Fijis premierminister, Frank Bainimarama, var det første statsoverhoved til at lykønske USA’s kommende præsident.
”Tillykke, Joe Biden. Sammen har vi en planet at redde fra en klimamæssig nødsituation og en global økonomi at bygge bedre op fra Covid-19. Nu, mere end nogensinde, har vi brug for USA ved roret i disse multilaterale bestræbelser (og tilbage i Paris-aftalen – ASAP),” skrev premierministeren på Twitter tidligt lørdag morgen, inden der var udråbt en officiel vinder af det amerikanske præsidentvalg.
Den lille ønations premierminister var bestemt ikke den eneste, der havde kampen mod klimaforandringer med i gratulationerne til USA’s kommende præsident. Det samme var tilfældet med statsoverhoveder fra Maldiverne, Storbritannien, Canada, Colombia, Grækenland og mange, mange flere.
Der er altså rigtigt store forhåbninger til, at Joe Biden kan sende verden på rette vej i kampen mod klimaforandringer. Men der er også bekymringer for, om han overhovedet får mulighed for at gøre det store på det grønne område. Og USA’s slingrekurs har gjort, at troværdigheden til stormagten er lav, når det gælder de internationale klimaforhandlinger.
Kan redde klimamål
Den 4. november – dagen efter præsidentvalget – trådte USA officielt ud af Paris-aftalen efter en langvarig proces. Den 20. januar vil amerikanerne imidlertid igen tilslutte sig den globale klimapagt, når Joe Biden bliver svoret ind som USA’s seksogfyrretyvende præsident.
”Han (Joe Biden) vil ikke blot igen forpligte USA til Paris-aftalen om klimaforandringer – han vil gå meget længere end det. Han arbejder for at lede bestræbelser på at få alle de store økonomier til at øge ambitionerne af deres indenlandske klimamål,” lyder det på Joe Bidens hjemmeside om vejen frem til den officielle indsættelse i embedet.
Der er et enormt behov for, at landene hæver deres klimamål betragteligt, hvis temperaturstigningen skal holdes under 1,5 grader, som Paris-aftalen kræver. De planer, som landene hidtil har sendt til FN, vil give en global opvarmning på omkring 3 grader i 2100.
Den kommende præsident har blandt andet lovet, at USA’s klimaskadelige udledninger skal være på et rundt nul i 2050. Med andre nylige meldinger fra blandt andre EU og Kina, kan realisering af de amerikanske løfter betyde, at verden kommer tæt på at indfri målet om ikke at lade temperaturstigningen overskride halvanden grad.
Ifølge beregninger fra analyseinstituttet Climate Action Tracker vil en realisering af Joe Bidens løfter sammen med nylige meldinger fra andre lande betyde, at den globale temperaturstigning i 2100 vil blive reduceret til 2,3-2,4 grader. Der skal dermed ikke så meget mere til for at nå en begrænsning til 1,5 grader.
”Dette kan være et historisk vendepunkt: med valget af Biden vil Kina, USA, EU, Japan og Sydkorea – to tredjedele af verdensøkonomien og over 50 procent af udledningerne af drivhusgasser – have et mål om ikke at have nettoudledninger ved midten af århundredet,” siger Bill Hare fra Climate Analytics i en pressemeddelelse.
Bliver ord til handling?
Begejstringen for resultatet af præsidentvalget har været massiv i de grønne organisationer. Der var nemlig store grønne løfter i Joe Bidens kampagne.
“Med en kampagne, som indeholder den stærkest platform for klima i den præsidentielle historie, har den valgte præsident, Joe Biden, nu et mandat til stærk handling i kampen mod klimaforandringer,” siger Erich Pica, præsident for den amerikanske del af Friends of the Earth.
Udover løftet om at få nettoudledninger af drivhusgasser ned på nul i 2050 har Joe Biden blandt andet sagt, at han vil investere 2 billioner dollar (2000 milliarder) i vedvarende energi.
Spørgsmålet er, om det bliver muligt for den kommende præsident at realisere de grønne visioner. Selvom de fleste nok mener, at valghandlingen i USA trak i langdrag, er det hele endnu ikke forbi. Meget afhænger af, hvorvidt Joe Biden får kontrol over Kongressen. Det bliver muligvis først afgjort i januar, hvor to valg til senatet skal afgøres i en anden runde.
Hvis Senatet får et flertal af Republikanere, kan det blive vanskeligt at føre grøn politik i USA. Det gælder eksempelvis de 2000 milliarder, der skal gå til vedvarende energi.
“Vi regner med højst nogle hundrede milliarder dollars i modsætning til 2 til 3 billioner. Det er mit ‘gæstimat’ på nuværende tidspunkt,” siger David Konisky, politolog ved Indiana University, til netmediet Grist om et scenarie med Republikansk flertal i Sentatet.
Det samme gælder Joe Bidens langsigtede mål for 2050. Det Republikanske partis generelle modvilje mod grønne tiltag kan være en hæmsko for klimahandling. Vinder Republikanerne eksempelvis et kommende præsidentvalg i 2024 eller senere, kan vejen mod et klimaneutralt USA blive meget lang.
Det er vanskeligt at se, hvordan USA kan blive klimaneutralt om nogle årtier, så længe den ene halvdel af det politisk spektrum kæmper imod med næb og klør, som mediet Vox pointerer i en artikel.
USA’s slingrekurs
Den amerianske slingrekurs på klimaområdet er bestemt ikke ny. USA var en vigtig arkitekt bag Kyoto-protokollen, som var den første internationale aftale om at bekæmpe klimaforandringer.
Den blev vedtaget under Bill Clinton, men da magten skiftede og Republikaneren George W. Bush trådte til i 2001, afviste efterfølgeren at ratificere traktaten.
Stort set det samme scenarie udspillede sig med Paris-aftalen. En forhandler fra en af de klimatruede ønationer fortalte, hvordan de havde bøjet sig for USA’s krav i forhandlingerne om den globale aftale blot for at se den efterfølgende præsident træde ud af den.
Derfor er troværdigheden ikke stor, når det gælder amerikanerne i de internationale diskussioner om at bekæmpe klimaforandringer. Den amerikanske præsidents magt er trods alt begrænset.
Det gælder imidlertid også på den globale front i disse tider. Der var tilbage i 2017 meget store bekymringer for, at udmedlingen fra USA om at træde ud af Paris-aftalen ville føre til, at Kina, Indien og måske andre store økonomier ville følge samme vej. Det er er trods alt ikke sket. I stedet har to lande mere – Nicaragua og Syrien – tilsluttet sig Paris-aftalen siden amerikanernes udtræden.
