Nobelpriser for fred
Mahatma Gandhi. I kender ham godt. Den lille mand med de hipstersmartebriller, der blev symbol på ikke-voldelig modstand i indernes kamp for selvstændighed fra den britiske kolonimagt. En indlysende modtager af Nobels fredspris, skulle man tænke. Men nej. Gandhi modtog aldrig prisen, skønt han var nomineret flere gange (det er der flere grunde til).
Fredag den 9. oktober blev dette års modtagere af den prestigefyldte pris fundet. Den norske nobelkomité havde 318 kandidater at vælge ud fra, og valget faldt på FN’s fødevareprogram World Food Programme.
”Forbindelsen mellem sult og væbnet konflikt er en ond cirkel. Krig og konflikt kan skabe fødevareusikkerhed og sult, præcis ligesom sult og fødevareusikkerhed kan føre til, at latente konflikter blusser op og udløse brugen af vold. Vi kan aldrig nå målet om at udrydde sult, med mindre vi også udrydder krig og væbnet konflikt,” lød det blandt andet fra komiteens formand Berit Reiss-Andersen.
Gandhi anvendte også mad som våben i form af sultestrejke i sin kamp mod det britiske styre.
Selvom den lille inder ikke fik fredsprisen, lever hans ikke-voldelige ideologi stadig – og udvikler sig i nye retninger. Det er begivenhederne i Madagaskar den 2. oktober et godt eksempel på.
Indvielse af solkraftværket på den indiske ambassade. Til højre er Madagaskars premierminister, Christian Ntsay, og til venstre Indiens ambassadør til Madagaskar, Abhay Kumar
Foto: Embassy of India, Madagaskar
Let the sunshine in
2. oktober 2020 var nemlig Mahatma Gandhis 151-års fødselsdag og dermed kulminationen på den ét år lange fejring af landsfaderens 150 år. Og Indiens ambassade i Madagaskar markerede dagen ved at åbne et 8 KW solkraftværk. Ambassadør Abhay Kumar sagde ved anledningen:
“Vores vold mod naturen har ført til tabt biodiversitet, miljøforurening og klimaforandringer. På hans fødselsdag og den internationale dag for ikke-vold, må vi også forpligte os på ikke-vold mod naturen.”
Dermed bliver ambassaden i Antananarivo den første indiske ambassade, der kører udelukkende på vedvarende energi. Den madagaskiske premierminister, der deltog i åbningsceremonien, håber, at indernes eksempel vil skabe en trend, så alle ambassader – og siden hele landet – inden længe er hoppet på solvognen:
”Det er en stor udfordring at skifte til solenergi, men vi bliver nødt til at sætte handling bag ord og få det til at ske.”
Madagaskar er større end Frankrig og med 2.800 solskinstimer årligt, er der enormt potentiale for at udnytte solenergi.
Det er Mongabay, der fortæller den historie.
Kun 1.000 dage tilbage. Der er fuldt gang i showet, der markerer nedtællingen til åbningen af Vinter OL i Beijing i 2022.
Foto: Visual China Group via Getty Images/Visual China Group via Getty Image
Briterne melder pas, hvis Kinas fremfærd fortsætter
Fra sol til sne. Når Beijing i 2022 er vært for næste udgave af Vinter OL, bliver det muligvis uden briterne. Den britiske udenrigsminister, Dominic Raab, har nemlig været ude og sige, at hvis beviserne for kinesisk mishandling af uighurerne i den vestkinesiske Xinjiang-provins fortsætter med at hobe sig op, så kommer Union Jack ikke til at vaje over vinterlegene.
”Generelt er det mit instinkt at adskille politik fra sport, men der kommer et tidspunkt, hvor det ikke længere er muligt,” siger Raab ifølge The Guardian.
Også Down Under er der røre i den olympiske andedam. ABC News skriver, at politikere har opfordret atleter til at boykotte legene på grund af sikkerhedsrisici og risikoen for at blive brugt i kommunistpartiets propagandamaskine. Det australske parlament vil også snart debattere, hvorvidt regeringen skal støtte, at Australien trækker sig.
Senator Eric Abetz støtter boykottet og har kaldt tildelingen af legene til Beijing for ”urimelig”.
”Tiden er kommet for frihedselskende nationer til at sige til Beijing ’nok er nok’,” siger senatoren.
Eller, som Gandhi ville have sagt: ”Be the change you wish to see in the world”.
Demonstranter poserer med det kirgisiske flag foran præsidentpalæet, som var en af de bygninger, der blev stormet tirsdag den 6. oktober.
Foto: Nezir Aliyev/Anadolu Agency via Getty Images
Politisk kaos i Kirgisistan
Forandring ønsker de også i Kirgisistan. Her udløste parlamentsvalget søndag den 4. oktober massive protester i det centralasiatiske land.
Den tidligere sovjetrepublik har ellers har ry for at afholde delvis frie og fair valg i hverf fald sammenlignet med landets naboer, men mindst 10 politiske oppositionspartier var efter søndagens valg hurtigt ude og snakke om valgsvindel og købte stemmer. Valget havde udløst lige nøjagtigt nul sæder til de etablerede oppositionspartier, mens partier med tilknytning til den pro-russiske præsident, Sooronbay Jeenbekov, havde fået flertal. Oppositionen krævede omvalg, og at Jeenbekov trak sig.
Og så tog begivenhederne fart. Mandag den 5. oktober blev mindst 120 personer såret under protesterne i landets hovedstad, Bishkek, og tirsdag brød demonstranter ind i regeringsbygninger, som de plyndrede og hærgede. Videoer viser papir, der smides ud af vinduer, folk, der bærer på fladskærme, og billeder af præsidenten, der pilles ned og trampes i stykker.
Samme dag lykkedes det også demonstranterne at befri tidligere præsident Almazbek Atambayev, der aftjente en dom på 11 års fængsel for korruption (en dom, han kalder politisk motiveret) og en række andre fængslede politiske figurer.
Alt i alt meldes der om, at et menneske har mistet livet, mens op mod 700 mennesker er blevet såret under protesterne. Landets valgkommission har nu annulleret valget, og premierministeren er trådt tilbage.
Og hvad har det så med Gandhi at gøre? Ikke meget umiddelbart, men men men – der er alligevel et par paralleller. Ligesom Indien stod over for datidens gigant (i dag reduceret til Europas klovn), står Kirgisistan over for to af nutidens giganter: Rusland og Kina, som begge nyder stor indflydelse i landet og holder skarpt øje med udviklingen. Og ligesom Gandhi skal oppositionen og demonstranterne nok ikke forvente at få en fredspris for deres protester.
Namaste.
