En svigagtig plan for at gøre det af med demokratiet
Sådan karakteriserer en række organisationer det kommende valg i Nicaragua. De har i et år fulgt forberedelserne frem til selve valget på søndag den 7. november, og konklusionen er trist: Valget er illegitimt, og det internationale samfund bør ikke anerkende det.
Rapporten (først spansk, så engelsk version. red.) peger på, at de råd, der står for gennemførelsen af valghandlingen, er blevet stakket med sandinisternes, altså regeringspartiet og præsident Daniel Ortegas, folk. Vælgerne har ikke haft mulighed for at checke, om de er kommet på valglisterne, sådan som de har ret til. Og valglisterne er bemærkelsesværdigt kortere, end det var at forvente. Rapporten skønner, at omkring 20 procent af de vælgere, der skulle stå på listerne, mangler og derfor ikke kan stemme.
Valgsteder er blevet nedlagt, oppositionspartier opløst, syv præsidentkandidater fængslet, politiet lægger pres på vælgere, og regeringspartiet udnytter statens ressourcer, inklusive de offentligt ansatte, til sin egen valgkamp. Med Covid-19 som begrundelse har regeringen forhindret oppositionspartierne i at holde store vælgermøder, men har selv gennemført over 4.300 arrangementer uden begrænsninger af nogen art.
Oppositionsstøtter, civilsamfundsorganisationer og medier bliver truet, angrebet, udsat for smædekampagner, retsforfulgt og blandt andet også anholdt. Der er registreret 1.513 tilfælde af politisk vold pr 15 september – politiet stod for 7 ud af 10 tilfælde.
Derfor anbefaler gruppen bag rapporten, at valget bliver udskudt, at enhver form for undertrykkelse ophører, politiske fanger bliver sat fri, valgsystemet bliver reformeret, at Nicaragua får international hjælp til at genetablere forfatningsmæssig orden – og hvis ikke det sker, så opfordres det internationale samfund til at ignorere resultatet af valget.
Krigen i Yemen har udløst en af verdens værste humanitære katastrofer.
Foto: Wail Qubati/Anadolu Agency via Getty Images
Bilbombe i Aden
Mindst ni mennesker blev lørdag dræbt af en bilbombe nær lufthavnen i Yemens midlertidige hovedstad Aden. Det er det blodigste angreb i byen, siden december sidste år, da en bombesprængning kostede 22 mennesker livet. Det var også ved lufthavnen, skriver BBC.
Aden fungerer som hovedstad for Yemens internationalt anerkendte regering, fordi Houthi-bevægelsen kontrollerer Yemens egentlige hovedstad Sana’a. Angrebet lørdag, som der indtil videre ikke er nogen, der har taget ansvaret for, faldt sammen med, at byens tidligere guvernør ankom til lufthavnen. Adens nuværende guvernør slap uskadt fra et bilbombeangreb for tre uger siden, som kostede seks mennesker livet.
Houthierne tvang regeringsstyrkerne ud af Sana’a i 2014. I 2015 gik Saudi Arabien og de Forenede Arabiske Emirater ind i konflikten for at genetablere den upopulære præsident Hadis styre, men altså indtil videre uden at lykkes. Krigen skønnes at have kostet over 100.000 mennesker livet og har ført til udbredt sult og nød i Yemen.
Taliban-soldat på vagt i Kabul.
Foto: Abdulrashid Qayumi/ATPImages/Getty images
Bølge af kriminalitet skyller ind over Afghanistan
Afghanistan synker hurtigt ned i en humanitær katastrofe og et totalt økonomisk sammenbrud. Nu rammer en bølge af alvorlig kriminalitet den hårdt prøvede befolkning, som i forvejen slås med fødevaremangel og prisstigninger, arbejdsløshed, fattigdom, lige før den sædvanligvis meget kolde vinter for alvor gør sit indtog.
Foreign Policy skriver, at især hovedstaden Kabul, men også mange andre byer rundt omkring i landet, er udsat for daglige bortførelser og afpresninger og ind imellem lejemord. Taliban har vist sig ude af stand til at opretholde lov og orden. Talibans fodsoldater er en del af problemet, fordi de heller ikke får løn, så nogle vælger at arbejde på “kontrakt”.
“2000 dollars for at bortføre en, 5000 dollars for et drab,” siger et tidligere medlem af de afghanske sikkerhedsstyrker.
Ifølge ham er Talibans fodsoldater fattige og korrupte, de har ingen anden måde at tjene penge på. Det er som krigsherrerne i 90’erne.
Bander hærger Kabuls gader, stopper biler og frarøver folk deres ejendele. Samtidigt er der meldinger om, at tidligere regeringsansatte bliver hentet i deres hjem og deres børn i skolerne. Nogle bliver afkrævet store summer for deres familiemedlemmer, men der er ingen, der har råd til at betale løsesummen.
Ifølge lokale medier er flere en 40 forretningsfolk blevet kidnappet siden Taliban tog magten.
Tyrkiets præsident Erdogan øger lige så stille sin indflydelse i Afrika
Foto: Chris J Ratcliffe/Getty Images
Erdogan på afrikansk charmeoffensiv – igen
Fire dage – tre lande. Tyrkiets præsident Recep Tayyop Erdogan har igen været på en lille charmeoffensiv i Afrika. Denne gang til Angola, Togo og Nigeria, hvor han ikke bare har talt med statsoverhovederne, men også underskrevet en række bilaterale aftaler, skriver World Politics Review.
Erdogan har nu besøgt 30 afrikanske lande, siden Tyrkiet for næsten 20 år siden for alvor satte fokus på samarbejdet med kontinentet og begyndte at genopbygge de politiske, økonomiske og kulturelle forbindelser.
I den tid er Tyrkiets eksport til afrikanske lande blevet 54 gange større, de tyrkiske investeringer er steget med en faktor 65. Tyrkiet har fået observatørstatus i den Afrikanske Union, ligesom AU også har erklæret Tyrkiet som strategisk partner. Den Afrikanske Udviklingsbank har lukket Tyrkiet ind som et ikke-regionalt medlem. Turkish Airlines flyver til 50 afrikanske byer, og udenrigsministeriet har repræsentationer i 43 afrikanske lande.
World Politics Review skriver, at det typisk er Tyrkiets militær og våbensalg, der får opmærksomhed, mens det er dets engagement i udvikling og kultur, der virker bedst. Tyrkiet formår at præsentere sig selv som alternativ til især den tidligere kolonimagt Frankrig, Ankara høster velvilje ved at finansiere infrastruktur og ved at knytte religiøse bånd til muslimske samfund.
Men Tyrkiet fylder stadig ikke meget i sammenligning med for eksempel Frankrig og USA – allierede der er ganske irriterede over den tyrkiske ekspansion i Afrika. Og spørgsmålet er ifølge World Politics Review om Tyrkiet kan opretholde og udbygge sin indflydelse med sine trods alt begrænsede midler, og om dets militære indblanding og våbensalg på et tidspunkt vil give bagslag.
Endelig er der hele efterspillet af kupforsøget i 2016, som Tyrkiet giver Fethullah Gulen og hans bevægelse skylden for. Bevægelsen styrer et globalt netværk af skoler og velgørenhed, og Erdogans krav om at de overdrages til en organisation, der kontrolleres af den tyrkiske stat, har udløst fjendtlighed i lokale samfund og skadet Tyrkiets omdømme. Det selv om 30 afrikanske lande har imødekommet kravet.
Vælg ikke udslettelse
FN’s Udviklingsprogram UNDP har sluppet en dinosaur løs i FN’s generalforsamlingssal med et budskab om, at udslettelse ikke er fedt. Menneskeheden skal ikke vælge at udslette sig selv.
Kampagnen, Don’t Choose Extinction, hvor UNDP’s Goodwill-ambassadør Nikolaj Coster-Waldau lægger stemme til den danske version, blev præsenteret i FN-byen i København i torsdags, altså umiddelbart forud for klimatopmødet i Glasgow. Udviklingsprogrammet gør opmærksom på, at verden stadig bruger 423 milliarder dollars – 2.722.000.000.000 kroner – på offentlige tilskud til fossile brændstoffer til forbrugerne.
Det er mere end fire gange det beløb, som er blevet lovet fattige lande i hjælp til at håndtere klimakrisen, det er tre gange det, det koster at udrydde ekstrem fattigdom i hele verden, og beløbet kunne finansiere Covid-19 vacciner til hele klodens befolkning, skønner UNDP.
Udviklingsprogrammet fremhæver, at den direkte støtte til fossile brændstoffer øger uligheden og modarbejder klimahandling. UNDP’s chef, Achim Steiner, der talte til mødet i København, anbefaler verdens lande at overveje, om det er en rationel anvendelse af offentlige midler. Energisektoren står for 73 procent af de menneskeskabte drivhusgasudledninger.
I verdens udviklingslande går halvdelen af tilskudene til den rigeste femtedel af befolkningerne. Men, lyder det fra udviklingsorganisationen, alle lande skal selvfølgelig sørge for, at de fattige, der også nyder godt af subsidierne, ikke bliver yderligere ramt af deres afskaffelse.
Chefen for det Internationale Energiagentur, Fatih Birol, der var i FN-Byen i torsdags, understregede, at der ikke er behov for at udvinde flere fossile brændstoffer. Verden har den olie, kul og gas på lager, som der er brug for i en overgang til vedvarende energi.
Torsdagens hovedtaler, statsminister Mette Frederiksen (Soc.), høstede roser fra alle sider, blandt andet fordi Danmark internationalt gør en stor indsats for at trække alle lande med i retning af grøn energi, og fordi Danmark nu betaler, hvad det skal, til udviklingslandes klimatilpasning. Der blev dog ikke talt om, at de penge tages fra udviklingskassen. Eller at ATP, der præsenterede en markant stigning i grønne investeringer, samtidigt fortsætter med de sorte.
