Udpluk af lande, som mangler at sende opdaterede klimaplaner
Algeriet
Bahrain
Bolivia
Botswana
Indien
Kina
Kuwait
Liechtenstein
Pakistan
Quatar
Saudi Arabien
Sydafrika
Tyrkiet
Zimbabwe
Venezuela
Den seneste store opgørelse fra FN’s klimapanel (IPCC) viser, at det globale mål om at holde temperaturstigningen under halvanden grad snart vil blive overskredet. Der har imidlertid ikke været den store hastværk blandt mange nationer verden over på det seneste.
I juli var der frist for at aflevere de opdaterede klimaplaner, som er krævet i Paris-aftalen, men det har en lang række lande valgt at overse.
Det er netop landenes frivillige klimaplaner, der samlet skal reducere de klimaskadelige udledninger tilstrækkeligt til at de overordnede mål kan indfries. Det er de meget langt fra at gøre, men en del lande har altså valgt at ignorere fristen.
“Ved fristens udløb fredag d. 30. juli har sekretariatet modtaget nye eller opdaterede klimaplaner fra 110 lande. Men det er stadig langt fra tilfredsstillende, da kun lidt over halvdelen (58 procent) har overholdt fristen. Ambitionsniveauet i de nationale klimaplaner må også øges,” siger Patricia Espinosa, generaldirektør for FN’s klimasekretariat.
Ifølge Paris-aftalen skal landene løbende opdatere klimabidragene, men det er altså langt fra alle, der har overholdt det, selvom fristen er udskudt flere gange. Væsentlige udledere som Indien, Kina og Sydafrika mangler stadig at levere en styrket klimaplan.
Klimastøtte er afgørende
Til gengæld har en lang række udviklingslande sendt rettidige klimaplaner til sekretariatet. Generelt har stort set alle de fattigere lande to klimamål; et, som de lover at realisere på egen hånd, og et andet, der er betinget af internationale klimastøtte.
Eksempelvis lover Malawi at reducere udledningerne med 6 procent i forhold til det forventede niveau på egen hånd. Hvis de modtager klimastøtte, er målsætningen 51 procent. Nigeria kan hæve bidraget fra 20 til 47 procent med ekstern finansiering.
Flere afrikanske lande har som noget nyt affaldssektoren med i de nye klimastrategier. Det gælder Nigeria, Etiopien og Namibia. Landene vil fokusere på bedre håndtering af affald, mere genbrug samt udnyttelse af skrald til energi.
Etiopien forventer derudover at kunne levere reduktioner af klimabelastningen ved at arbejde med landbrugssektoren. Her stræber man efter at udskifte kvæg med høns, geder og får. Landet har mange køer, som bøvser og prutter den meget potente klimagas metan ud i atmosfæren. Det østafrikanske land vil også lagre kulstof ved at gendanne natur og genoprette skov, men også her er planerne dybt afhængige af international støtte.
Somalia fokuserer i sin klimaplan på, at indsatsen mod klimaændringer kan være med til at gøre landet mere stabilt.
“Håndtering af klimaforandringer er et vigtigt skridt mod at opnå fred og stabilitet. Konflikt og ekstremisme er i høj grad blevet forværret af klimaforandringer,” lyder det i dokumentet.
Det østafrikanske og konfliktplagede land lover i planen 30 procent reduktion af udledninger i forhold til det forventede niveau i 2030, men det er betinget af, at landet får international støtte.
Første land med kulstofneutralitet
I en anden del af verden har den caribiske østat Barbados mål om stort set at komme af med de fossile brændstofer i 2030.
“Barbados regering har derfor sat det ambitiøse mål at opnå en fossilfri økonomi, og at reducere udledning af drivhusgasser på tværs af alle sektorer til så tæt på nul som muligt i 2030,” fremgår det af dokumentet.
Konkret vil ønationen selv finansiere en reduktion af de klimaskadelige gasser på 35 procent i 2030, men den kan øge dette til 70 procent med international klimastøtte. Det skal blandt andet ske ved at gøre 95 procent af energien vedvarende, mens 100 procent af bilerne skal køre på el eller andre klimavenlige brændstoffer.
Bhutan har allerede lagt udledninger af de klimaskadelige gasser bag sig. Landet er kulstofneutralt, hvilket betyder, at det lagrer mere kulstof i skov og natur, end det udleder. Derfor er det bjergrige lands klimaløfte ganske simpelt at forblive kulstofneutralt.
“Bhutan vil fastholde skovdække på mindst 60 procent af landet i overensstemmelse med forfatningen for Kongeriget Bhutan. Der vil blive gjort bestræbelser på at fastholde det nuværende niveau af skovdække, som er på 70,46 procent,” skriver myndighederne i klimaplanen.
Ud over skovenes klimabidrag kommer næsten 100 procent af elektriciteten i Bhutan fra vandkraft, fremgår det af dokumentet.
Langt fra mål
FN’s Miljøprogram har senest i 2020 lagt alle landenes bidrag sammen, og beregningen viser, at de vil føre til en temperaturstigning på over 3 grader i år 2100.
FN’s Klimasekretariat har i den seneste opgørelse fra februar regnet sig frem til, at de samlede bidrag vil reducere klimaskadelige udledinger med 0,5 procent i 2030 i forhold til 2010. Og det er udelukkende, hvis alle lande gennemfører deres planer til fulde, og udviklingslandene modtager den krævede klimastøtte.
Indfrielse af målet om at holde temperaturstigningen under 1,5 grader kræver imidlertid, at udledningerne er reduceret med 45 procent i 2030 i forhold til 2010. Målet om maksismum 2 graders stigning kræver en reduktion på 25 procent.
Der er altså lang vej endnu, og det vil der sandsynligvis også være efter, at de nyeste opdateringer af klimaplanerne er talt med. Klimasekretariatet havde netop en frist denne juli, så strategierne kunne komme med i en beregning, som kan blive offentliggjort før klimaforhandlere mødes igen til FN-klimakonference i Glasgow i november. Klimaaktivister kan så håbe, at de forsinkede klimaplaner har været ventetiden værd.
