Tid:
Sted:
Arrangør: N/A
Foredrag: Mod en mere fredelig verden?
Tid: Torsdag 3. februar, 17.00-19.00
Sted: Huset i Magstræde. Salon K, Rådhusstrædet 13, 1466, København K
Det tyvende århundrede har ofte været karakteriseret som det mest voldlige i menneskehedens historie, og i perioden efter Anden Verdenskrig øgedes tallet på væbnede konflikter gennem hele Den Kolde Krig.
Tid: Torsdag 3. februar, 17.00-19.00
Sted: Huset i Magstræde. Salon K, Rådhusstrædet 13, 1466, København K
Det tyvende århundrede har ofte været karakteriseret som det mest voldlige i menneskehedens historie, og i perioden efter Anden Verdenskrig øgedes tallet på væbnede konflikter gennem hele Den Kolde Krig.
Efter Den Kolde Krig er konflikterne reduceret med en tredjedel, og siden Anden Verdenskrig er de blevet mindre blodige. Men dette er bare toppen af isbjerget: meget tyder på, at vi er inde i slutfasen på en langsigtet udvikling, hvor krig bliver forkastet som et virkemiddel i løsningen af konflikter.
For halvtreds år siden startede fredsforskning i de nordiske lande. Forskningen har hele tiden haft en normativ målsætning: at reducere vold.
Kan fredsforskerne snart se målet i deres kikkert – og har de selv bidraget til denne udvikling?
OPLÆGHOLDER
* Nils Petter Gleditsch – forsker ved Institutt for fredsforskning i Oslo (PRIO) og professor i statskundskab ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU) i Trondheim.
Han redigerede Journal of Peace Research fra 1983 til 2010 og har vært gæsteprofessor i freds- og konfliktforskning ved Uppsala Universitet og i statskundskab ved Universitetet i Genève.
Han er medlem af Det Norske Videnskabs-Akademi og af De Kongelige Norske Videnskabers Selskab.
Han modtog Lewis F. Richardson Lifetime Achievement Award for forskning om konflikter i 2007 og Norges forskningsråds pris for fremragende forskning i 2009.
Han var præsident for International Studies Association i 2008–09.
Han er dømt for brud på straffelovens bestemmelser om rigets sikkerhed for forskning publiceret i bogen “Onkel Sams kaniner” (Pax, 1979, med Owen Wilkes), men har i de senere år særligt arbejdet med forholdet mellem demokrati og fred og de mulige konsekvenser af miljøkonflikter for fred og sikkerhed.
Han har tidligere også arbejdet med de økonomiske konsekvenser af nedrustning. Hans artikler er publiceret i American Political Science Review, European Journal of International Relations, International Studies Quarterly, Journal of Conflict Resolution, Political Geography og en række andre tidsskrifter.
Yderligere information hos Riko: [email protected]
OM RIKO
Rådet for International Konfliktløsning (www.riko.nu) vil bidrage til en demokratisk dialog om dansk udenrigspolitik ved bl.a. at tilvejebringe større bredde i informationsgrundlaget i medierne, gennem debatmøder og via RIKOs hjemmeside.
RIKO arbejder for, at den danske og nordiske tradition for at optræde som formidler og mægler mellem parterne i internationale konflikter med henblik på fredelige, ikke-militære løsninger, igen gøres til hovedsporet for Danmarks internationale konfliktindsats.