Hvis Paris-aftalens mål om at holde den globale temperaturstigning under 2 grader skal indfries, skal de klimaskadelige udledninger globalt set reduceres med 25 procent i 2030.
Men kigger man på verdens landes klimaplaner, vil deres samlede bidrag til Paris-aftalen betyde, at udledningerne vil stige med 16 procent i år 2030 i forhold til niveauet i 2010.
Det viser en opgørelse fra FN’s Klimasekretariat fredag. Sekretariatet har undersøgt de klimaplaner, som nationerne har sendt til FN.
Klimaplanerne skal sørge for at indfri målet i Paris-aftalen om at holde den globale temperaturstigning under 2 grader og helst ikke lade den overstige 1,5 grader. Som det ser ud nu, vil nationernes klimaplaner føre til en opvarmning på 2,7 grader i år 2100.
Og det er altså vel at mærke kun, hvis landenes løfter i de planer, de har sendt til FN, bliver holdt til punkt og prikke. FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, kalder det en “katastrofekurs” og uddyber:
“Det er et brud på det løfte, der blev givet for seks år siden (…) med Paris-aftalen. Hvis det mislykkes at indfri målet, vil det føre til massivt tab af liv og forringede levevilkår.”
Opdaterede klimaplaner
Det er netop landenes klimaplaner, som er nøglen til at realisere Paris-aftalens mål om at holde den globale opvarmning i snor.
Landenes bidrag bliver bestemt af landene selv og skal opdateres hvert femte år i følge en bestemmelse i den globale klimapagt. Første frist for opdateringen var dermed i 2020, men blot lidt over halvdelen af landene har sendt rettidige opdateringer af deres klimaplaner til sekretariatet.
Hvis man udelukkende ser på de 113 lande, som har sendt opdateret klimaløfterne til FN, viser opgørelsen, at deres klimaskadelige udslip er på vej til at blive reduceret med 12 procent i 2030 i forhold til 2010.
Ud af de lande, som endnu ikke har opdateret klimaplanerne, er der sværvægtere som Kina og Indien.
I sin nuværende klimaplan har Kina lovet at toppe med CO2-udledninger i 2030, men under FN’s Generalforsamling sidste år gav kineserne om en lille styrkelse af sine nationale klimamål ved at lade udslippene toppe inden 2030. Mange håber, at der kommer et endnu mere ambitiøst bidrag fra Kina; en af disse er EU’s forperson Ursula von der Leyen. Hun udtalte i sidste uge, at Kina bør toppe med udledninger i 2025.
Læs også: EU-status med fokus på Afghanistan, klima og en rival til Kinas silkevej
Klimastøtte kan gavne
Opgørelsen viser også, at klimastøtte til de fattige lande kan fremme klimaindsatsen. De fleste udviklingslande opererer med to mål i deres klimaplaner: Et, som de selv kan finansiere, og et andet, der er afhængig af ekstern klimastøtte.
Hvis man medregner de reduktioner, som er afhængig af ekstern støtte, er der en chance for, at verdens samlede udledninger samlet set vil toppe i 2030. De seneste tal fra OECD, som udkom fredag, viser, at de rige land leverede knap 80 milliarder dollars i klimafinansiering i 2019. Udviklingslandene er blevet lovet 100 milliarder dollar årligt fra 2020.
Derfor presser lederen af FN’s Klimasekretariat, Patricia Espinosa, på for at få øget pengestrømmene til de fattige landes indsats på dette års klimatopmøde, COP26 i november.
“Løftet om at mobilisere 100 milliarder dollars årligt fra 2020 var nøglen til at øge udviklingslandenes klimahandling. Den forpligtelse, der blev indgået for mere end ti år siden, er ikke blevet indfriet. Det er tid til at levere – COP26 er stedet at gøre det. Udviklingslandene har behov for støtten for at kunne handle så ambitiøst som muligt,” understreger den mexicanske FN-spids anledning af offentliggørelsen af opgørelsen fra FN’s Klimasekretariat.
Klar opfordring
I denne uge holder FN generalforsamling i New York, og Antonio Guterres har en klar opfordring til verdens nationer.
“Før COP26 bør alle lande sende en mere ambitiøs klimaplan, som hjælper med at holde verden på vejen mod 1,5 grader,” lyder det fra generalsekretæren, der også understreger nødvendigheden af, at verdens udviklede lande holder deres løfte og årligt leverer 100 milliarder dollars i klimastøtte.
I Danmark er Folkekirkens Nødhjælp stærkt bekymret for den dystre opgørelse.
“Det er virkelig dårligt nyt. Selv hvis landene leverer på deres klimaplaner, kan vi ikke leve op til Paris-aftalens mål om at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader. Når verdens lande ikke kan tage sig sammen og handle, er det de fattigste og mest sårbare samfund, der betaler prisen. Det er mennesker, som selv har meget begrænsede udledninger og dermed et meget lille ansvar for klimaforandringer,” siger Birgitte Qvist-Sørensen til Globalnyt.
