Tid:
Sted:
Arrangør: N/A
Afghanistan: Kvindernes krig – ikke Armadillo det hele
Tid: Onsdag den 23. juni, kl. 14.30 – 16.30
Sted: Dansk Institut for Internationale Studier, Auditoriet i stuen, Strandgade 71, Christianshavn, 1401 Kbn K
Debatten om det danske engagement i Afghanistan er for tiden domineret af filmen Armadillo, der grundlæggende skildrer, hvordan soldaterhåndværket gennemføres i praksis – professionelt, men også råt.
Tid: Onsdag den 23. juni, kl. 14.30 – 16.30
Sted: Dansk Institut for Internationale Studier, Auditoriet i stuen, Strandgade 71, Christianshavn, 1401 Kbn K
Debatten om det danske engagement i Afghanistan er for tiden domineret af filmen Armadillo, der grundlæggende skildrer, hvordan soldaterhåndværket gennemføres i praksis – professionelt, men også råt.
Filmen minder os endnu en gang om, at Danmark er i krig – ikke mindst den del af offentligheden, der ikke havde opdaget det endnu.
Der er imidlertid en anden side af krigen, der desværre ikke får helt samme opmærksomhed.
Der foregår en målrettet indsats for at bidrage til opbygningen af et fungerende civilsamfund. Når et område er ryddet for Taleban og andre oprørsgrupperinger, og militære styrker og politi har etableret kontrol over området, begynder et slidsomt arbejde med at genetablere skoler, vandforsyning og sundheds- og retssystem.
Forbedring af kvindernes stilling er et prioriteret indsatsområde. Der er succeshistorier, men der er naturligvis også historier om tilbageslag.
Forfatter Anne-Cathrine Riebnitzsky har netop udgivet en bemærkelsesværdig bog om sit møde med Afghanistans kvinder: “Kvindernes krig” (Politikens Forlag, 2010).
Anne-Cathrine Riebnitzsky er kaptajn af reserven og var udsendt til Helmand på ISAF hold 4, august 2007 til februar 2008, hvor hun gjorde tjeneste i en CIMIC-enhed (Civil-Military Cooperation). Fra august 2008 til april 2009 var hun igen i Helmand, denne gang som rådgiver for Udenrigsministeriet. I “Kvindernes krig” beretter hun om sine oplevelser og erfaringer efter 14 måneder i Helmand.
Hun er oprindelig uddannet fra forfatterskolen (1998) og har publiceret en novellesamling. Riebnitzsky er tillige uddannet på Forsvarsakademiet som sprogofficer i russisk (2003). Hun har en omfattende erfaring som tolk og underviser i kommunikation og kulturforståelse og er i dag foredragsholder og arbejder på sin næste litterære udgivelse.
Formålet med seminaret er at give dybere indblik i arbejdet med at opbygge civilsamfundet og sikre kvindernes stilling og rettigheder samt skabe debat om denne del af vores indsats i Afghanistan.
Talere:
* Anne-Cathrine Riebnitzsky, forfatter
* Karsten Jakob Møller, generalmajor (pens.) & senioranalytiker, DIIS
PROGRAM
14.30-14.40
Introduktion v. Karsten Jakob Møller, generalmajor (pens.) & senioranalytiker, DIIS
14.40-15.30
Kvindernes krig v. Anne-Cathrine Riebnitzsky, forfatter
15.30-15.45
Kaffepause
15.45-16.30
Spørge- og diskussionsperiode
Ordstyrer: Karsten Jakob Møller, generalmajor (pens.) & senioranalytiker, DIIS
Seminaret foregår på dansk.
Deltagelse er gratis, men tilmelding påkrævet. Benyt venligst vores online tilmeldingsformular på http://www.diis.dk/sw93925.asp
Og gør det senest tirsdag den 22. juni 2010 kl. 12.00.
Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Konferencesektionen, Strandgade 56, 1401 Kbn K, tlf. 32 69 87 51, e-mail: [email protected] og web: www.diis.dk