”Jeg har en formodning om, at de mange CISU-medlemmer og andre tier med deres overvejelser, fordi de er bange for ikke at få de rare penge fra DANIDA. Smid den forsigtighed over bord! Den er ganske unødvendig! DANIDA vil gerne give penge til folkelige organisationer – det er en del af udviklingsbistandens børnelærdom, at når DANIDA sender penge gennem konsulentfirmaer, bliver arbejdet dyrere, end hvis de laver det selv, hvorimod det bliver billigere, når folkelige organisationer forvalter midlerne.” Sådan lød det fra Jørgen Olsen i et blogindlæg for et par dage siden.
Om Jørgen Olsen har ret i sin formodning, skal jeg ikke kloge mig på (ikke her i hvert fald), men jeg bakker helt og holdent op om hans opfordring til at komme med kommentarer – både de sure og de søde – og debatindlæg. Globalnyts mail og spalter er åbne.
Sundhed har traditionelt fyldt godt i udviklingssamarbejdet, men den mentale sundhed har været underprioriteret, lyder det fra en forsker fra Københavns Universitet, Wietse Anton Tol. Han siger blandt andet: ”Et tiltrængt slogan inden for global mental sundhed har derfor været ingen sundhed uden mental sundhed.”
De rige lande – herunder Danmark – har lovet at give de fattige lande 100 milliarder dollars om året fra i år. Tiden vil vise, om løftet vil blive holdt. Sikkert er det, at de fattige lande har brug for en stor økonomisk hjælpepakke for at klare de monumentale klimaudfordringer, som de står overfor. Ifølge FN’s miljøorganisation, UNEP, kommer alene klimatilpasning til at koste de fattige lande 70 milliarder dollars i år. Det forventes at stige til mellem 140 og 300 milliarder dollars i 2030 og op til 500 milliarder dollars i 2050.
UNICEF: Send flere penge – mange, mange flere
Covid-19 har indtil videre kostet to millioner mennesker livet, men den bagvedliggende corona-pandemi har kostet mindst lige så mange børneliv i afledte effekter. Det skriver FN’s børneorganisation UNICEF.
Udover at have skabt en historisk stor sundhedskrise i hele verden har Covid-19 forværret og forlænget en lang række eksisterende kriser. For eksempel er uddelingen af kritiske humanitære forsyninger som vacciner og anden medicinsk hjælp blevet forhindret, fordi flytrafik og søtransport har været påvirket. Afbrydelser af vaccineprogrammer karakteriseres som en spirende katastrofe, der kan ende med at koste millioner af liv.
På dén dystre baggrund beder organisationen nu det internationale donorsamfund om 38 milliarder kroner, så den kan udføre sine opgaver i 2021. Det er det største beløb, som organisationen nogensinde har bedt om.
En mindre synlig konsekvens af corona-pandemien og de lockdowns, der er indført i mange lande, er, at mange børn ikke kan komme i skole, og for manges vedkommende ikke har adgang til online undervisning. UNICEF anslår, at i omegnen af 500 millioner børn af den årsag må undvære skolen.
Læs hele pressemeddelelsen fra UNICEF.
DACAAR, DTU og Kabuls universitet vil finde vand med satellitter
DACAAR (Danish Committee for Aid to Afghan Refugees) har i samarbejde med DTU og Kabuls universitet fået 12 millioner kroner fra Udenrigsministeriet til projektet ’Water for Afghanistan’, som blandt andet skal udvikle og afprøve nye teknologier og metoder til at finde vand i det tørkeplagede land.
I Afghanistan gør konflikter, naturkatastrofer, ringe infrastruktur og politiske forhindringer det vanskeligt at finde vand, især i forbindelse med tørker, og i den modsatte ende at aflede vand rigtigt ved oversvømmelser. Men ved hjælp af satellitteknologi kan en stor del af arbejdet i forhold til at finde vand klares på lang afstand.
”Fidusen i ’Water for Afghanistan’ er, at vi får viden om vandbalancen i skrøbelige og fjerne områder, hvor det er usikkert at sende folk ud at lave undersøgelser. Den viden kan bruges langt ud over Afghanistan, eksempelvis i Afrika,” forklarer lektor ved DTU Martin Rygaard, som leder den tekniske del af projektet.
”Når vi kan forudsige vandbalancen, kan vi sende lokale folk langt mere præcist ud, hvor vandprojekter giver mening for både vandforsyning og sikkerhed. I vores samarbejde med afghanske forskere vil vi få mange møder over Teams eller Zoom. Hvis sikkerheden tillader det, kan vi mødes i mindre omfang i Kabul eller Afghanistans nabolande,” fortæller Martin Rygaard.
En del af projektet handler om vandrensning. Det er vigtigt i Afghanistan, hvor vandet ofte indeholder for meget salt og arsen.
Læs mere om projektet hos DACAAR.
Artikelkonkurrence om Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation
Det Udenrigspolitiske Selskab (DUS) og Udenrigsministeriet arrangerer årligt en artikelkonkurrence for studerende på videregående uddannelser i Danmark (inklusive ph.d.-studerende). Temaet i år er Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation.
Artikelbidrag kan enten anlægge et bredt, strategisk perspektiv, tage udgangspunkt i specifikke udenrigspolitiske udfordringer, trusler og muligheder eller sammeligne med tidligere danske eller udenlandske strategier.
Alle bidrag skal være på dansk, må maksimum fylde 15.000 anslag inklusive mellemrum og skal kunne læses af den engagerede og udenrigsinteresserede avislæser. Der er deadline 15. februar.
Artiklerne vil blive bedømt af redaktionen for DUS’ magasin Udenrigs, som også bringer vinderartiklen. De tre bedste artikler præmieres desuden med henholdsvis 10.000, 7.500 og 2.500 kroner
Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]
