Twitter-”forhandlinger” om seks milliarder dollars
”42 millioner mennesker står foran hungersnød – og 6,6 milliarder dollars kan redde dem nu.” Det er budskabet i en kampagne fra FN’s fødevareorganisation, World Food Programme (WFP). Budskabet blev gentaget af organisationens leder, amerikaneren David Beasley, da han forleden var på skærmen hos CNN.
“Regeringerne har ikke mere at komme med. Det er derfor, milliardærerne er nødt til at træde til med et engangsbeløb på seks milliarder dollars for at hjælpe de 42 millioner mennesker, der bogstaveligt kommer til at dø, hvis ikke vi når at hjælpe dem. Det er ikke kompliceret.”
Han nævnte specifikt Amazon-rigmanden Jeff Bezos og Tesla-rigmanden Elon Musk, som for tiden anses for verdens rigeste person. Hans formue, inklusive aktier, anslås til mere end 300 milliarder dollars.
Historien blev strammet lidt, og så kom en overskrift på CNN til at lyde ”To procent af Elon Musks formue kan løse verdens sultproblemer, siger direktør for FN fødevareorganisation.”
Det fik den Twitter-glade Elon Musk til tasterne, og han skrev ”Hvis WFP i denne twittertråd kan beskrive præcis, hvordan 6 milliarder dollars kan løse verdens sultproblemer, så sælger jeg Tesla-aktier lige nu og gør det.”
Han tilføjede ”Men det skal være open source regnskab, så offentligheden kan se præcis, hvordan pengene bliver brugt.”
Men – spoiler alert – det er ikke sket endnu, for det er naturligvis lidt mere kompliceret end som så, selvom David Beasley sagde, at det ikke er kompliceret.
Med seks milliarder dollars i horisonten var Beasley selvfølgelig nødt til også at komme til tasterne, selvom det var på en søndag.
Han måtte først forklare, at de seks milliarder ikke vil løse verdens sultproblemer, men ”bare” hjælpe de 42 millioner mennesker, som hans organisation vurderer sulter for tiden. Dernæst inviterede han Musk til at mødes, så milliardæren kunne få svar på alle sine spørgsmål.
Twittertråden vokser stadig, men i skrivende stund ser det ikke ud til, at Elon Musk har svaret på invitationen.
Verdensfødevareprogrammet betegner den nuværende sultkrise som en giftig cocktail af konflikt, klimaforandringer, katastrofer, strukturel fattigdom og ulighed. Covid-19 er så kommet oveni og har gjort det værre.
I Afghanistan har 95 procent af familierne ikke mad nok, vurderer FN, og siger videre, at omkring én million børn lider af kritisk fejlernæring, som kan koste dem livet.
I Haiti har omkring halvdelen af befolkningen ikke mad nok, og flere og flere oplever egentlig sult. Landet og dets befolkning lider under netop den cocktail, som WFP beskriver, hvilket man kan læse mere om i artiklen Kidnapning af amerikanere er Haitis mindste problem.
Nyhedstjenesten Devex har også kigget på den opsigtsvækkende sag og problematiserer ideen om at bede milliardærer om at spæde til i kampen mod sult og andre verdensomspændende plager. Og så diskuterer artiklens forfatter, om Elon Musk i virkeligheden bare laver lidt fis.
Mexico og USA kritiseres for deres behandling af flygtninge fra Haiti
Vi bliver ved Haiti eller rettere ved de haitianere, der forsøger at komme væk fra landet.
Amnesty International kritiserer nu Mexico og USA for ikke at gøre nok for at hjælpe haitianske flygtninge. Det handler blandt andet om, at flygtningene ikke tilbydes den nødvendige beskyttelse, hvilket udsætter mange af dem for overgreb og krænkelser af deres rettigheder.
Menneskerettighedsorganionen kritiserer for eksempel Mexico for at give asyl til relativt færre haitianere end venezuelanere og honduranere og for at skubbe haitianske asylansøgere tilbage til Guatemala og Haiti uden at vurdere, i hvilken grad de har brug for beskyttelse. USA kritiseres blandt andet for at sende flygtninge tilbage til Haiti.
Organisationen skriver:
”International og regional menneskerettighedslovgivning forbyder stater at sende folk tilbage til steder, hvor deres liv eller frihed ville være i fare – en situation, der helt klart gælder for Haiti, et land, der er udfordret af udbredt bandevold, massive menneskerettighedskrænkelser, herunder påstande om forbrydelser mod menneskeheden, udbredt fødevareusikkerhed, et jordskælv for nylig og politisk ustabilitet efter det nylige mord på præsident Jovenel Moïse. Ikke desto mindre har stater i hele regionen, især USA og Mexico, fortsat deportationer til Haiti i de seneste uger.”
Læs også: Kidnapning af amerikanere er Haitis mindste problem
Kritikken rejses i en fælles rapport fra Amnesty International og Haitian Bridge Alliance, ”Haiti: Not safe anywhere: Haitians on the move need urgent international protection”
Udviklingsministeren og kronprinsesse Mary i Burkina Faso
”Netop Burkina Faso er et klart eksempel på, at de fattigste lande i verden bliver ramt hårdest af klimaforandringerne. Og de har ingen skyld i dem. Derfor lægger regeringen op til at øge klimabistanden markant – så vi kan hjælpe de sårbare grupper mod klimaforandringernes konsekvenser,” siger udviklingsminister Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet.
Tre dage i sidste uge var han i Burkina Faso sammen med kronprinsesse Mary. Her mødets de blandt andet med landets præsident Roch Marc Christian Kaboré og besøgte nogle projekter, som er støttet med danske midler. Det er projekter, som handler om seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder (SRSR), sanitet og sundhed, samt klimatilpasning af landbrugsproduktion.
Udenrigsministeriet skriver:
“Klimatilpasning, særligt adgang til rent vand, er en prioritet i samarbejdet med Burkina Faso. I perioden 2021-2025 er planlagt et samlet tilsagn på ca. 400 millioner kroner til klima- og vandområdet, herunder ca. 185 millioner kroner i 2022. Støtten skal blandt andet bidrage til gennemførslen af Burkina Fasos nationale vandsektorstrategi. Der planlægges et innovativt samarbejde med FN’s Fødevareprogram om bæredygtig drikkevandsforsyning i humanitære interventionsområder og fremme af etableringen af simple kunstvandingssystemer for at øge landbrugsproduktionen til fordel både for flygtninge- og værtsfamilier.”
Læs mere i Udenrigsministeriets pressemeddelelse.
Norsk bekymring for udviklingsbistanden
”Det er ikke sådan, at man kan lægge finansieringen af alle mulige gode formål ind på bistandsbudgettet, uden at svække det, som er hovedformålet med budgettet: at bekæmpe fattigdom og ulighed i udviklingslandene.”
Citatet kunne være trukket ud af den danske debat om udviklingsbistandens andel af finansloven. Men det er det ikke. Ordene kommer fra Dagfinn Høybråten, som er chef for Kirkens Nødhjelp i Norge.
I Norge har Stortinget vedtaget, at én procent af landets bruttonationalindkomst, BNI, skal gå til udviklingsbistand. Det vil den nye regering under socialdemokraten Jonas Gahr Støre ikke ændre på, men Støre er kommet med en del udmeldinger om for eksempel at øge klimabistanden, men uden nødvendigvis at hæve det samlede budget.
Kirkens Nødhjælp har sammen med 28 andre organisationer skrevet til regeringen med en appel om, at bistandsbudgettet ikke bruges til at dække udgifter til det, som organisationerne kalder ”fælles goder”. Det dækker blandt andet over klimatiltag.
Bistandsaktuelt har historien.
EU sætter foden ned overfor WHO
I september afslørede The New Humanitarian, hvordan medarbejdere hos blandt andet Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har begået seksuelle overgreb og købt seksuelle ydelser i Den Demokratiske Republik Congo.
Også mandlige ansatte i landets sundhedsministerium og organisationerne UNICEF, Oxfam, Læger uden Grænser, World Vision, ALIMA, IOM, International Rescue Committee (IRC), og International Medical Corps (IMC) blev anklaget af de mange kvinder, som The New Humanitarian talte med.
WHO og dens leder, Tedros Adhanom Ghebreyesus, har gentagne gange undskyldt og lovet, at der nok skal blive ryddet op. Fire medarbejdere er blevet fyret og to er tvunget på orlov, mens undersøgelserne står på.
Men indtil oprydningen er gennemført bliver budgetterne lidt strammere, for nu meddeler EU-kommissionen, at unionen midlertidigt stopper for støtten til WHO i DR Congo. Det skriver Al-Jazeera.
Efter afsløringen bestilte WHO en undersøgelse, som kom frem til flere end 80 sager om seksuelle krænkelser i løbet af WHO’s indsats mod ebola i landet. 20 af sagerne implicerede direkte WHO-medarbejdere.
Rapporten beskrev blandt andet ”klare strukturelle fejl” og ”individuel uagtsomhed” og kritiserede ledelsens håndtering af sagerne.
Julen står for døren
Årets udgave af Børnenes U-landskalender er på gaden og kan frem til jul købes i supermarkeder, boghandlere og legetøjsbutikker. Det er den 59. i rækken.
I år går overskuddet til Folkekirkens Nødhjælp, der sender midlerne videre til et projekt i Kenyas Turkana-region.
Næsten 150.000 danske elever skal i den kommende tid lære om Kenya i dansk, naturfag, matematik og billedkunst og flere andre steder i undervisningen. Traditionen tro er der skabt et helt Kenya-univers på www.u-landskalender.dk, hvor skoleelever og lærere kan lære meget mere om Kenya.
Danmarks Radio har produceret to serier om Kenya for børn. På børnekanalen Ramasjang kan man se ‘Jagten på regnbuens farver‘ med Motor Mille og Hr. Skæg, og på dr.dk kan man se ‘Kenya på egen krop‘, med Jonas Madsen fra børnenyhedsprogrammet Ultranyt.
Det var alt, jeg har fundet frem i denne uge. Hvis du eller din organisation har tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]
