Voldsomme orkaner, oversvømmelser, tørke og andre katastrofale konsekvenser af klimaforandringer koster milliarder af dollar. Og det bliver dyrere og dyrere i takt med, at temperaturen stiger.
Det er en stor økonomisk belastning – ikke mindst for udviklingslande.
De årlige omkostninger for udviklingslande til at tilpasse sig klimaændringerne er 70 milliarder dollar årligt. Beløbet vil stige til et sted mellem 140 og 300 milliarder dollar i 2030 og op til 500 milliarder dollar i 2050. Det vurderer den seneste rapport fra FN’s Miljøprogram (UNEP) – den såkaldte Adaptation Gap Report.
”Den hårde sandhed er, at klimaforandringer har ramt os. Konsekvenser vil intensiveres og ramme skrøbelige lande og samfund hårdest – selv hvis vi indfrier Paris-aftalens mål om at holde den globale opvarmning et godt stykke under 2 grader eller stræber efter at holde den under 1,5 grader i dette århundrede,” advarer den danske generaldirektør for UNEP, Inger Andersen.
Ikke meget klimastøtte til tilpasning
Den nye rapport vurderer, at over 70 procent af verdens lande har lavet planer for at tilpasse sig klimaændringerne. Der mangler imidlertid finansiering.
Rige lande har lovet udviklingslande at støtte deres klimaindsats med 100 milliarder dollar årligt fra i år. Vurderingen i UNEP’s rapport om omkostningerne til tilpasning på 70 milliarder dollar årligt udgør dermed en rigtig stor bid af dette beløb. Det er imidlertid kun omkring 20 procent af klimastøtten, der går til tilpasning, viser OECD’s seneste opgørelse.
Dermed kan det blive vanskeligt for mange skrøbelige lande at håndtere konsekvenserne af den globale opvarmning. Det er et scenarie også danske støtteorganisationer kan nikke genkendende til.
”Når jeg møder vores partnere, så fortæller de om tørke, oversvømmelser og et mere uforudsigeligt klima. Det er udfordringer, som gør det svært for den enkelte landmand og familie. Men det er også udfordringer, de kan håndtere, hvis de får støtte til klimatilpasning. Vi skal alle gøre alt, hvad vi kan for at mindske vores CO2 udledninger. Men der, hvor det ikke er muligt, må vi kompensere for at sikre en hurtig reduktion af de globale udledninger,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær ved Folkekirkens Nødhjælp.
Naturbaserede løsninger
Den nye rapport fra UNEP peger på, at mange muligheder for tilpasning til klimaændringer allerede eksisterer. De kommer nemlig fra naturens hånd. Træer har eksempelvis mange positive egenskaber. De kan blandt andet beskytte mod hedebølger, mudderskred og reducere risiko for tørke. Mangroveskov kan værne mod oversvømmelser. Og der er masser af andre klimamæssige fordele i naturen.
Ifølge rapporten er støtten til de naturbaserede klimaløsninger steget, men det er stadig en meget lille del af de samlede midler, der bliver anvendt på klimatilpasning.
