Mens verden måbende betragter efterdønningerne af valget i USA, er valgets vinder, Joseph Robinette Biden Jr., i fuld gang med at forberede sig på at overtage præsidentposten 20. januar næste år. Forventningerne til hans politik er mange og høje – ikke mindst til hans udviklingspolitik, hvilket vi skrev om i den forløbne uge.
I vores podcast om forskere fra udviklingslande, som har fået en del af deres uddannelse i Danmark, er vi nået til Peter Okwoko fra Uganda. Han driver i dag en virksomhed, der genbruger plastik og den 27. november modtager han Danida Alumni prisen.
I ugens løb var vi også forbi scenekunsten og anmeldte teatergruppen Det Olske Orkesters forestilling ’Hvem er det der banker?’ som har Danmarks Indsamling som ramme.
Endelig fortalte vi, at Den Grønne Klimafond vil sende en hel del millioner af sted til det ambitiøse skovrejsningsprojekt ’Afrika store grønne mur’, der blandt andet skal være med til at stoppe Saharaørkenens spredning sydpå.
Nå, men virker det?
I den forløbne uge kastede det undersøgende, og sædvanligvis ret kritiske, medie Journalista sig over hjælpeorganisationernes indsamlinger og omkostninger til administration. Mediet er langt fra blandt de mest toneangivende i Danmark, men har udvist en veludviklet evne til at grave i bilag og andre dokumenter, som nogen helst ikke vil have ud. Mediet var blandt andet en af hovekræfterne i afdækningen af korruptionsskandalen omkring Vejle Havn.
Journalistas bagmand Lars Bjørknæs har ikke fundet trælse bilag hos hjælpeorganisationerne, men forsøger at hitte rede i administrationsomkostningerne. I de indtil videre seks artikler undersøges en række spørgsmål, som også fra tid til anden bliver vendt i Globalnyt. For eksempel: Hvorfor er nogle organisationers administrationsprocent højere end andres? Og hvad dækker ”administrationsprocent” helt præcis over?
I den til dato seneste af artiklerne, som er dateret 13. november, slutter Lars Bjørknæs af med følgende:
”Det simple spørgsmål du bør stille dig inden et bidrag til ulandsagtige projekter er derfor, om organisationen du støtter kan fremlægge dokumentation for, at pengene i sidste ende giver en positiv effekt. Eller om der, som vurderet af Christian Bjørnskov (professor ved Aarhus Universitet, red.), i stedet er tale om, at de positive effekter opvejes af de negative.”
Ikke et dumt spørgsmål, men ét, der nok et ret svært at få et ordenligt svar på.
Se hele serien om nødhjælpsorganisationer her.
Akademikere i fare
Hvor udviklingsorganisationer kan have svært ved at fremvise konkrete resultater af støtte og donationer, så forholder det sig ofte anderledes med organisationer, der har specifikke hjælpeopgaver.
En af dem er britiske CARA (The Council for At-Risk Academics), som hjælper forskere og undervisere på højere uddannelsesinstitutioner væk fra krig og forfølgelse. I samarbejde med 121 britiske universiteter sørger organisationen for at hjælpe akademikerne til Storbritannien, hvor de får mulighed for at arbejde og forske videre.
Organisationen blev etableret i 1933 og har ifølge den selv hjulpet en lang række fremtrædende akademikere ud af krigszoner og autoritære lande. Her iblandt 16 senere nobelprismodtagere inden for blandt andet fysik, medicin og kemi.
Nu, skriver organisationen, oplever den en efterspørgsel på hjælp, som den ikke har set magen til siden 1930’erne. Det skyldes krig og konflikter, og at autoritære regimer og ekstremister har skruet op for angreb på videnskabsfolk og akademikere, skriver den.
På arbejde med Oxfam IBIS
Oxfam IBIS har indgået et samarbejde med FN-organisationen for arbejderrettigheder og -forhold, ILO, om at hjælpe unge i Tunesien med erhvervsuddannelser og arbejde. Det sker som en del af Udenrigsministeriets Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP). Konkret har organisationen bundet sig til følgende mål:
- Sammen med partnere at tilbyde mindst 10.000 unge kompetencer, der er relevante og faglige, inden 2022.
- At bidrage til at starte mere end 100 virksomheder, som skal være drevet og iværksat af unge.
- At rådgive og bidrage med finansiel støtte til minimum 5.000 iværksættere.
Læs mere om samarbejdet hos Oxfam IBIS.
Udenrigsministeriet indfører whistleblowerordning
Hvis du som ansat i Udenrigsministeriet eller hos en af ministeriets samarbejdspartnere falder over embedsmisbrug, svindel, overtrædelser af love eller interne retningslinjer, så er der fremover mulighed for at give ministeriet et tip uden selv at komme i søgelyset. Ministeriet har nemlig åbnet en whistleblowerordning.
I februar 2019 lovede daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og hans regeringspartnere daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og ditto udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), at der skulle indføres whistleblowerordninger på alle statens områder. Nu er Udenrigsministeriet så kommet med.
Læs mere om ordningen her, og besøg organisationen Veron, hvis du vil læse lidt mere om, hvorfor det er vigtigt at sikre whistlebloweres anonymitet.
Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]
