Spændingen var stor, da der blev kaldt til forsamling i den store sal. Det var lørdag d. 12. december 2015 i en nordlig forstad til Paris. Sidst på eftermiddagen blev det endeligt officielt, at verdens nationer var enige om en ny global klimaaftale.
Spoler vi fem år frem, har landene stadig meget svært ved at få mål og midler til at hænge sammen. Målet er at holde den globale temperaturstigning under 1,5 til 2 grader. Midlet er landenes individuelle bidrag, som er frivillige.
Det var der nok nogle af forhandlerne, som havde forudset, og derfor er der en bestemmelse i aftalen om, at klimaplanerne skal styrkes i 2020. Til det formål havde Storbritannien sammen med Frankrig og FN inviteret til virtuelt topmøde på femårs dagen for indgåelse af Paris-aftalen.
Kritik af Brasiliens klimaløfter
Listen af prominente talere var lang på topmødet, men der var også bemærkelsesværdige undtagelser. Arrangørerne ønskede at høre konkrete løfter fra ambitiøse statsledere. Derfor blev der ikke givet taletid til statsoverhoveder fra blandt andre Australien, Brasilien og Sydafrika.
Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, er ikke kendt som et grønt ikon, men der er ellers kommet nye klimamål fra det store sydamerikanske land denne december. Brasilianerne vil være klimaneutrale i 2050, men det er betinget af, at andre lande betaler 10 milliarder dollar årligt for omkostninger, lyder det. WWF’s dom lyder, at udspillet mangler troværdighed.
Der er lidt mere bund i EU’s beslutning om at øge indsatsen, således at det hidtidige mål om at reducere de klimaskadelige udledninger med 40 procent i 2030 bliver hævet til 55 procent. Det løfte kom i hus på et topmøde torsdag, som trak ud til tidlig morgen fredag, men det lykkedes altså at overholde FN’s frist på et hængende hår. EU-kommissionens forperson, Ursula von der Leyen, kunne stolt præsentere resultatet i sin videotale lørdag.
Ingen nye kulkraftværker i Pakistan
Der var mange alvorlige advarsler om truslen fra klimaforandringer og nødvendigheden af ambitiøse tiltag på topmødet. Landene benyttede naturligvis også anledningen til at understrege glorværdigheden af egen indsats. Det kan være vanskeligt at skelne mellem tidligere annoncerede tiltag og helt nye løfter, som Climate Home skriver i deres livedækning.
Klimasitet peger dog på Pakistan som en nation, der kom med store nyheder. Premierminister Imran Khan lovede i sin tale, at landet ikke vil bygge nye kulkraftværker. Der var ellers planer om flere kulkraftværker, men ifølge premierministeren vil man bremse oprettelsen af de fossile anlæg. Derudover lovede premierministeren, at 60 procent af energien i Pakistan i 2030 vil komme fra vedvarende kilder, samt at 30 procent af bilerne vil køre på el.
Nogle af de pakistanske planer om kulkraft skulle angiveligt finansieres som en del af Kinas nye silkevej, Belt & Road, som det kaldes. Der er håb om, at Kina på et tidspunkt vil erklære, at det vil stoppe med at finansiere kulkraft i andre lande. Det løfte kom ikke lørdag, men der var andre nye tiltag fra Beijing. Ved FN’s generalforsamling i september kunne det kinesiske statsoverhoved, Xi Jinping, annoncere, at Kina stræber efter at blive kulstofneutral i 2060. Det kræver styrkede klimamål for 2030, hvor den nuværende bestræbelse er at toppe med udledninger af kulstof inden 2030.
Kina kom med nogle tiltag af ret teknisk art, som næppe rækker så langt. Det handler blandt andet om intensiteten af kulstof i forhold til væksten i BNI samt andelen af vedvarende energi i det samlede elforbrug.
Millarder af træer på vej
Derudover lover kineserne at dyrke mere skov. Skovarealet skal således øges med seks milliarder kubikmeter, fortalte statslederen fra det store asiatiske rige. Imran Khan fremhævede også planer om flere træer. Den pakistanske premierminister understregede vigtigheden af naturbaserede løsninger på klimakrisen. 10 milliarder træer skal plantes i Pakistan de næste tre år, lød det fra den tidligere cricketstjerne.
Det er ikke helt nyt, at Etiopien har haft travlt med at plante træer i den seneste tid. Det har blandt andet bidraget til den ambitiøse plan om at bygge en stor grøn mur af træer langs Sahel-bæltet på tværs af Afrika.
Læs også: Afrikas Store Grønne Mur har skabt 335.000 jobs
Ifølge en opgørelse fra FN har etioperne allerede gendannet 2,3 millioner hektar land. I talen lørdag lovede den etiopiske premierminister, Abiy Ahmed, at plante 20 milliarder træer de næste fire år.
Ikke mange nye dollars i klimastøtte
I Etiopiens naboland, Kenya, kunne premierministeren præsentere et skærpet klimamål for 2030. Uhuru Kenyatta nævnte, at løftet om at reducere udledninger med 30 procent i 2030 ville blive styrket til 32 procent. Det kræver imidlertid 62 millioner dollar i klimastøtte de næste år. Kenya lover til gengæld selv at finansiere 20 procent af indsatsen, men resten er altså betinget af finansiering udefra, lød det.
Storbritannien havde bedt rige lande om at komme med løfter om støtte til trængte landes klimaindsats. Det skete imidlertid samtidigt med, at britterne planlægger markante besparelser i udviklingsstøtte. Det blev heller ikke til det helt store bidrag til kontoen for klimastøtte lørdag.
Den italienske premimerminister, Giuseppe Conte, lovede 30 millioner euro til klimatilpasning. Kansler Angela Merkel nævnte ligeledes i sin tale, at Tyskland vil levere 500 millioner euro i klimastøtte, men det er ikke helt klart, om det er nye midler, bemærker Climate Home.
Det samme gælder Japan. Det asiatiske ørige er en af de helt store bidragsydere til Den Grønne Klimafond. Her lovede man et bidrag på 1,5 milliarder dollar til den første periode for den globale fond, og det samme, da pengetanken skulle fyldes sidste år. Det svarer til det samlede beløb på 3 milliarder dollar, som den japanske premimerminister, Yoshihide Suga, nævnte i lørdagens tale.
Derudover lovede Østrig et bidrag på 100 millioner euro og Slovakiet 2 millioner euro til Den Grønne Klimafond.
Klimaneutral vatikanstat
Det var ikke blot traditionelle statsledere, som fik taletid lørdag. Pave Frans, der har gjort et stort arbejde for at gøre klimasagen gejstlig, kunne offentliggøre vatikanstatens bestræbelser på at blive klimaneutral i 2050. Midnatsmesse, opvarmning af Peterskirken og andre aktiviteter i den lille pavestat skal altså ikke udlede kulstof fra midten af dette århundrede.
Chile vil toppe med de klimaskadelige udledninger i 2025, hvilket er fem år tidligere end det tidligere løfte. Japan leverede allerede en opdateret klimaplan til FN tidligt i år, men den er nogenlunde identisk med de mål, som allerede var indsendt til FN. Øriget lovede en styrket klimaplan i det kommende år, og det samme løfte kom fra Argentina.
Den lille caribiske ønation Babardos, som absolut ikke er blandt verdens store klimasyndere, lovede lørdag at blive fri for fossile brændstoffer allerede i 2030. Her skal de fleste borgere i østaten have solpaneller på tagene og elbiler i garagen, nævnte premimerminister Mia Mottley.
Den danske statsminister Mette Frederiksen (S) var også på programmet med en tale lørdag. Hun kunne annoncere de nye tiltag, som vi allerde kender herhjemme, herunder målet om at reducere klimaskadelige udledninger med 70 procent i 2030 samt et stop for olieindvinding i 2050. I den forbindelse har klimaminister Dan Jørgensen (S) allieret sig med Costa Ricas miljøminister, Andrea Meza Murillo, i et fælles indlæg. Costaricanerne har nemlig samme ambition, og de to ministre opfordrer andre lande til at følge trop.
Der var langt flere ord, løfter, opråb samt selvros og en masse andet på topmødet. Alle videoerne fra topmødet kan streames her.
