie, som miljø- og klimaredaktør Thomas Jazrawi skrev om tidligere på ugen.
Der har også været en form for flugt eller migration fra Udenrigsministeriet – af eksperter inden for for eksempel sundhed, vand, landbrug, klimatilpasning og uddannelse. Det var i hvert fald et af budskaberne, som deltagerne i et seminar hos IDA Global Development fik med hjem sammen med den overordnede melding om, at ‘Udenrigsministeriet er tættere på forfaldsscenariet, end vi tror’.
Billedet over artiklen er taget af Garba Diallo, der er leder af organisationen Crossing Borders. Det vandt fotokonkurrencen med temaet ’engagement’ på CISUs generalforsamling 19. september, hvor en jury af professionelle fotografer, repræsentanter fra CISUs partnere og CISUs egne engagementsmedarbejdere skulle vælge mellem cirka 100 billeder fra medlemmerne.
Dommerne skrev blandt andet: “Når en gruppe engagerer sig aktivt i at nå et fælles mål, kan man ramme plet og knytte stærke bånd på tværs af grænser og skel. Det kræver fælles vilje, samarbejde, tålmodighed og gåpåmod, men det kan lykkes!”
Inden vi går til de korte nyheder vil jeg lige minde om, at Altinget/Mandag Morgen har FN’s verdensmål på programmet i ‘Verdensmålsugem’, der kører indtil fredag 25. september.
Verdens dårligste nyheder
At coronapandemien har katastrofale konsekvenser overalt i verden og især i de fattigste lande og egne, er nok ikke nogen nyhed for tilbagevendende læsere af Globalnyt. Nu samler superfilantroperne fra Bill & Melinda Gatesfonden op på pandemiens betydning for indsatsen mod fattigdom og smitsommesygdomme. Det sker i fondens årlige Goalkeepers Report. De goals – mål – der her er tale om, er Verdensmålene.
Rapportens hovedessay har en mørk baggrund – både i overført og helt konkret betydning. Den lægger for med en rigtig partykiller:”I tidligere udgaver af ’Goalkeepers Report’ – faktisk næsten hver gang vi har åbnet munden eller sat pen til papir – har vi fejret årtiers fremskridt i forhold til at bekæmpe fattigdom og sygdom.
Men vi er nødt til at møde den aktuelle virkelighed med åbne øjne: Fremskridtet er nu stoppet. I denne rapport følger vi 18 indikatorer fra FN’s verdensmål. Tidligere år har verden gjort fremskridt hvert eneste år. I år er der for de fleste måls vedkommende tilbageskridt.
Gates-parret slår ned på vacciner, som deres fond i flere år har brugt rigtig mange penge på (nik til konspirationsteoretikerne). Pandemien har slået vaccinedækningen tilbage til niveauet i midt-halvfemserne, og verden skal nu spørge sig selv, hvordan vi får lavindkomstlandene tilbage, til hvor de var i begyndelsen af 2020 og i gang med fremskridt igen, mener multimilliardærparret, der har doneret en stor del af deres formue til fonden.
15 millioner Novo Nordisk-kroner til danske udviklings- og hjælpeorganisationer
En af de store danske pengetanke, Novo Nordisk Fonden, som gennem sit holdingselskab Novo Holdings, ejer Novo Nordisk og Novozymes, har sendt 14,4 millioner kroner afsted til danske organisationers arbejde i en række udviklingslande. Formålet er at afbøde konsekvenserne af coronakrisen.
”Covid-19-krisen har skabt massive udfordringer i hele verden og særligt i nogle af verdens fattigste lande, der er ekstra sårbare over for det pres, som spredning af Covid-19 har medført på både sundhedsvæsenet og samfundet som helhed. Med disse bevillinger vil vi gerne tage et international ansvar og bidrage til at hjælpe udsatte grupper gennem krisen og styrke landenes beredskab,” siger Hanna Line Jakobsen, Senior Vice President for det sociale og humanitære arbejde i Novo Nordisk Fonden.
Følgende organisationer nyder godt af bevillingen:
International Aid Services Denmark, Oxfam IBIS, World Diabetes Foundation, Maternity Foundation, Danish People’s Aid, Human Rights Watch, DRC Dansk Flygtningehjælp, Skoleliv i Nepal, Ingeniører uden Grænser, ADRA Denmark, UNICEF Danmark, Folkekirkens Nødhjælp, Røde Kors og Care Danmark.
Læs mere om donationen på fondens hjemmeside.
Dannebrog op i Baghdad, ned i Kuala Lumpur
I løbet af efteråret slår Udenrigsministeriet dørene op for en ny dansk ambassade i Iraks hovedstad, Baghdad. Prisen er, at en anden dansk ambassade 6.800 kilometer sydøst derfra – i Malaysias hovedstad Kuala Lumpur – lukker. Fremover vil ambassaden i Indonesiens hovedsted Jakarta varetage danske interesser i Malaysia.
Svækkelsen af den danske tilstedeværelse i Asien kommer, nogenlunde samtidig med udmeldingerne fra regeringen om, at den ønsker at skrue ned for det store soft powertool, altså udviklingsbistanden, i værktøjskassen i Afghanistan, Myanmar og Bangladesh fra 2022. Det har vi tidligere omtalt.
Efter lukningen har Danmark dog stadig 13 ambassader i Asien: Thailand, Kina, Bangladesh, Vietnam, Pakistan, Indonesien, Afghanistan, Filippinerne, Indien, Sydkorea, Singapore, Japan og Myanmar samt et handelskontor i Taiwan (her kan vi ikke have en ambassade, for Danmark anerkender officielt ikke Taiwan som et selvstændigt land).
”Irak spiller en central rolle for stabiliteten i Mellemøsten, og med åbningen af ambassaden vil Danmark styrke samarbejdet med Irak – ikke mindst i relation til den vigtige opgave, vi står overfor med ledelsen af NATO’s mission i Irak. Derudover giver det også mulighed for at intensivere vores politiske dialog med Irak på områder som migration, terrorbekæmpelse og retsforfølgelse for forbrydelser begået af Islamisk Stat,” siger udenrigsminister Jeppe Kofod (A).
I MENA-regionen (Mellemøsten og Nordafrika) har Danmark i forvejen ambassader i De Forenede Arabiske Emirater, Libanon, Syrien, Saudi-Arabien, Iran, Egypten, Algeriet, Marokko og Tyrkiet.
Se den samlede oversigt over Danmarks ambassader og repræsentationer i hele verden
Godt initiativ!
Vi vender lige tilbage til CISUs generalforsamling i den forgangne weekend. Her fik Ulandssekretariatet det kollegiale skulderklap ’CISUs initiativpris’ for at have engageret unge fra tekniske skoler i problemstillingerne om fattige migrantarbejdere.
Der var tre nominerede, de øvrige to var 100 pct. for Børnene og Den Grønne Studenterbevægelse, og det var deltagerne i generalforsamlingen, der valgte vinderen.
I indstillingen af kampagnen ‘Migration og verdensmålene’ stod der blandt andet: “Det er en målgruppe, som ikke normalt nås med oplysning om internationale forhold og udvikling.
Organisationen sendte lærlinge til Nepal, hvor de arbejdede med nepalesiske bygningsarbejdere og potentielle migranter. Efterfølgende holdt de foredrag på tekniske skoler og skrev artikler til fagblade som MetalMagasinet og Blik og Rør. De tilpassede budskabet til den specifikke målgruppe og talte til dem gennem deres faglighed.
Med initiativprisen følger 10.000 kroner og en statuette af Jens Galschiøt.
Læs mere hos Ulandssekretariatet, og se organisationens egen præsentation herunder.
Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]