Antallet af lande, der betragtes som demokratier, er faldende, og antallet af mennesker, der lever under autoritære regimer, er stigende. Der er mange måder at måle demokrati på, og der er flere institutioner, der foretager forskellige målinger.
Varieties of Democracy Institute mener, at der nu er færre reelle demokratier, end der er lande med styreformer, der er præget af ikke-demokratiske træk. Ifølge den globale sammenslutning af frivillige organisationer, CIVICUS, bor kun 3,1 procent af verdens befolkning nu i lande med et fuldt åbent civilsamfund. Et ret chokerende tal.
2021 var et særlig dramatisk år for demokratiet. Næsten hver måned så vi et direkte angreb på demokratiske institutioner. Januar-angrebet på den amerikanske kongres er nævnt. I februar var der et militærkup i Myanmar. I marts var der forsøg på militærkup i Armenien. I april blev præsident Idriss Déby i Tchad myrdet. I maj tog militæret magten ved et kup i Mali. I juli blev Haitis demokratisk valgte præsident, Jovenel Moïse, skudt og dræbt. I august blev Afghanistans spirende demokrati erstattet af Talebans autokrati. I september blev Guineas præsident Alpha Condé afsat ved et militærkup. I oktober blev Sudans premierminister sat i husarrest og militæret tog magten.
Det er dog ikke kun de direkte angreb på demokratiske institutioner og folkevalgte, der tegner billedet i 2021. Der foregik også en mindre spektakulær, men gradvis og destruktiv indskrænkning af demokratiske rettigheder over hele kloden.
I lande, der betragtes som demokratier, har vi set et skift i retning af mere autoritære styreformer. Freedom House hævder blandt andet, at myndighederne i flere udviklingslande slår ned på minoriteter, oppositionspartier og medier i en sådan grad, at landene ikke længere kan betegnes som frie, men kun som “delvist frie”.
Den internationale organisation IDEA peger på, at udviklingen i nogle lande i Østeuropa er så alvorlig, at landene mest præcist karakteriseres som stater med et “demokrati i tilbagegang”.
Årsager og udvikling
Der er også andre anti-demokratiske tendenser, der påvirker mennesker over hele verden.
For det første vil Corona-pandemien påvirke alle samfund langt ind i 2022. Vores undersøgelser viser, at næsten alle lande i verden har indført foranstaltninger, der begrænser demokratiske friheder. I mange lande er dette velbegrundet og midlertidigt. Mens myndighederne i nogle lande bruger Coronakrisen til permanent at begrænse ytrings-, forsamlings- og pressefriheden. I 42 lande er valg blevet udskudt eller ikke afholdt på grund af Corona-pandemien.
For det andet ser vi, at den offentlige diskussion og friheden til at ytre sig, er hårdt ramt af systematisk, bevidst disinformation. Analyserne fra UNDP Oslo Governance Center viser, at mis- og disinformation spredes med rekordfart, samtidig med at antallet af nyhedskilder med bred anerkendelse og troværdighed er faldende.
FN’s Generalsekretær skriver i sin rapport “Our Common Future”, at “evnen til at drive storstilet disinformation og underminere videnskabeligt dokumenteret fakta udgør en eksistentiel risiko for menneskeheden.”
Og sidst, men ikke mindst, har vi i Oslo Governance Center analyser, der viser, at selve samfundskontrakten er under stort og stigende pres i mange lande. Denne kontrakt er grundlaget for alle velfungerende samfund. Tanken om, at vi er villige til at opgive nogle individuelle friheder, til gengæld for beskyttelsen af vores fællesinteresser – ser ud til at være i frit fald. Tilliden mellem folk, mellem etniske grupper og mellem borgere og myndigheder, er udfordret. Voksende forskelle i magt og rigdom er en stærk drivkraft for denne mistillid, og er i sig selv en afdemokratiserende kraft.
Håbet som drivkraft
Det dystre år, vi lægger bag os, bør inspirere til handling – og der er grund til optimisme. Den nye teknologi gør det nemmere for folk at kommunikere og udveksle information om, hvad der foregår. Autoritære regimers forsøg på at skjule demokratiske indskrænkninger bliver sværere.
Samtidig ser vi, at folkelige bevægelser for mere inddragelse og forandring også har været vigtige i 2021. Black Lives Matter, Fridays for the future, anti-korruptionsbevægelser i flere afrikanske lande og ungdomsoprør for mere demokrati i nogle asiatiske lande er eksempler på dette. I det år, vi lægger bag os, har der således også været fokus på at fremme demokrati og inddragende regeringsførelse.
Initiativer som det danskledede Tech for Democracy, lanceret i efteråret 2021 i partnerskab mellem Udenrigsministeriet, UNDP og Globalt Fokus ser på, hvordan digitale teknologier kan arbejde for og ikke imod demokrati. Det tværsektorelle og handlingsorienterede samarbejde bringer regeringsrepræsentanter, internationale organisationer, techvirksomheder, forskere og civilsamfundsaktører sammen for at fremme demokratiske institutioner, processer og praksis, og for at styrke en mere inddragende demokratisk dialog og menneskerettighederne.
Det vil blandt andet ske gennem nye Action Coalitions og pilotprojekter i en række lande i det kommende år. Et år, der er brug for, bliver et handlingens år for styrkelse af demokrati.
Arvinn Gadgil er direktør for FN’s Udviklingsprograms UNDP Oslo Governance Center.
