Colombia tillader abort
Latinamerika åbner i stigende grad op for, at kvinder kan få adgang til abort. Nu har Colombia som det seneste land afkriminaliseret abort, efter at landets forfatningsdomstol har taget stilling i spørgsmålet.
Det skriver flere internationale medier, herunder New York Times.
Traditionelt har den katolske kirke haft en betydelig indflydelse i Latinamerika, men nye vinde blæser i denne del af verden.
Senest har også Mexico og Argentina åbnet muligheden for abort. Her er abort afkriminaliseret – men det er alligevel vanskeligt for kvinder i de to lande at få adgang til abort i tilfælde af uønsket graviditet, skriver New York Times.
Med afkriminaliseringen i Colombia er det tre af de fire mest folkerige stater i Latinamerika, der nu har gjort abort lovligt.
Sundhedsmyndigheder i landet mener, at de ulovlige aborter, der tidligere har været foretaget, i gennemsnit koster omkring 70 kvinder livet årligt.
Den colombianske forfatningsdomstols afgørelse kommer forud for parlamentsvalget den 13. marts. Et par måneder senere – den 29. maj – er der præsidentvalg i landet. Den siddende præsident, konservative Iván Duque, har siddet i den maksimalt tilladte embedsperiode og kan ikke genopstille.
Tusindvis af afrikanere er fanget i krigen i Ukraine
Tusindvis af studerende fra afrikanske lande befinder sig i Ukraine, hvor de ikke har mulighed for at rejse væk – og de får ikke hjælp af deres regeringer.
Det skriver Deutsche Welle.
Blandt dem er 4000 nigerianere, der bor og studerer i Ukraine. En af dem er Temi Rosabel Tseye-Okotie, der læser medicin i Ukraine.
”Ærligt talt, så er vi bange. Vi ved ikke, hvad vi skal gøre. Den information, vi får fra Nigeria, er i bund og grund, at vi må klare os selv,” fortæller hun til Deutsche Welle.
På sociale medier har Nigerias regering fået kritik for at lade de mange nigerianske studerende i stikken og for ikke at have begyndt at evakuere egne statsborgere, mens det stadig var muligt.
Andre lande var mere forudseende. Det gælder blandt andet Marokko, der har 8000 statsborgere, som studerer i Ukraine. To uger inden den russiske invasion opfordrede den marokkanske regering alle marokkanere til at forlade Ukraine.
Det samme gjorde Egypten i ugen inden invasionen. Omkring 3500 egyptere studerer i det østeuropæiske land.
Men der er ikke meget at gøre nu, hvor Ukraines lufthavne er lukkede og der ikke er sikre veje ud af landet.
Nigerias udenrigsminister, Geoffrey Onyeama, har lovet, at når lufthavnene i Ukraine genåbner, vil regeringen træde til og hjælpe med evakuering af de nigerianere, der vil ud af Ukraine.
Men indtil videre er der ikke andet at gøre for de studerende i Ukraine end at blive inden døre og undgå panik, siger han i en videomeddelelse på Twitter.
”Vi bliver nødt til at være lidt proaktive i dette land,” skriver en bruger i en kommentar til videoen.
Afrikanere udgør mere end en femtedel af alle internationale studerende i Ukraine, skriver Deutsche Welle.
Årelange Myanmar-høringer i gang i Haag
Tilbage i 2019 vakte det international opsigt, da Myanmars daværende leder, Aung San Suu Kyi, indfandt sig ved Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag og forsvarede landets militær mod anklager om folkedrab – det militær, der siden afsatte hende og hendes folkevalgte regering i februar 2021.
Nu er Myanmar tilbage på anklagebænken. Ikke i skikkelse af Aung San Suu Kyi, der på nuværende tidspunkt er i husarrest. Men repræsentanter for det militærstyre, der har taget magten, mødte op i Haag i den forgangne uge.
Det er Gambia, der – på vegne af Den Islamiske Samarbejdsorganisation (OIC) – anklager Myanmar for folkedrab mod det muslimske mindretal rohingyaerne.
Sagen er bemærkelsesværdig, fordi det er første gang, at et ICJ-medlemsland uden nogen direkte forbindelse til det land, hvor krigsforbrydelser finder sted, har anlagt sag mod et andet land for folkedrab ved domstolen.
I august 2017 gik militæret i Myanmar ind i Rakhine-delstaten, hvor titusinder af rohingyaer menes at være blevet dræbt. Adskillige landsbyer blev brændt ned, medlemmer af det muslimske mindretal blev dræbt og voldtaget, og trekvart million mennesker flygtede ud af delstaten.
I dag sidder hundredtusinder af rohingyaer stadig i flygtningelejre i Bangladesh, hvor forholdene er kummerlige.
Aung San Suu Kyi forsvarede i 2019 Myanmars militær mod anklagerne og sagde blandt andet, at situationen er ”mere kompleks”, end udlandet forstår.
Året efter kom Haag-domstolen med en afgørelse, der faldt ud til Gambias fordel. ICJ afgjorde, at Myanmar skulle stoppe hærens overgreb.
Men domstolen har ikke magt til at håndhæve afgørelser. De bliver sendt videre til FN’s Sikkerhedsråd – hvor Rusland og Kina indtil videre har blokeret for, at der sker noget, der kan ændre på situationen for rohingyaer. De to lande truer med at nedlægge veto mod enhver resolution, der straffer Myanmar for forfølgelsen af rohingyaer.
De høringer, der nu er gået i gang, kan vare i flere år. De skal se på Myanmars indvendinger mod den tidligere afgørelse fra 2020.
Domstolen kan i sidste ende afgøre, at Myanmar skal betale erstatning og lade rohingyaerne vende hjem til Rakhine-delstaten, hvor de flygtede fra i 2017.