Fire udfordringer for EU i fremtiden
1. Klimaforandringer og miljøforringelser
Tørke og vandmangel kan føre til konflikt, migration samt prischok på fødevarer. Tab af biodiversitet betyder tab af ydelser fra økosystemer til en værdi af billioner af euros, mens det også øger sandsynligheden for nye pandemier.
2. Hyberkonnektivitet og teknologiske transformationer
EU er bagud på flere områder i forhold til Kina og USA med den teknologiske udvikling. Det gælder eksempelvis forskning samt produktion af de vigtige mikrochips. Hyperkonnektivitet – en voldsom stigning i forbundne enheder – kan føre til cyberangreb på netværk, eksempelvis på kritisk infrastruktur, og føre til tab eller tyveri af intellektuel ejendom eller personlig data.
3. Demokrati og værdier under pres
Antallet af lande, hvor demokrati er på tibagegang, stiger. Misinformation og disinformation kan true demokrati og menneskerettigheder, som er under pres både i og uden for EU.
4. Ændringer i den globale verdensorden og demografi
Magtforholdene i verden er under forandring. Rivaliseringen mellem Kina og USA vil intensiveres, mens magtcentret rykker mod Asien. Råvarer til ny teknologi og den grønne omstilling kan skabe afhængighed af visse lande. Demografiske ændringer med en voksende ældre del af befolkningen vil desuden betyde, at arbejdsstyrken i EU vil skrumpe med 16 procent i 2050. Det samme scenarie venter Kina, mens USA og Indien forventeligt vil opleve en øget arbejdsstyrke.
Klimaforandringer og naturforringelser er blandt de største trusler mod EU. Det fremgår af en ny udredning fra EU-kommissionen – den såkaldte Strategic Foresight-rapport.
Det er en årlig rapport, der kigger på globale tendenser, som har betydning for EU. I år har rapporten fokus på fire trends, som EU skal holde et særligt godt øje med: klimaforandringer og miljø, digitalisering og teknologiske transformationer, pres på demokrati og værdier samt ændringer i den globale verdensorden og demografi.
“Europæiske borgere oplever næsten dagligt, at globale udfordringer som klimaforandringer og den digitale omstilling har en direkte indvirkning på deres liv. Vi føler alle, at der bliver sat spørgsmål ved vores demokrati og europæiske værdier, både eksternt og internt, eller at Europa må tilpasse sin udenrigspolitik på grund af en skiftende global verdensorden. Tidlig og bedre information om sådanne tendenser vil hjælpe os med at håndtere dem i tide og styre vores union i en positiv retning,” forklarede EU-kommissionens forperson, Ursula von der Leyen, ved præsentationen tidligere denne måned.
Vandmangel truer hos EU’s sydlige naboer
Eksperterne peger på, at klimaændringer og miljøforringelser er den største trussel for Europa i fremtiden. Den globale opvarmning er allerede ved at overhale målet i Paris-aftalen om at holde temperaturstigningen under 1,5 grader, og hver eneste yderligere halve grad vil øge intensiteten og hyppigheden af ekstreme vejrfænomener, lyder det i rapporten.
Vandmangel bliver fremhævet, da det fænomen særligt er en risiko i EU’s sydlige naboområde, hvilket omfatter Nordafrika og Mellemøsten. Her kan det føre til konflikter og øget migration samt fødevarekriser og voldsomme prisstigninger på fødevarer.
“I 2050 kan mere end 40 procent af EU’s import af landbrugsvarer være påvirket af tørke, hvilket vil øge kampen om adgang til vand og frugtbart land. Samlet set kan tørke være skyld i et økonomisk tab for EU på over 65 milliarder euro i 2010,” fremgår det af rapporten, der tilføjer, at det ikke vil være muligt at rykke landbruget nordpå, da der her vil være en øget risiko for kuldebølger som følge af den aftagende golfstrøm.
Forurening og tab af biodiversitet, herunder et fald i antallet af bestøvere, er i forvejen dyrt for den europæiske økonomi og har i perioden mellem 1997 og 2011 årligt kostet mellem 3,5 og 18,5 billioner euro. Derudover øger tabet af biodiversitet og natur sandsynligheden for nye pandemier, nævner rapporten.
Læs også: Advarsel: Vores naturødelæggelser øger risikoen for nye epidemier
Nye afhængigheder
Flere andre af de strategiske trusler mod EU har også en sammenhæng med klimaforandringer. Det gælder for eksempel ændringer i verdensordenen, hvor eksperterne bag rapporten forventer, at den grønne omstilling kan flytte på magtforholdene i verden. Nationer, hvis økonomi er meget afhængig af eksport af fossile energiformer, kan blive hårdt ramt, og nogle af dem vil få behov for støtte.
Også energiforsyningen i EU hænger sammen med klimaforandringer. I dag kommer 60 procent af unionens energi fra udlandet, men den andel kan sænkes til 15 procent, hvis målet om at blive klimaneutral i 2050 bliver indfriet.
Men mens EU kan begrænse sin afhængighed af andre lande i forhold til energiforsyningen, risikerer unionen at blive afhængig af andre lande i forhold til forsyning af råstoffer til ny teknologi og den grønne omstilling. EU importerer eksempelvis stort set alt magnesium og visse typer af sjældne jordarter fra Kina. Chile leverer 78 procent af EU’s litium, mens 68 procent af kobalten i EU stammer fra DR Congo – begge grundstoffer er vigtige til at producere batterier til elbiler.
Disse lande kan vælge at begrænse eksporten, når efterspørgslen forventeligt vil stige, konstaterer rapporten tørt.
Ti handlinger
Eksperterne foreslår ti konkrete handlinger, der kan ruste EU bedre mod de mange omvæltninger i de kommende årtier. Der skal sikres bæredygtig, billig energi samt kritiske råmaterialer til ny teknologi og den grønne omstilling. Sidstnævnte skal ske under hensyn til ikke at blive alt for afhængig af visse lande i forhold til forsyningen.
EU skal ligeledes sørge for bæredygtige og modstandsdygtige systemer for sundhed og fødevarer, mens man skal være hurtig med at sætte standarder for ny tenologi, klima og miljø gennem internationale eller bilaterale aftaler, herunder handelsaftaler. Der skal også arbejdes med globale partnere for at skabe fred, sikkerhed og velstand, lyder nogle af anbefalingerne.
Fremtiden er endnu uvis, men EU-kommissionen har nu i hvert fald præsenteret et bud på udfordringerne og mulighederne i de omvæltninger, som sandsynligvis vil komme i den nærmeste fremtid.
“Selvom vi ikke kan vide, hvad der sker i fremtiden, vil en bedre forståelse for de væsentligste megatendenser, usikkerheder og muligheder styrke EU’s evne og frihed til at handle på lang sigt,” lyder det fra Maroš Šefčovič, kommissær og vice-præsident i kommissionen.
