Da Højesteret lovliggjorde fri abort i Mexico den 7. september, var det kulminationen på en langstrakt proces. De første eksempler på lovliggørelse af abort skete helt tilbage i 1970’erne, hvor det i nogle mexicanske delstater blev tilladt af få abort i visse tilfælde, for eksempel efter en voldtægt. Frem til nu har der imidlertid ikke været én samlet national lovgivning på området.
Det skyldes, at det i Mexico i vid udstrækning er regeringerne i de 31 delstater og Distrito Federal – det Føderale distrikt, der huser hovedstaden Mexico City – som er ansvarlige for lovgivningen på sundhedsområdet. Til og med den 6. september betød det, at der kun var fri abort i det Føderale distrikt samt i delstaterne Oaxaca, Veracruz og Hidalgo.
I de øvrige 28 delstater var abort fortsat kun mulig i en række specielle tilfælde. Det var for eksempel ved voldtægt, risiko for kvindens liv eller helbred eller i tilfælde af alvorlige misdannelser.
Risiko for fængsel
Vi har talt med Fatima Ysusi, som er børnelæge med egen klinik og underviser på Universidad Nacional Autónoma de Mexico i Mexico City. Hun forklarer, at den hidtidige situation har været kompliceret for både de kvinder, som ønsker abort, og for det sundhedsfaglige personale.
“Ude på landet er mange mindre sundhedsklinikker betjent af medicinstuderende. De har hidtil kunnet komme i klemme, fordi de ikke altid har vidst præcist, hvad der har været lovligt og ulovligt i en given delstat. Det har både stillet kvinderne og sundhedspersonalet i en vanskelig situation.”
“Hvis en kvinde,” fortsætter Fatima Ysusi, “kom ind på en klinik eller et hospital med problemer efter en illegal abort eller efter en spontan abort, har sundhedspersonalet stået i et dilemma. Det har især været et problem på de mindre sundhedsklinikker.”
”På den ene side skulle sundhedspersonalet hjælpe kvinden. På den anden side risikerede sundhedspersonalet at gøre noget strafbart, hvis deres handling efterfølgende blev betragtet som en del af en illegal abort,” forklarer Fatima Ysusi. “Samtidig kunne kvinderne også komme i problemer, når de henvendte sig til det offentlige sundhedssystem. De ville løbe en risiko for at blive anklaget for illegal abort – også i tilfælde af en spontan abort.”
Risikoen for at blive straffet for at foretage eller få foretaget en abort var reel i nogle af Mexicos delstater. En opgørelse fra den tyske virksomhed Statista viser således, at der i 2020 blev igangsat 633 politimæssige undersøgelser i Mexico i forbindelse med sager om illegal abort. Strafferammen var op til flere års fængsel.
Abort var ikke et landspolitisk tema i Mexico
Den decentrale beslutningskompetence på sundhedsområdet betød, at spørgsmålet om abort ikke var et stort landspolitisk tema. Dermed var situationen i Mexico en ganske anden end situationen i Argentina, som er det eneste andet større latinamerikanske land, hvor der er fri abort.
Læs også: Argentina er ét skridt nærmere at tillade abort
Som beskrevet i en tidligere artikel i POV International, var det nemlig et af den argentinske præsident Alberto Fernández’ mest ideologiske valgløfter, der blev indfriet, da abort frem til graviditetens 14. uge blev frigivet i december 2020. Forskellen mellem de to lande viser sig også ved, at den mexicanske præsident Andrés Manuel López Obrador har holdt meget lav profil i spørgsmålet om abort.
Efter Højesterets afgørelse sagde han således, at han ikke ville tage stilling til beslutningen. Det begrundede han med, at der er modsatrettede holdninger til spørgsmålet i Mexico. Men, sagde López Obrador, han vil respektere afgørelsen.
Forbud mod abort er grundlovsstridigt
Mexicos højesteret har over årene taget stilling til abort ved flere lejligheder, og sagen, som blev afgjort den 7. september, strækker sig tilbage til 2017. På det tidspunkt anlagde den mexicanske statsanklager sag mod delstaten Coahuila, som ligger i den nordøstlige del af landet ved grænsen til den amerikanske delstat Texas.
Statsanklageren hævdede, at Coahuilas lovgivning om abort var grundlovsstridig, fordi den overtrådte menneskerettighederne, som de er formuleret i den mexicanske forfatning. Det vil sige, at anklageren hævdede, at Coahuilas abortlovgivning indskrænkede kvindernes grundlovssikrede rettigheder. Fire år senere nåede Mexicos højesteret frem til en afgørelse og gav statsanklageren ret.
Her lød det fra domstolen, at ”drægtighedsproduktet fortjener en beskyttelse, der øges med tiden efterhånden, som graviditeten skrider frem”, men præciserede samtidig, ”at denne beskyttelse ikke må ignorere kvinder og gravides rettigheder til reproduktiv frihed”.
Højesteret sagde desuden, at det er grundlovsstridigt, hvis kvinder ikke kan få støtte fra sundhedspersonale i forbindelse med en frivillig abort, og at det er ulovligt at begrænse adgangen til abort til de første 12 uger af graviditeten i tilfælde af voldtægt.
Liv starter ikke ved undfangelsen
Højesteret var imidlertid ikke færdig med at beskæftige sig med problemstillingerne om abort. I en afgørelse fra den 9. september underkendte retten således en paragraf i grundloven i delstaten Sinaloa, som sagde, ”at liv er beskyttet af loven, fra det øjeblik et individ er undfanget og indtil sin død”.
Her fastslog Mexicos højesteret, at delstatens regering ikke har mandat til at ”definere livets oprindelse, begrebet ’person’, og hvem der har krav på menneskerettigheder”. De beslutninger, sagde domstolen, ligger udelukkende hos den føderale regering.
Og Højesteret var stadigvæk ikke færdig med emnet. Nogle dage senere forholdt retten sig til endnu et relateret område, nemlig spørgsmålet om sundhedspersonalets mulighed for at nægte at medvirke til abort af religiøse grunde eller af andre etiske årsager. Spørgsmålet er relevant, fordi en kvinde, som ønsker at abortere, risikerer at stå i den situation, at der på et givet behandlingssted ikke er personale til stede, som vil gennemføre aborten.
Det problem tog domstolen stilling til i to afgørelser fra henholdsvis den 20. og 21. september. I den første sagde retten, at den mexicanske sundhedslov, som giver sundhedspersonalet ret til at nægte at udføre abort, ikke indeholder den nødvendige sikring af de aborterende kvinders rettigheder. I den anden afgørelse pålagde Højesteret Mexicos parlament at revidere sundhedsloven, så den fremover sikrer denne beskyttelse.
Selvom de to første sager kun angik grundloven i to delstater, så er afgørelserne gældende i hele Mexico. Det skyldes, at 10 ud af Højesterets 11 dommere var enige i afgørelserne, og når flere end otte højesteretsdommere i Mexico er enige i en given sag, danner resultatet automatisk juridisk præcedens i hele landet. Det betyder formodentlig også, at eventuelle anker mod sagen vil få svært ved at få omstødt afgørelserne.
Man kan allerede nu se de første konsekvenser af domstolens beslutning. Parlamentet i Oaxaca har således allerede revideret delstatens sundhedslov, så det nu er obligatorisk, at de offentlige sundhedsinstitutioner i delstaten tilbyder fri og gratis abort. Abort var i forvejen lovligt i Oaxaca, men ændringen sikrer, at adgangen til abort nu også er sikret i praksis.
En beslutning med store konsekvenser
Fatima Ysusi forklarer, at “beslutningerne fra Højesteret får stor betydning. Nu kan kvinder gå ind på et offentligt hospital eller en sundhedsklinik og få foretaget en abort uden frygt. Da der hidtil i hele Mexico har været mulighed for at få abort i specifikke tilfælde, som for eksempel voldtægt eller misdannelser, er den nødvendige viden allerede på plads til at gennemføre indgrebet.”
“Tidligere,” fortsætter Fatima Ysusi, “kunne kvinder i akutte situationer komme til at vente i timer, før de fik behandling, fordi sundhedspersonalet ikke vidste, hvad de måtte og ikke måtte i en given situation. De problemer forsvinder nu, og det er vigtigt for den behandling, som kvinderne får. Samtidig øges retssikkerheden for det sundhedsmæssige personale.”
“Men selv med disse beslutninger er der fortsat meget at gøre på området. Der er for eksempel behov for en bedre seksualundervisning. Der findes ganske vist undervisningsmateriale til brug i skolerne, men mange steder er det fortsat et tabu. Mange forældre synes, at det ikke er noget, man bør beskæftige sig med. Her er der stadigvæk meget at gøre i Mexico,” slutter Fatima Ysusi.
Abort deler befolkningen
Selvom spørgsmålet om abort ikke er højt på den politiske dagsorden på nationalt plan, er det et spørgsmål, som deler befolkningen. Da Mexico med næsten 130 millioner indbyggere er det næstfolkerigeste overvejende katolske land i verden, er det ikke overraskende, at abort er omstridt.
En meningsmåling fra august 2021 fra den mexicanske avis El Financiero viste således, at et flertal på 53 procent af befolkning er imod fri abort, mens 45 procent er for. Mens der stort set ikke er forskel på holdningerne mellem mænd og kvinder, er der en række andre tydelige skillelinjer.
Der er således flere aborttilhængere end modstandere blandt mexicanere, som er yngre end 30 år, blandt mexicanere med en mellemlang eller lang uddannelse og blandt dem med en høj eller høj middelindkomst. Omvendt er der flere abortmodstandere end tilhængere blandt mexicanere, som er 50 år eller ældre, blandt dem med en kort uddannelse og blandt dem, som har en lav eller lav middelindkomst.
Det er yngre, enlige kvinder, som får abort
Det faktum, at et flertal af mexicanere under 30 år er tilhængere af fri abort, ser ud til at afspejle sig i statistikken over, hvem der vælger at få gennemført en abort. Det viser data fra sundhedsvæsenet i det Føderale distrikt, som omfatter de knapt 240.000 lovlige aborter, som blev gennemført her mellem april 2007 og juni 2021.
For det første kan man se, at de yngre kvinder dominerer. Fem procent af aborterne blev foretaget på kvinder mellem 11 og 17 år, mens yderligere 69 procent blev foretaget på kvinder mellem 18 og 29 år.
For det andet var langt den største gruppe – 54 procent – enlige, mens 29 procent var i et forhold uden at være gift. Kun 12 procent af kvinderne var gift, mens de sidste fem procent var fordelt på separerede, fraskilte, enker og kvinder, som ikke havde oplyst deres civilstand.
Endelig viser statistikken, at 70 procent af kvinderne kom fra det Føderale distrikt, mens resten stort set kommer fra delstaten Mexico, som ligger lige vest, nord og øst for det Føderale distrikt. Ikke desto mindre er der også kvinder, om end det er få, fra samtlige andre 30 delstater, som er kommet til det Føderale distrikt for at foretaget en abort.
Lyt også til: Podcast: Abort er nu lovligt i Argentina, men hvad med resten af regionen?
Usikkert om fri abort er ny trend i Latinamerika
Selvom der nu er sket en legalisering af abort i Argentina og Mexico – to af de største lande i Latinamerika – er det endnu for tidligt at konkludere, at der er tale en ny trend. En opgørelse fra Statista viser således, at holdningerne til abort er stærkt delte i Chile, Brasilien og Peru – på samme måde som tilfældet er i Argentina og Mexico.
Samtidig er der også meget forskellige regler landene imellem. I Honduras, El Salvador og Nicaragua er abort således forbudt i alle tilfælde. I Ecuador blev der gennemført en mindre liberalisering af abortlovgivningen i maj 2021, mens abort fortsat er ulovligt i Latinamerikas største land Brasilien. Her er det dog ikke strafbart, hvis der er risiko for moderens liv, mentale eller almindelige sundhed, hvis graviditeten er resultatet af en voldtægt og/eller i tilfælde af misdannelser.
Der er således både en stor variation i lovgivningerne og i holdningerne til abort i Latinamerika. Det gør det svært at sige forudsige, hvordan udviklingen vil være i de kommende år.
Thomas Christiansen. HD(O) i Strategisk Ledelse og Forretningsudvikling, Copenhagen Business School, PhD i Økonomisk historie, London School of Economics and Political Science, Cand. Comm. med historie, Roskilde Universitet. Bopæl: Sao Paulo. Hjemmeside: www.thomaschristiansen.net
Denne artikel er oprindelig bragt hos POV International og bringes efter aftale med POV International og skribenten.
POV – POINT of VIEW International er et uafhængigt netmedie, der publicerer analyser, anmeldelser, essays, debatindlæg indenfor især debat-, kultur-, erhvervs- og udlandsstof.