I denne uges nyheder og tendenser inden for udviklingsarbejdet og det humanitære arbejde begynder vi herhjemme og skal så en tur omkring Norge, inden vi begiver os til Afghanistan.
Hvem skal have pris for udviklingsforskning?
Ester Boserup Prize for Research on Development er navnet på en ærespris, som hvert år gives til en forsker, ”hvis forskning har forbedret og uddybet vores viden om udviklingsdynamik og økonomisk historie, om fattigdom og rigdom, om marginalisering og politisk deltagelse samt om lovløshed og retfærdighed.”
Prisen uddeles af Copenhagen Centre for Development Research på Københavns Universitet – i år for niende gang. Uddeling blev droppet i 2020 på grund af coronapandemien.
Nu inviterer universitetet til, at man indsender nomineringer til årets pris. Et krav er ,at det handler om samfundsvidenskabelig forskning i udvikling og økonomisk historie.
Ved siden af hovedprisen er der også Ester Boserup Thesis Prize , der gives til en ph.d.-afhandling, der behandler et eller flere spørgsmål om udviklingsdynamik, fattigdom og velstand, marginalisering og politisk deltagelse samt lovløshed og retfærdighed. Afhandlingen skal være forsvaret og godkendt på Københavns Universitet i 2021.
Kandidater til Ester Boserupprisen for Forskning i Udvikling kan nomineres af grupper eller enkeltpersoner, mens kandidater til Ester Boserup Specialepris kun kan indstilles af vejlederen.
Motivationen for nominering må maksimalt fylde én side og skal sendes til direktøren for Copenhagen Centre for Development Research, Christian Lund, inden den 30. november 2021.
Prisoverrækkelserne finder sted på Københavns Universitet i foråret 2022, hvor modtagerne af de to priser vil holde offentlige foredrag.
Ester Boserup (1910-1999) var økonom på Københavns Universitet, og hun er især kendt for sine studier i landbrugsudvikling.
Læs mere om Ester Boserupprisen på Københavns Universitets hjemmeside.
Ny bog om skandinavisk bistand – særligt kapital om den danske
I en ny bog fra Cambridge University Press har Lars Engberg-Pedersen og Adam Fejerskov, begge udviklingsforskere ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), bidraget med et kapitel om forandringerne i Danmarks udviklingsbistand.
Bogen hedder ’Do-Gooders at the End of Aid: Scandinavian Humanitarianism in the Twenty-First Century’, og den undersøger dansk, norsk og svensk udviklingsbistand.. Det er en såkaldt ”open access”-bog, så den kan frit læses på nettet eller downloades.
I forhold til det danske bidrag, så har skribenterne – eller måske en redaktør –leget med ordene, og titlen på kapitlet er blevet ”Withering Heights”.
Det kan ses her, og hele bogen kan findes her.
Nødhjælpspuljen er i gang igen
Som vi tidligere har omtalt, er den danske nødhjælpspulje, Danish Emergency Relief Fund (forkortet DERF), tilbage og bliver igen bestyret fra Aarhus af CISU. Torsdag den 9. september blev puljen gen-lanceret med et arrangement, hvor godt 50 deltagere hørte om resultaterne fra den tidligere inkarnation af puljen og om de nye retningslinjer og muligheder.
Som noget nyt skal man ikke længere prækvalificeres for at søge puljen, som i sin nye form lægger endnu større fokus på konsekvenser af klimaændringer. Desuden er der krav om at beskrive kontekst og lokalt lederskab i indsatserne, skriver CISU.
Hjælp til masaier gennem kirken
Luthersk Mission har fået bevilget 500.000 kroner via Center for Kirkeligt Udviklingsarbejde (CKU) til et nyt uddannelsesprojekt i Dar es Salaam. Midlerne kommer fra Danida via en pulje, som administreres af CKU.
Formålet er at undervise medlemmer af masai-befolkningen, som er flyttet til storbyen, i swahili, rettigheder og virksomhedsdrift. Swahili er det mest udbredte sprog i Tanzania. Kan man ikke sproget, er ens muligheder begrænsede.
Projektet drives i samarbejde med den lutherske kirke i bydelen Mwenge.
”Storbymasaierne” er en marginaliseret gruppe i det tanzaniske samfund, som oftest får de dårligst betalte jobs som for eksempel nattevagter. De bliver set ned på af den øvrige befolkning og har brug for at lære at læse og skrive, så de bedre kan søge arbejde og lære deres rettigheder at kende, skriver Luthersk Mission.
Den danske missionær og udsending fra organisationen, Charlotte Bech, skal være del af projektledelsen og med sin baggrund som lærer yde konsulentbistand til de lokale undervisere. Hun siger om baggrunden for projektet:
“Det er oplagt for os som kristne at hjælpe mennesker til at indgå i samfundet. Det gjorde Jesus også med de syge. Og det at vise nomaderne, at vi virkelig vil dem og vil samarbejde med dem, er ikke det, de møder fra andre.”
Læs mere om projektet på Luthersk Missions hjemmeside.
Ny norsk regering forventes at skrue op for bistanden
Forleden vandt Arbejderpartiet med Jonas Gahr Støre i spidsen stortingsvalget i Norge, og dermed kommer partiet, som er søsterparti til det danske Socialdemokrati, til at lede landets nye regering. Ifølge det norske medie Bistandsaktuelt kommer det blandt andet til at betyde en øgning af landets allerede høje udviklingsbistand.
Alle partierne til venstre i Stortinget går ind for, at bistandsprocenten skal være 1 procent af BNP eller højere, og ifølge det norske medie er det allerede nu kommet frem, at den kommende regering vil hæve bistanden med 3,1 milliarder norske kroner, hvilket svarer til 2,3 milliarder danske kroner.
Dertil kommer ekstra to milliarder, knap halvanden milliard danske kroner, til landets nye klimafond. Det betyder, at det samlede bistandsbudget ender på omkring 40 milliarder norske kroner, hvilket i danske kroner er 29,3 milliarder kroner. Til sammenligning er det danske udviklingsbudget på knap 18 milliarder kroner i regeringens forslag til finanslov for 2022.
Klima- og udviklingspolitikken skal forenes. Det betyder, at de største budgetforøgelser bliver inden for klimaområdet, siger Arbejderpartiets Anniken Huitfeldt til Bistandsaktuelt. Hun var indtil valget formand for Stortingets udenrigs- og forsvarsudvalg.
Arbejderpartiets hovedprioriteter inden for udviklingssamarbejdet er
- Klima, skov og miljøvenligt landbrug
- Vedvarende energi
- Abort og prævention
- Humanitær hjælp
- Retfærdig fordeling
Ingen af punkterne stritter i forhold til de partier, som forventes enten at gå med i en regeringskoalition eller at blive støttepartier til en kommende regering. Derfor forventes udviklingspolitikken ikke at blive et stridspunkt i regeringsforhandlingerne, skriver Bistandsaktuelt.
Læs meget mere om det i Bistandsaktuelt.
Tromler vi afghanerne med vores hjælp?
”Vil det internationale humanitære system gentage sine fejl ved at overse den kapacitet, som afghanske fagfolk har opbygget i løbet af de sidste to årtier? Der er allerede bekymrende tegn.” Sådan begynder et debatindlæg i The New Humanitarian, som tager fat på spørgsmålet om, hvordan det internationale humanitære system skal gribe den nye situation i Afghanistan an.
Skribenterne skriver videre, at den internationale indsats helt bestemt er nødvendig, men i det humanitære kapløb, der foregår, er der en udpræget risiko for at overse de systemer, som allerede findes i landet. Der er for eksempel et sundhedssystem, der er lokale civilsamfundsorganisationer og hjælpeorganisationer, som har virket i årevis under svære forhold.
Alt for ofte ser vi – står der i debatindlægget – at den slags bliver ignoreret, når det humanitære kavaleri stormer ind og skaber parallelle systemer. Det ser man for eksempel i Libanon, hvor der er separate sundhedssystemer for libaneserne, de syriske flygtninge og for de palæstinensiske flygtninge.
Når store eksterne aktører rykker ind og opretter nye strukturer underminerer det de eksisterende systemer og organisationer. Det samme kan være tilfældet, når man hyrer lokale til nødhjælpsopgaver, og det er noget det internationale samfund virkelig bør forsøge at undgå i det nye Taliban-styrede Afghanistan, mener de fire skribenter, Karl Blanchet, Geneva Centre of Humanitarian Studies, Ahmad Shah Salehi og Sayed Ataullah Saeedzai fra Afghanistans sundhedsministerium og Bertrand Taithe fra Humanitarian and Conflict Response Institute, University of Manchester.
Læs hele indlægget på The New Humanitarian.
Hjælpearbejde dræbt i droneangreb
Under den tumultariske evakuering fra lufthaven i Kabul i begyndelsen af august udførte USA et droneangreb midt i Kabul. Fra det amerikanske militær lød det, at de dræbte var bombemænd fra Islamisk Stat, og at angrebet var en succes. Altså at terroristerne var døde, og at et angreb, som det, der få dage tidligere dræbte xx mennesker ved lufthavnen i Kabul, var afværget. Amerikanerne erkendte dog, at der nok også var blevet dræbt tre civile.
Men allerede dagen efter begyndte historien at krakelere. Den danske journalist Nagieb Khaja talte med mennesker, som fortalte, at det bare var en almindelig familie, der blev dræbt, og at der var flere børn blandt de dræbte. Nu har New York Times gravet i sagen og er nået frem til, at manden, som blev mistænkt for at være terrorist, i virkeligheden var ansat i en amerikansk hjælpeorganisation, Nutrition and Education International. De suspekte genstande, han stod med ved sin bil, hvor han blev dræbt, viste sig at være dunke med vand til familien. De andre dræbte var alle medlemmer af hans familie.
Læs hele historien hos New York Times.
Fra Globalnyts egne sider
Til sidst et blik på historierne fra den udviklingsorienterede og humanitære sektor, som vi har bragt i den forløbne uge.
Klimabistand er in. Det så vi med vores egen regerings udviklingspolitiske prioriteter og hos den kommende norske regering, som beskrevet ovenfor. EU vil også være med, og det fortalte kommissionsforkvinden Ursula von der Leyen blandt andet om i sin årlige ”state of the European Union”-tale. Globalnyts Thomas Jazrawi fulgte talen onsdag morgen og kommer her med de væsentligste punkter i forhold til global udvikling og klima.
Mere EU. Unionen har lovet at sende vacciner til nogle af verdens fattigste lande, men det går ikke så godt med det. Også den historie har Thomas Jazrawi kigget nærmere på.
Og så tilbage til Afghanistan, som med FN’s udviklingsprograms ord står på randen af universel fattigdom. 97 procent af landets indbyggere risikerer at falde ned under fattigdomsgrænsen i 2022, medmindre der handles hurtigt, advarer organisationen. Det er et voldsomt og foruroligende billede, som organisationen tegner.
Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]
