Det lærte jeg i Danmark – en portrætserie
Hvert år lægger hundredvis af studerende og forskere vejen forbi Danmark for at studere. De er støttet af Danidas udviklingssamarbejde, og de forsker i alt fra kolera til korruption.
Fælles for dem er, at de vil gøre deres hjemlande til et bedre sted at leve i.
I skal møde fem af dem i denne portrætserie, som vi dykker ned i over de kommende uger.
Du kan høre podcasten ‘Det lærte jeg i Danmark’ i Apple og Googles podcastapps og her på Globalnyt.
1. Fra sponsorbarn til koleraforsker i København
3. Ikke plads til fejl, når det handler om at redde liv
4. Nabin er stadig i gang med at genopbygge huse efter 2015-jordskælvet i Nepal
Nabin Joshi går rundt og ordner småting i sit hjem kort tid inden frokost lørdag den 25. april 2015. Pludselig ryster jorden under ham. Han løber ud af huset, ser sine naboer gøre det samme. Folk råber, folk panikker. Nepal er blevet ramt af det største jordskælv i landet i nyere tid.
”Mit hus er i et fladt område af Nepal, og vi har aldrig jordskælv. Men selv der kan jeg mærke rystelserne, så jeg ved med det samme, at det må være rigtig slemt andre steder i landet,” siger han.
Selvom han er 715 kilometer væk fra epicentret, mærker han tydeligt rystelserne. I hovedstaden Kathmandu og flere andre større byer står det værre til, 9000 mister livet, og flere end en halv million får smadret deres hjem.
I nyhederne kan han se, at skaderne er enorme i mange områder af landet. Derfor rejser han allerede tre dage efter skælvet til et hårdere ramt område af landet, hvor han hjælper til. Men til sit – og Nepals – held har han en flybillet, der venter et par måneder senere, han skal til Danmark, fordi han er kommet ind på Master of Disaster-uddannelsen på Københavns Universitet.
”Det var heldigt,” konkluderer Nabin Joshi.
Samler en værktøjskasse til katastrofer
To år sidder Nabin Joshi på skolebænken i Danmark, hvor han lærer hvordan man reagerer når en naturkatastrofe rammer – og hvordan man forbereder sig bedst muligt, så skaderne minimeres. På skemaet er alt fra katastrofeplaner, der laves forebyggende, til nødhjælp, som man udfører når katastrofen er sket.
”I Nepal er det almindeligt, at én underviser tager sig af alle lektioner til et fag. Men i København kommer en masse forskellige undervisere, der er specialister og eksperter på deres område, derfor lærer vi meget mere.”
Inspireret vender han tilbage til Nepal med et helt nyt blik på katastrofer, og helt nye måder at bruge den ingeniøruddannelse, han havde i forvejen.
”Som det første begynder jeg at lave katastrofeplaner for fem-seks landsbyområder. Jeg undersøger hvilke udfordringer de vil få, hvis en katastrofe rammer – og sørger for at de bliver godt forberedt. Nogle steder skal de bygge en vandtank, andre steder har de andre har de andre udfordringer.”
Samtidig laver han jordskælvsøvelser i skoler. De går ud på, at når alarmen lyder skal børnene gå ud af klasselokalerne – med bøger over hovedet for at beskytte mod faldende sten – og samles i skolegården, hvor der ikke er bygninger, der kan styrte sammen over dem.
Husene skal blive stående
Mest af alt bygger Nabin Joshi huse. Huse, der enten er blevet halvt- eller totalskadede under jordskælvet, for her fem år efter er der stadig arbejde for ham.
”Lige nu bor jeg i Gorkha. Her blev de rigtigt hårdt ramt under jordskælvet, fordi mange bor direkte på skråningerne,” forklarer han.
Han er teamkoordinator for et hold af håndværkere, der genopbygger huse, så de ramte nepalesere kan flytte tilbage i deres eget hjem.
”Husene er dårligt byggede. Derfor hjælper vi de mennesker, der ikke selv kender til god byggeteknik, og jeg er virkelig glad for, at vi kan hjælpe dem.”
Men det er en kamp mod et konstant tikkende ur at katastrofesikre huse i Nepal.
”Vi ved det kommer til at ske igen. Måske i morgen, måske dagen efter eller dagen efter igen. Vi bliver nødt til at forberede os, for vi lever et sted, hvor vi bliver udsat for mange naturkatastrofer. Sådan er geologien bare her.”
3500 huse i hans område blev ødelagt i jordskælvet, og nu mangler der kun at blive genopbygget et par hundrede. Flere tusind mennesker har altså efterhånden stået på fundamentet af den uddannelse, den danske udviklingsbistand har givet Nabin Joshi.
”Vi gør et godt arbejde, og vores mål er, at katastrofen bliver minimeret, når den rammer igen – ved at husene bliver stående.”
