Bistanden kort: Forventninger til præsident Biden

gettyimages-454079330
I USA ser bistandsmiljøet frem til en ny præsident, der ikke arbejder aktivt for at afskaffe udviklingsbistanden.
Foto: John Moore/Getty Images
Laurits Holdt

10. november 2020

I den forløbne uge blev det vist nok afgjort, at Joe Biden skal være USA’s næste præsident, og sammen med resten af verden har vi blot kunnet se måbende til. I de kommende måneder frem til indsættelsen i januar vil Biden og hans stab begynde at trække stregerne for den kommende regerings politikker.

Her på Globalnyt er vi mest interesseret i politikkerne i forhold til udviklingslande, internationalt samarbejde og klima. Det ligger i kortene, at regeringen vil lade USA genindtræde i WHO, FN’s sundhedsorganisation og i Paris-aftalen om verdens klima. Globalnyts Thomas Jazrawi undersøgte forleden, hvad der kan komme ud af den kommende præsidents umiddelbart meget ambitiøse klimapolitik.

Før vi vender tilbage til den kommende præsidents politik skal vi først omkring en landsindsamling, en nervøs ngo-chef og EU’s skrumpende bistandsbudgetter.

Dansk Flygtningehjælp samler ind – bare ikke ved din dør
Almindeligvis holder Dansk Flygtningehjælp landsindsamling i begyndelsen af november. Men lige som alt muligt andet er den traditionelle dør-til-dør-indsamling aflyst. Indsamlingen er i stedet rykket helt online.

Organisationen har grebet et af tidens hotte emner; at holde sig hjemme for at beskytte sig selv, sin familie og hele samfundet. Det kan være ret kedeligt i længden og man kan godt få lidt kuller af det. Men så tænk lige på dem, der er på flugt og ikke har noget hjem at få kuller i.

Læs mere – og deltag – i indsamlingen her.

”Folk blevet slået ihjel på grund af den slags”
INTERSOS, en italiensk ngo, trækker sig ud af Somalia efter en omfattende svindelsag. Organisationen støtter blandt andet et hospital, der dækker en område med 250.000 indbyggere, og den har programmer indenfor vandforsyning, børnerettigheder og uddannelse.

Det et The New Humanitarian, der har gravet sagen frem, men det er ikke lykkedes journalisterne at finde ud af præcis, hvad der er foregået.

Direktøren for organisationen er ikke videre meddelsom, og det er der muligvis gode grunde til.

Han fortæller, at organisation tidligere på året satte gang i en undersøgelse efter en klage. Undersøgelsen viste, at de interne procedurer systematisk var blevet omgået, især indenfor ”procurement”, som dækker over både indkøb af varer og valg af leverandører. Nærmere vil han ikke komme den eller de specifikke sager.

En anonym, somalisk tidligere ngo-chef siger til mediet, at det virker ekstremt, at INTERSOS trækker sig helt ud af Somalia. Vedkommende fortæller dog, at det er høj-risikabelt for organisationer at arbejde i Somalia, hvor korruption i all afskygninger er almindeligt. Og især ”procurement” er et område, der er udsat. ”Procurement-sager er skyld i at folk bliver dræbt i det her land,” siger han.

Organisationens exit betyder, at 200 mister deres job. De fleste i Somalia men også nogle i nabolandet Kenya.

Læs hele historien hos The New Humanitarian.

Fattigdommen stiger, mens EU’s bistand falder
EU’s udviklingsbistand faldt i 2019 og det var tredje år i træk, fortæller organisationen CONCORD, som hvert år siden 2005 har analyseret den bistand, som kommer fra unionens enorme budgetter.

Det er ellers ikke fordi behovet er faldet, for i indeværende år er andelen af fattige på verdensplan steget for første gang siden 1998. Det skyldes formentligt blandt andet de corona-nedlukninger, som siden foråret har præget både verdens fattige og rige lande.

78 miliarder euro – godt 580 miliarder kroner – blev det til i bistand, og det svarer til 0,46 procent af unionens samlede BNI. Det er et stykke under FN’s mål om, at verdens rige lande skal give mindst 0,7 procent af deres BNI til at hjælpe de fattigste lande. Et mål, som EU også har tilsluttet sig, men som ikke ser ud til at blive nået indenfor en overskuelig fremtid.

Læs mere om AidWatch-rapporten for 2020 her og se selve rapporten her (PDF).

CONCORD er en sammenslutning af europæiske hjælpe- og udviklingsorganisationer. Den repræsenterer efter egne oplysninger over 2600 ngo’er via nationale paraplyorganisationer som danske Globalt Fokus.

Nye vinde fra Washington
Med valget af Joe Biden som den næste præsident i USA ser mange i det amerikanske bistandsmiljø lysere tider forude.

”Det er en tilbagevenden til normalitet og stabilitet, idet Det Hvide Hus ikke længere aktivt forsøger at afvikle udviklingsbistanden,” siger Conor Savoy, direktør for Modernizing Foreign Assistance Network, til netmediet Devex.

Devex forventer at Joe Biden hurtigt vil gøre op med den såkaldte ”Mexico City-politik”, der blev introduceret under præsident Ronald Reagan i 1984. Politikken går kort fortalt ud på, at USA ikke vil støtte organisationer, der på nogen som helst måde rådgiver om, henviser til eller advokerer for retten til eller muligheden for abort i de lande, hvor de arbejder. ”Traditionen” er at præsidenter fra det Demokratiske parti skrotter politikken og præsidenter fra det Republikanske parti genindfører den.

Da Donald Trump genindførte politikken, der også er kendt som ”Global Gag-rule” fik det den daværende udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) til at stille sig i spidsen for en række lande og organisationer, der forsøgte at rejse penge til de organisationer og indsatser, som USA ikke længere ville støtte.

Biden forventes også at melde USA tilbage ind i både den globale klimaaftale, Paris-aftalen, og Verdenssundhedsorganisationen WHO.

Læs mere om det hos Devex.

Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]