Kristof Titeca og Anna Reuss
Kristof Titeca er lektor på Institute for Development Policy på Antwerpen Universitet, hvor han blandt andet forsker i regeringsførelse og konflikt i områder, hvor staten er svag, med fokus på Central- og Østafrika.
Twitter: @kristoftiteca
Anna Reuss, ph.d., er konflikt- og fredsrådgiver med base i Kenya. Twitter: @reussae
Den 18. november blev Ugandas musiker-nu-politiker og præsidentkandidat Robert Kyagulanyi (alias Bobi Wine) arresteret, mens han talte til et politisk møde i det østlige Uganda. Tilbageholdelsen af Wine førte til protester i hovedstaden Kampala og andre byer. Disse demonstrationer blev mødt med grov vold af sikkerhedsstyrkerne (der ikke kun består af politi, men også hæren, lokale forsvarsenheder og civilklædte betjente), som blev filmet, mens de skød med skarpt i det centrale Kampala. Officielle tal angiver, at syv blev dræbt og 45 såret. Hospitalsjournaler tyder på 16 dødsfald.
Kun to uger tidligere var Bobi Wine også blevet anholdt, umiddelbart efter at han havde indsendt papirerne om sit kandidatur til præsidentvalget den 14. januar 2021. Ved den lejlighed blev han hurtigt løsladt. Denne gang er Wine stadig tilbageholdt (artiklen er skrevet 19. november, red.) sammen med fem tilhængere og en anden præsidentkandidat fra oppositionen, Patrick Amuriat. De beskyldes for at overtræde de retningslinjer, som valgkommissionen har udstedt for at begrænse spredningen af Covid-19.
Det er endnu uvist, hvad der kommer til at ske, men disse begivenheder er ikke usædvanlige. Faktisk er de netop med til at illustrere, hvorfor Bobi Wine på trods af sin popularitet, især i byerne, har ringe chancer for at vinde i 2021. Det skyldes, at præsident Yoweri Museveni, som har siddet på magten siden 1986, har øget sin kontrol over valgprocesserne og perfektioneret sine strategier for at kunne gå sejrrigt ud – de gentagne anholdelser af Wine er del af disse strategier.
Her er nogle af Musevenis vigtigste værktøjer, som vi sandsynligvis i stigende grad vil se anvendt i de kommende uger og måneder.
Slå hårdt, slå tidligt, vis, hvem der bestemmer
Museveni-regimets vigtigste strategi er at slå hårdt ned så tidligt og konsekvent som muligt. Selv tidligt i valgkampen vil politiet med vold afbryde oppositionsbegivenheder, rasere eller lukke deres partikontorer og arrestere deres ledere i korte perioder – som vi så i går (18. november, red.).
Budskabet er tydeligt. Det gælder om: at signalere til oppositionen og deres tilhængere, at der ikke er plads til dem, at vise hvem der egentlig bestemmer og at smadre selv det mindste håb om succes. Protester mod anholdelserne bliver lige så prompte lukket ned. Statslig vold har til formål at udmatte oppositionstilhængere, knuse deres iver og modstand. Samtidig lader regimet kandidater, der har få følgere, men som potentielt kan splitte oppositionen, bevæge sig relativt frit.
Det herskende parti, National Resistance Movement (NRM), har også flere andre måder at vise sin dominans på. Til sidste valg i 2016 rekrutterede regeringen for eksempel en frivillig styrke af “kriminalitetsforebyggere” på tværs af hele landet. Officielt skulle disse personer hjælpe med at reducere kriminalitet. I virkeligheden cementerede de militærets allestedsnærværelse og udførte brutale angreb uden at blive holdt ansvarlige. Andre eksempler såsom regelmæssige indbrud i menneskerettighedsngo’ers kontorer kan ikke direkte forbindes til staten, men bidrager alligevel til NRM’s afskrækkende budskab.
Men slå ikke for hårdt
Et væsentligt kendetegn for NRM’s ovenstående strategier er, at de er ubarmhjertige, men sjældent for ekstreme. Museveni har taget ved lære, efter at have set hvad mere åbenlys undertrykkelse kan foranledige. I optakten til valget i 2006 udløste anholdelsen af Kizza Besigye, på baggrund af opdigtede beskyldninger om voldtægt, optøjer og førte til, at oppositionskandidatens popularitet steg. På samme måde udløste anholdelsen og den angivelige tortur af Bobi Wine i 2018 ligeledes folkelige protester og skabte et ramaskrig, der nåede ud over Kampalas bygrænse. Gårsdagens vold synes at gå på tværs af denne regel og kan i sidste ende skade Museveni.
Ved at være relativ varsom undgår regiment også at irritere internationale donorer. I betragtning af Ugandas ry som et fyrtårn for stabilitet og landets bidrag til regionale fredsbevarende missioner er vestlige diplomater typisk tilbageholdende med at udtrykke mere end mild kritik af Musevenis regering. Det sker kun i de tilfælde, der er væsentlige nok til at få opmærksomhed fra et vestligt publikum, såsom anti-homo-loven. Anholdelserne af Besigye og Bobi Wine i 2018 overskred ligeledes denne grænse.
På baggrund af disse erfaringer er Museveni-regimet blevet ekspert i at bruge et arsenal af foranstaltninger, der er begrænsede i både tid og intensitet, men hvis budskab stadig kommer klart ud. Regimet udøver fortsat pres på en måde, der gør livet svært for oppositionsledere, men uden at det eskalerer.
For eksempel blev Besigye arresteret gentagne gange i 2016 og tilbragte en betydelig tid i de facto husarrest. Og i øjeblikket anvender regimet en lignende strategi over for Bobi Wine ved at arrestere ham igen og igen og sætte alvorlige begrænsninger for hans bevægelsesfrihed, men uden at tilbageholde ham længere tid ad gangen. NRM forsøger også at underminere oppositionslederen ved at udstille ham som en lakaj for Vesten – her spiller de på Wines udenlandske forbindelser, og hvordan vestlige medier har omfavnet ham – og fremstille ham som en risiko for stabilitet ligesom med Besigye, som regimet beskyldte for at have forbindelser til oprørsstyrker.
En anden del af denne taktik er ikke at bruge voldelig undertrykkelse dér, hvor opmærksomheden er størst. I stedet for at gå efter prominent personer, fokuserer NRM sine angreb på og bortførelser af oppositionsmedlemmer, som er mindre kendte eller som er aktive uden for Kampala. Det giver mindre medieopmærksomhed, men har ingen betydning for effekten af budskabet på græsrodsniveau. Igen er der mulighed for, at gårsdagens begivenheder – hvorfra mange billeder af angreb på civile tilskuere og politibrutalitet, især i Kampala, cirkulerer på sociale medier – kan føre til et tilbageslag for NRM.
Engagér ungdommen
Museveni bruger ikke kun pisken. Der er også guleroden. Den er især vigtig, når det gælder om at appellere til de unge i et land, hvor cirka 77 procent af befolkningen er under 25 år. Disse vælgere har ikke gennemlevet krig og er mindre overbeviste af regimets påstand om, at det bragte fred til Uganda. I stedet har NRM forsøgt at tiltrække unge med andre midler. I 2010 udgav partiet en rapsang, hvor præsidenten medvirkede. Det har øget sit fokus på sociale medier. Og for at bekæmpe Bobi Wines “ghetto”-popularitet forud for 2021, har partiet ansat flere musikere med “street cred” som betalte rådgivere.
Regimet har også brugt penge for at tiltrække støtte, især blandt de unge. Når det er valgtid, uddeler præsident Museveni brune kuverter fyldt med penge til enkeltpersoner og foreninger, og kandidaterne bruger titusindvis af dollars på deres kampagner. Selvom det er effektivt – og nu også noget, som vælgerne forventer – er fremgangsmåden ikke uden risici. Udplyndringen af statskassen for at dække kampagneudgifter sendt i 2011 inflationen på himmelfart, da valget var ovre. Dette udløste de såkaldte Walk to Work-protester, der er de mest standhaftige og udbredte demonstrationer mod NRM-regeringen hidtil. Med økonomiske begrænsninger, yderligere forværret af Covid-19, er der denne gang få penge til at cirkulere blandt den stadigt voksende stemmeberettigede befolkning. Dette betyder, at regimet er mere afhængig af udøvelsen af magt som central strategi.
Er resultatet givet på forhånd?
Mange mener, at Musevenis sejr den 14. januar 2021 er givet på forhånd. Mere end et årti efter genindførelsen af flerpartipolitik fungerer Uganda stadig som en NRM-stat, og præsidentens greb om magten er fortsat fast.
Selv om dette kan blive tilfældet, foregår der dog en anden og mere uvis kamp i kulisserne ved dette valg. Nogle forventer, at dette bliver Musevenis sidste valg, og at han vil udpege en efterfølger forud for valget i 2026, hvor han vil være 80 år. Den mest sandsynlige kandidat er i øjeblikket hans søn, Muhoozi Kainerugaba. Tilhængere af den magtfulde og tidligere leder af specialstyrkerne er allerede i fuld sving med at markedsføre “Muhoozi 2026” på sociale medier og i magtens korridorer. Desuden stiller flere af sønnens allierede – hvis fangarme strækker sig langt ind i militæret, regeringen og medierne – op til valget i 2021. Alt dette er med til at stille spørgsmålet om, hvor god NRM mon er til at vinde valg for en anden end Yoweri Museveni.
Opdatering: Bobi Wine blev løsladt mod kaution fredag den 20. november. Samme dag forlød det, at 28 mennesker havde mistet livet siden arrestationen to dage tidligere – kilder, AP har talt med, tyder på at tallet snarere er over 40 – og Ugandas sikkerhedsminister gav politiet grønt lys til at skyde demonstranter, hvis de ”blev for voldelige”. Volden i forbindelse med valget fortsætter.
Den originale udgave af denne artikel er udgivet af African Arguments under Creative Commons-licens. Forfatterne har givet Globalnyt tilladelse til at oversætte artiklen til dansk.
Oversat fra engelsk af Gerd Kieffer-Døssing.
