Ingen ende på kriserne i Libanon
Midt i den værste økonomiske krise i mands minde, lykkedes det Libanons nu forhenværende udenrigsminister i landets overgangsregering, Charbel Wehbe, at fornærme samtlige rige golfstater. Saudi Arabien, Kuwait, Bahrain og de Forenede Arabiske Emirater har alle kaldt libanesiske ambassadører i deres lande til sig for officielt at klage over den tidligere diplomats meget udiplomatiske opførsel.
I en tv-debat i mandags sagde Wehbe, at “disse kærlige, venlige og broderlige lande, de bragte os Islamisk Stat.” Han ville ikke sætte navn på de lande, han beskyldte for at have ladet Islamisk Stat spire frem I Syrien, men de var ikke i tvivl.
Ordene faldt i en debat med en saudisk gæst, som kritiserede Libanons præsident, Michel Aoun, for at have overgivet sit land til den iransk-støttede Hezbollah-bevægelse. Diskussionen sluttede, da Wehbe forlod studiet med ordene “jeg vil ikke lade mig fornærme af en Bedouin.”
Tirsdag sagde udenrigsministeren undskyld til broderfolkene, onsdag tilbød han at træde tilbage og nu er der altså udnævnt en ny udenrigsminister i overgangsregeringen.
Problemerne kommer, samtidigt med at det religiøst splittede Libanon, der blandt andet også er i dyb politisk krise, prøver at forbedre forholdet til de sunnimuslimske Golfstater, som har været tilbageholdende med hjælp til Libanon på grund af netop Hezbollahs indflydelse.
At der så netop nu igen er blevet affyret raketter fra det sydlige Libanon mod Israel, der har svaret igen – uden tab på nogen sider – kunne lyde ildevarslende. Men ifølge israelske embedsmænd var det ikke Hezbollah, men sandsynligvis en palæstinensisk gruppe, der stod bag.
Marokko presser Spanien
Lederen af uafhængighedsbevægelsen i Vestsahara er blevet indkaldt til en indledende høring i en eventuel krigsforbrydersag mod ham ved en spansk domstol, skriver Reuters.
Brahim Ghali, leder af Polisario Fronten, bliver sammen med andre beskyldt for folkedrab, mord, terrorisme, tortur og forsvindinger.
Indkaldelsen kommer efter ugers knasen i forholdet mellem Spanien og Marokko, som denne gang begyndte, da netop Brahim Ghali blev indlagt på et hospital i Nordspanien. Det skete af humanitære årsager, lød det fra den tidligere kolonimagt i Vestsahara. Men det udløste vrede i Marokko, der besatte Vestsahara, da spanierne trak sig ud i 1975. Polisario har siden 1973 kæmpet for selvstændighed, først mod Spanien, siden mod Marokko.
Tidligere i denne uge spillede Marokko så sin trumf ud. Omkring 8.000 migranter trængte ind i den spanske enklave Ceuta, mens de marokkanske grænsevagter så passivt til eller i mindst et tilfælde hjalp. Det er vel rimeligt, at vi slapper lidt af, når Spanien lægger hospitalsseng til Brahim Ghali, lød beskeden fra ministeren for menneskerettigheder i Rabat.
Myndighederne i Marokko havde på forhånd advaret Spanien om repressalier. Situationen bliver yderligere kompliceret af, at Polisario-lederen muligvis har et algiersk pas. Algeriet støtter selvstændighedsbevægelsen.
Malawi brænder coronavacciner
Sundhedsvæsnet i Malawi har destrueret næsten 20.000 doser AstraZeneca vaccine mod coronavirus, som havde overskredet deres udløbsdag. Det skete ved en offentlig forbrænding for at forsikre indbyggerne om, at der kun bliver anvendt sikre vacciner, skriver BBC.
Malawi nåede at bruge næsten 80 procent af de 102.000 doser, landet modtog den 26. marts. Men udløbsdatoen lød på 13. april, og der var ikke tid til at bruge dem alle inden, lød det fra sundhedsmyndighederne.
Det rygtedes hurtigt, at vaccinen var for gammel, og folk lod være med at møde op ved vaccinationsstederne. Så ifølge sundhedsministeren, der var med til at hælde de sidste ampuller i hospitalets forbrændingsanlæg, så har det gavnet indsatsen mod Covid-19 at destruere de sidste vacciner.
Verdenssundhedsorganisationen har tidligere anbefalet lande at gemme de udløbne vacciner, indtil man har fundet ud af, hvorlænge de faktisk kan holde. Men nu har WHO ændret holdning. Man skal gå efter den påtrykte dato. Alt andet øger blot mistilliden til vaccinen.
Malawi har andre vacciner på lager, og myndighederne håber, den offentlige afbrænding kan lokke flere til at blive stukket.
Syrien ikke et sted for børn
Millioner af syriske børn er stadig fanget i intens, langvarig konflikt, de bliver udsat for chokerende niveauer af vold og får meget lidt hjælp, hedder det i den seneste rapport om børn og væbnet konflikt fra FN’s generalsekretær.
Rapporten dækker perioden fra juli 2018 til juni 2020, og dermed også coronapandemiens forværring af i forvejen rædselsfulde forhold og begrænsning af hjælpearbejderes adgang. Derfor er der formentlig flere tilfælde af grove krænkelser end de 4.724, FN har bekræftet. Ikke færre end 32 parter i krigen i Syrien har begået alvorlige overgreb mod børn – de mest almindelige er at dræbe eller rette angreb mod børn og at rekruttere og på anden måde bruge børn.
Flere end 2.700 er blevet udsat for luftangreb og ramt af eksplosive rester fra krigen og i bombardementer af civile områder. Flere end 1.400 er blevet rekrutteret eller på anden måde brugt af mindst 25 af krigens parter. En bekymrende og voksende tendens blandt væbnede grupper er børn, der trænes i Syrien for så at blive tvunget til Libyen for at kæmpe der. Der har herudover i de to år været 236 angreb på skoler, og 135 angreb på sundhedsfaciliteter.
“Alle børn under 10 i Syrien har levet hele deres liv i konflikt. De kender ikke andet end krig. Konsekvenserne af at være udsat for vold i så lang en periode, at være udsat for krænkelser af deres mest grundlæggende rettigheder og udsat for enorm stress er dramatiske.Det vil påvirke fremtidige generationer,” siger generalsekretærens særlige repræsentant for børn og væbnet konflikt, Virginia Gamba.
Børn i Syrien bliver fortsat frihedsberøvet for deres påståede eller aktuelle tilknytning til bestemte grupper.
Og så fremhæves situationen i al-Hol og al-Roj lejrene som ekstremt bekymrende for de over 65.000 især kvinder og børn, der holdes der. 11.000 er udlændinge, og Virginia Gamba udtaler, at lande bør tage børnene tilbage til deres oprindelsesland og hjælpe dem med reintegration, uddannelse, sundhed og levevilkår.
“De har mistet en stor del af deres barndom. Det er vores fælles ansvar at give dem barndommen tilbage, så de kan komme sig i trygge omgivelser og opbygge en fremtid fjernt fra vold,” siger den særlige repræsentant.
Herudover står der i rapporten, at Syrien stadig er et besværligt og farligt sted for nødhjælpsarbejdere, og at der også i perioden har været usædvanligt mange angreb, nemlig 46 i det første halve år af 2019, på vandforsyningen. Det har påvirket 700.000 menneskers adgang til rent vand.