Rusland vil med i klubben af lande, som har flådebaser i Østafrika. Den 11. november annoncerede et russisk regeringswebsite, at Rusland og Sudan har indgået aftale om, at Rusland kan etablere et såkaldt “logistisk støttecenter” i Sudan ud til det strategisk vigtige Røde Hav.
Basen bliver Ruslands første – og indtil videre eneste – på det afrikanske kontinent siden Sovjetunionens sammenbrud og skal styrke Ruslands position i Sudan og i resten af Afrika til lands, til vands – og i luften.
300 mand, fire krigsskibe og nogle missiler
Planen er, at flådebasen skal etableres lidt nord for Sudans vigtigste havneby, Port Sudan. Den skal kunne huse op til 300 personer og fire krigsskibe – inklusive de atomdrevne af slagsen.
Ifølge aftalen er formålet med basen, at den skal bruges til at udføre reparationer og forsyne russiske operationer samt være et sted, hvor russiske flådefolk kan slappe af. Den vil blive udstyret med avancerede jord-til-luft missilsystemer, der vil gøre det muligt for den at etablere flyveforbudszoner i luftrummet, skriver Reuters.
Aftalen understreger dog, at basen udelukkende skal “møde målene for at opretholde fred og stabilitet i regionen, den er defensiv og ikke rettet mod andre lande,” skriver al Jazeera.
Ruslands vil tages seriøst – også i Afrika
På trods at den flotte hensigtserklæring er der næppe tvivl om, at basen skal tjene andre russiske interesser end at opretholde fred og stabilitet i regionen. En meget stor del af verdens skibstrafik går gennem Det Røde Hav, som derfor er af stor strategisk betydning. Det vidner antallet af flådebaser i regionen om. Alene i nabolandet Djibouti har USA, Kina og Frankrig baser, og andre landes flåder benytter sig også af Djiboutis havn. En flådebase på Afrikas Horn gør det lettere at beskytte handelsflåder i området samt patruljere langs Østafrikas og Mellemsøstens kyster.
Rusland har ikke en stor handelsflåde at beskytte, men landet har derimod store ambitioner om øget indflydelse på det afrikanske kontinent, som basen skal være med til at indfri. Her er et stort marked for russisk producerede våben og enorme forekomster af naturressourcer, som har russernes interesse.
Rusland har allerede militære eksperter i flere afrikanske lande og er storleverandør af våben til Sudan, Egypten, Algeriet og Angola. På investeringsfronten halter Rusland dog langt efter Kina i Afrika, men russiske firmaer er ifølge Financial Times involveret i flere projekter i Afrika såsom udvinding af bauxit i Guinea, olieboringer i Nigeria og i Sydafrikas nikkelminer.
I 2019 var præsident Putin vært for et russisk-afrikansk topmøde i Sochi, der specifikt var designet til at styrke Ruslands relationer til Afrikas ledere og dermed tilstedeværelse på det afrikanske kontinent. To russiske fly med kapacitet til at bære atomvåben landede samtidig i Sydafrika. Budskabet var ikke til at tage fejl af – Rusland vil tages seriøst og have indflydelse i Afrika.
Dette blev for nylig understreget yderligere i en leder i det statskontrollerede russiske nyhedsbureau Tass. De skrev ifølge Reuters “Vores base i Sudan bliver endnu et argument for, at andre skal høre os og tage notits”.
Sudan vil have venner, penge og våben
Sudan kom i 1993 på USAs sorte liste over stater, der støtter international terrorisme. Derfor har landet i årtier været underlagt økonomiske sanktioner og været internationalt isoleret. I 2019 blev landets mangeårige autokrat Omar al-Bashir styrtet, og Sudans overgangsregering arbejder nu på at forbedre Sudans elendige økonomi blandt andet ved at styrke relationerne til omverden. For eksempel forhandler regeringen i Khartoum med Den Internationale Straffedomstol om udlevering af Bashir til retsforfølgelse i Haag, og i oktober 2020 indgik den en kontroversiel fredsaftale med Israel, mod at USA, som lovet af Donald Trump, vil stryge Sudan fra sin terrorliste.
Aftalen med Rusland kan ses som et yderligere tiltag fra Sudans side til at få nogle indtægter i den slunkne statskasse – og gratis våben. Det skal dog understreges, at Omar al-Bashir allerede tilbage i november 2017 besøgte Moskva, hvor der blev indgået en indledende aftale om at etablere en russisk flådebase i Sudan. Den endelige beslutning blev dog ifølge Al-Monitor udskudt, fordi al-Bashir blev kuppet. Den ny regering i Khartoum har annonceret, at Sudan stadig er forpligtet til at imødekomme de politiske, økonomiske og militære aftaler, der har været indgået med Rusland, skriver Middle East Monitor.
I den aftale, som netop er blevet præsenteret, vil Sudan gratis lægge jord til Ruslands flådebase i en periode på 25 år. Herefter kan aftalen fornyes for yderligere en 10-årig periode. Derudover får Moskva lov til at bringe enhver type våben, ammunition og andet udstyr gennem sudanesiske lufthavne og havne til basen.
Som modydelse vil Rusland levere gratis våben og opgradere Sudans luftforsvar udelukkende med henblik på at beskytte den russiske flådebase. Derudover må sudanesiske skibe efter aftale med russerne benytte sig af basens faciliteter, hvilket tolkes som, at basen også skal bruges til at modernisere Sudans flåde.
Rusland er ikke Røde Havs-novice
Det vil ikke være en helt ny og uafprøvet situation for Rusland at have en base ved Det Røde Hav. Fra 1964 til 1977 havde Sovjetunionen en base i Somalia i byen Berbera. I 1978 indgik Sovjetunionen en aftale med med det daværende pro-sovjetiske regime i Etiopien om at etablere en flådebase på øen Nokra. Den fungerede frem til 1990, hvor den blev droppet på grund af frygt for, at øen ville blive besat eritreanske oprørere, skriver Al-Monitor.
I dag har Rusland kun en oversøisk flådebase i Tartus i Syrien.