Hvem er det der banker
‘Hvem er det der banker’
af Det Olske Orkester
Forestillignen spiller på Forsøgsstationen, København, fra den 9.-21.november
Mandag-fredag: Kl. 19.30
Lørdag: Kl. 16
Siden 2015 har teatergruppen Det Olske Teater arbejdet med en storstilet triologi om danskernes forhold til verden under titlen ’En nations selvhad – Danmark mellem skam og selvovervurdering’.
Den første forestilling hed ’SUKKER’ og handlede om Danmark som slavenation på de vestindiske øer i 1700- og 1800-tallet. Derefter fulgte forestillingen ’SALT’, som beskæftigede sig med et indremissionsk miljø i Nordjylland omkring år 1900, der byggede på såvel historiske hændelser som Hans Kirks roman ’Fiskerne’. Endelig kan man lige nu opleve ’Hvem er det der banker’, der afslutter værket om danskerne modsætningsfulde selvbillede.
Læs Globalnyts anmeldelse af ‘SUKKER’
Vi befinder os her i nutiden – og i et reality-show, hvor virkeligheden er forsvundet.
Den iscenesatte virkelighed
Det er spændende og interessant, at et reality-show får lov til at beskrive nutiden. I reality-genren har vi opfundet den perfekte måde at undgå konfrontationen med noget virkeligt og med vores egen krop, og dermed kan vi bevare kontrollen og undgå ubehagelige overraskelser. Det sker gennem iscenesættelse og dramatisering, hvormed vi simulerer en virkelighed. Således er alting blevet til teater, og paradoksalt nok bliver det rigtige, fiktionsbårne teater på en scene det eneste sted, hvor vi kan opleve noget virkeligt.
Derfor kan man få noget vigtigt ud af at se Det Olske Orkesters aktuelle forestilling.
Forestillingens ramme er den årlige Danmarks Indsamlingen, hvor der samles penge ind til Afrika. Det former sig som et reality show, hvor en almindelig pige uforvarende er blevet udvalgt til at spille hovedrollen i showet. Hun bliver sendt til Afrika for at lede efter den hvide stjerne, og hvis det lykkes hende at bringe den sikkert hjem, vil firmaet Færsk donere en stor sum penge. Her er en klar reference til brætspillet Afrikas Stjerne, mens navnet Færsk forekommer som en analogi over virkelighedens Mærsk, der jo faktisk har en hvid stjerne i sit logo.
Det Olske Orkester benytter sig af karikerede stereotyper og smører så tykt på, at det næsten virker tegneserieagtigt. Midt i forestillingen forklarer en af karaktererne eksplicit, at Danmarks Indsamlingen slet ikke at ønsker at hjælpe Afrika, men at det hele er snyd og bedrag.
Vi får en entydig analyse af, hvordan verden egentlig hænger sammen. Spørgsmålet er, om det ikke bliver en kende for bombastisk? Der er ingen tvivl om, at teatret ønsker at lave politisk teater, der skal gøre en forskel. Alligevel kunne man godt have ønsket sig, at det retoriske greb havde været mere sofistikeret.
Mere end den konkrete forestilling
Det Olske Orkester har valgt at lave tre sammenhængende forestillinger for at belyse et emne. De tre forestillinger er resultat af et 5-årigt teaterprojekt. Det siger derfor sig selv, at dets holdning til, hvad teater er, overskrider den enkelte forestilling.
Gruppen forsøger at åbne rummet; både det konkrete teaterrum ved at benytte gulvet til at lave scenografien på, mens væggene rundt om scenen er gennemsigtige og porøse, og ved at fortælle om deres arbejdsproces og om trilogien i en bogudgivelse, ’Rundt om Ilden’. Bogen understreger pointen om åbenhed ved i sig selv at være åben og ufærdig uden fastsatte konklusioner, men i stedet bestå af række kapitler, hvor forestillingernes medvirkende fortæller om deres arbejde.
Her siger skuespiller Ditte Laumann blandt andet: ”Vi fortæller en historie, mens vi trækker vejret sammen”. Hun forklarer, hvordan hun trækker vejret gennem sproget. Hendes replikker opfatter hun ikke bare som replikker, men som vers i et digt. Replikkerne er godt nok konkret talt sprog på en scene, men er netop også en rytme og en bevægelse.
I andre kapitler får vi beskrevet arbejdet med forestillingernes karakterer, hvor der lægges stor vægt på sanseligt og kropsligt arbejde samt arbejde med stemme. Der gives indtryk af, at karaktererne har udviklet sig ud af den daglige teatertræning.
Teatret som litteratur
I de senere år er flere teatre begyndt at udgive bøger – især hvis de, som Det Olske Orkester, har et større og længevarende projekt kørende.
Teater Grob lavede for nogle år siden ’Det 6. kontinent’ bestående af seks forestillinger om at være dansker i globaliseringens tidsalder, og som kulminerede med en udgivelse af forestillingernes manuskripter. Teatret er en flygtig kunstform, hvor det hele slutter, så snart skuespillerne forlader scenen, og deraf opstår behovet for at dokumentere og fæstne arbejdet i bogform.
Tidligere eksisterede Forlaget Drama, hvis formål var at udgive alt teater i Danmark. Siden forlaget måtte lukke i 2017, har der været et hul i branchen. Det er ikke kun et savn for teaterbranchen, men det er også et problem for litteraturen, at dramatik kun sporadisk udgives.
Det er således naturligt, at teatre nu begynder at udfylde tomrummet. Mindst tre andre initiativer er enten allerede begyndt at udgive dramatik eller planlægger at gøre det.