spår, at vi her har at gøre med et nyt modeord i miljøet, som vi kommer til at høre en del fremover.
Noget vi åbenbart ikke skal høre så meget om er Dansk institut for internationale studiers (DIIS) flotte placering som nummer otte indenfor udviklingsforskning blandt alle verdens forskningsinstitutioner og tænketanke – DIIS omtaler det i hvert fald ikke selv, så det gør vi.
Når dansk bistand og israelske bulldozere mødes
De israelske myndigheder har udstedt en ordre om, at en klinik i Palæstina, som blandt andet er finansieret danske midler, skal rives ned.
Begrundelsen er, at der ikke er givet byggetillladelse til klinikken. Byggetilladelser er dog sjældne i det såkaldte Område C på den israelskbesatte Vestbred. Område C udgør 61 procent af Vestbredden og administreres af det israelske militær.
Klinikken, der ligger i byen Zanouta i den sydlige del af Vestbredden, blev etableret i 2018 i samarbejde mellem Folkekirkens Nødhjælp, Svenske Church of Sweden og Hollandske Pax Christi. Omkring halvdelen af finansieringen, 12.562,16 kroner, er danske midler, oplyser organisationen.
En række andre bygninger, der er medfinansieret af danske midler i Zanouta, skal også rives ned.
I alt er der gået ca. 32.717 bistandskroner til projektet, oplyser Folkekirkens Nødhjælp.
Ifølge den humanitære folkeret er Israel forpligtiget til at sørge for den besatte befolknings basale behov og sikre adgang for nødhjælp, lyder det videre fra organisationen. At rive en sundhedsklinik ned er altså en overtrædelse af et af den humanitære folkerets mest grundlæggende principper, mener organisationen.
Ifølge UNOCHA har de israelske myndigheder i 2021 allerede revet mindst 77 donor-finansierede bygninger på Vestbredden ned. Det er en voldsom stigning i forhold til 2020.
Det er langt fra første gang at der er blevet sat en stopper for danskstøttede projekter i de palæstinensiske områder, som er besat af Israel. I 2018 skrev vi om at det israelske militær ødelagde vandcisterner på Vestbredden, og i 2016 skrev vi om solceller, der blev konfiskeret.
Gælder samfundssind også uden for landets grænser?
Dansk Sprognævn kårede i december 2020 ”samfundssind” som årets ord i 2020. Det er ikke mindst statsminister Mette Frederiksen (A), der har været med til at at gøre ordet populært, og derfor er det næppe et tilfælde, at 14 danske organisationer bruger det to gange i et åbent brev til hende.
I brevet opfordrer de 14 udviklings- og solidaritetsorganisationer statsministeren til på Danmarks vegne at støtte et forslag om at en midlertidig suspendering af patenter (en såkaldt TRIPS waiver) på covid-19-vacciner og -medicin.
En sådan suspendering vil kunne øge produktionen og sænke prisen på vacciner, særligt for de fattigste lande, som indtil videre ser ud til at sakke bagud i det globale kapløb om at få vacciner til verdens befolkninger.
I brevet skriver organisationerne blandt andet:
”Som land kan vi i fællesskab vise samfundssind med de svageste og mest udsatte for covid-19, hvis Danmark støtter kravet om midlertidig suspendering af patenter på covid-19-medicin og -vacciner. Selv i en krisetid må vi huske, at verden er større end Danmark, og at globale pandemier kræver globale løsninger.”
Underskriverne er Amnesty International Danmark, CARE Danmark, DIB, Global Aktion, International Work Group for Indigenous Affairs (IWGIA), Kvindernes U-landsudvalg, Læger uden Grænser / Médecins Sans Frontières (MSF), Mellemfolkeligt Samvirke/ActionAid Danmark, NOAH – Friends of the Earth Danmark, Oxfam IBIS, PlanBørnefonden, Universities Allied for Essential Medicines Danmark, U-landsforeningen Svalerne og Øko-net.
DIIS sætter fokus på ulighed
I løbet af i år skal vi have en ny national udviklingsstrategi og arbejdet er i fuld gang. Fra udviklingsministerens og regeringens side lyder det, at ulighed skal have en central plads i strategien.
Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har derfor fået som opgave at udarbejde fire diskussionspapirer, der sætter fokus på den ulighed, der præger samfund og menneskers liv over hele verden.
De fire diskussionspapirer om ulighed og udviklingssamarbejde
- En introduktion
- Socioøkonomisk ulighed og unge
- Ulighed, skatter og afgifter, offentlige serviceydelser og sociale sikkerhedsnet i de fattigste udviklingslande
- Ulighed og klimaforandringer
Se hele temaet om ulighed her.
Er der Søren Pind-fans på linjen?
Så kommer vi til billedet af daværende udviklingsminister (og selvudnævnt frihedsminister) Søren Pind (V), der vinker med sin safarihat fra trappen til et fly på en støvet landingsbane. Det kan blive dit nu – altså ikke kun dit, for fotografen bag billedet Søren Christian Bech, er nu gået i gang med at sælge optryk af det, efter at en mindre bølge af efterspørgsler strømmede ind på Søren Pinds Facebookside.
Tirsdag efterlyste Pind en mand, der havde henvendt sig for at få fat i en af valgplakaterne fra 2015, hvor billedet blev brugt. Pind fandt en bunke plakater frem, men så kunne han ikke finde navnet på manden. Opslaget på Facebook fik en del – flere end 100 skriver han selv i et efterfølgende opslag – til at henvende sig om at få fat i billedet. Så mange plakater er der åbenbart ikke tilbage, så nu begynder fotografen altså at trykke billedet og sælge det. Følg med på Søren Pinds Facebookside for mere information om pris og så videre.
Mange undrede sig over billedet og det er nok ikke en overdrivelse, at det skabte en del furore. Står vores udviklingsminister der og fører sig frem som en tegenseriekoloniherre? Læs hans egen fortælling om billedet her.
