Poul Buch–Hansen
Poul Buch–Hansen (f. 1935) er økonom af uddannelse, cand.polit. fra 1963, og var i små 20 år lektor i udviklingsøkonomi ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet.
Han har ligeledes, i hele sit efterfølgende arbejdsliv, beskæftiget sig med u-lande, økonomisk vækst, social udvikling og udviklingsbistand.
Han har været udstationeret i Liberia, Uganda og Indonesien i længere perioder og har i de seneste godt 25 år arbejdet med dansk udviklingsbistand som ekstern konsulent for Danida. Først igennem Carl Bro International A/S og siden i Development Associates A/S, et privat konsulentfirma han selv stiftede i 1993.
Poul Buch-Hansen er i dag freelancekonsulent og arbejder fortsat med konsulentopgaver indenfor planlægning, opfølgning og evaluering af ulandsbistanden.
Ikke mindst evaluerings opgaver har været i fokus, blandt andet i forbindelse med dansk bistand inden for landbrug, landdistrikt udvikling, naturressource forvaltning og privatsektor bistand.
Senest har han foretaget en evaluering af UNIDO’ s interventioner indenfor agri-business sektoren. I 2007 udgav han, sammen med Marie Hertz, bogen ”Dansk udviklingsbistand – er der en vej frem?” på Forlaget Thorup.
Spørgsmålet om “fagligheden” i udnævnelser af tidligere Folketingsmedlemmer til ambassadører rejses i april-nummeret af medlemsbladet for foreningen af danske økonomer og jurister, Djøfbladet. Baggrunden for spørgsmålet er den danske regerings ansættelse i Udenrigsministeriet af tidligere udenrigsminister Kristian Jensen. Som “særlig repræsentant” skal Kristian Jensen ifølge artiklen “… skaffe Danmark den ledige plads i FN`s Sikkerhedsråd 2026 …”.
Det rejser en generel problematik, der også kunne blive relevant for vores udviklingsbistand.
Med Kristian Jensens baggrund som dansk politiker – mangeårigt medlem af det danske Folketing – rejser denne ansættelse, som det fremgår af artiklen, et væsentligt principielt spørgsmål: Er det med “tro tjeneste i dansk politik,” eller er det med baggrund i “faglige meritter og karriere,” at der skal ske ansættelser og forfremmelser af embedsmænd i det danske Udenrigsministerium? Herunder eventuelt også som grundlag for udnævnelser af ambassadører i de udviklingslande, der er modtagere af udviklingsbistand fra Danmark?
I givet fald ville det indebære en ganske væsentlig problematik i relation til ambassadørernes rolle i implementeringen af dansk udviklingsbistand. Denne gruppe i det danske ambassadør-korps har nemlig en ganske specifik opgave: At bidrage til at sikre, at udviklingsbistanden til fattige udviklingslande bidrager mest muligt til disse landes økonomiske vækst og generelle udvikling. Det er en fag-specifik opgave, som både kræver erfaring med arbejde i udviklingslande og en til udviklings-problematikken svarende fag-specifik, længerevarende akademisk uddannelse som grundlag.
Faglighed og erfaring
I relation til udviklingsbistanden har den danske ambassade i udviklingslandene en ganske afgørende ledelses- og støttefunktion i forhold til udformning såvel som gennemførelse af bistands-indsatserne. Den langsigtede virkning af indsatserne er i høj grad afhængig af en solid professionel indsats fra den danske ambassades side i de lande, der støttes. Det gælder både for ambassadøren som fagperson og for ambassadens professionelle stab i de lande, der er modtagere af dansk udviklingsbistand.
For udformningen såvel som for gennemførelsen af bistandsprogrammerne er det derfor af afgørende betydning, at den pågældende danske ambassades stab er fortrolig med, har gode løbende faglige kontakter til og samarbejder med de forskellige tilsvarende professionelle miljøer i modtagerlandet. Det er igennem disse løbende faglige kontakter og samarbejder, at ambassaderne i de enkelte støttede lande opnår de kompetencer og forbindelser, som er afgørende for udformningen og for gennemførelsen – og dermed for effektiviteten – af de danske bistands-indsatser.
Det er dette løbende faglige arbejde på de respektive ambassader i udviklingslandene, som en dansk ambassadør i disse lande har ansvaret for. Denne funktion kræver en videregående uddannelse på et eller flere af de relevante fagområder. Og det kræver en solid erfaring med at leve og arbejde fagligt i udviklingslande. Ansvaret for udformningen og gennemførelsen af et fagligt relevant og effektivt dansk bistandsprogram kræver således en udviklingsfaglig kompetence, som ikke i sig selv bliver erhvervet igennem medlemsskab af det danske Folketing.
