Afrikanske missioner og mere slagkraft: Vi stemmer om EU-forsvarssamarbejde i juni

Træning af soldater i Mali under en EU-mission.
Foto: Alexander Koerner/Getty Images
Thomas Jazrawi

8. marts 2022

Den 1. juni skal Danmark stemme om, hvorvidt vi vil tilslutte os EU’s forsvars- og sikkerhedssamarbejde. Det kunne statsminister Mette Frederiksen (S) bekendtgøre på et pressemøde søndag aften.

Hun var i selskab med politiske ledere fra De Radikale, Det Konservative Folkeparti, SF og Venstre, som alle anbefaler at stemme ja til at skrotte det danske forbehold mod at deltage i EU-samarbejdet på området. Det skete med et nationalt kompromis mellem partierne, der også indeholder fælles mål om at frigøre Danmark fra russisk gas og øge udgifterne til det danske militær markant.

EU’s forsvarssamarbejde har i høj grad handlet om EU-missioner i konflikter rundt omkring i verden, men Danmark kommer med en afskaffelse af forbeholdet til at melde sig ind i en debat om, hvorvidt EU skal have større militære muskler på verdensscenen.

Vanskeligt at nå til enighed om militære missioner

Der er sket en del med EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik i de seneste år, men den har i mange primært bestået af en række civile og militære missioner (eller en blanding af disse) rundt omkring i verden. Danmark har på nuværende tidspunkt mulighed for at deltage i de civile missioner, mens forsvarsforbeholdet forhindrer deltagelsen i de militære operationer.

Den første operation blev igangsat i 2003, og siden da har der været EU-missioner i over 30 lande – fra Afghanistan til DR Congo og Irak til Guinea Bissau. Ifølge EU-traktaten kan missionerne dække over humanitære opgaver, konfliktforebyggelse, fredsbevaring, krisehåndtering med kamptropper, militær rådgivning og assistance samt stabilisering efter konflikter.

Alle operationerne kræver enstemmighed blandt medlemslandenes ministre, men det er frivilligt for hvert enkelt land at deltage. De fleste EU-missioner har været civile, og det skyldes i høj grad, at det er vanskeligt at få fuld opbakning til militære indsatser hos medlemslandene.

Et eksempel er krisen i Libyen i 2011, hvor den daværende leder, Muammar Gaddafi, slog hårdt ned på et oprør i landet. Her blev det diskuteret, om EU skulle bidrage med at oprette en flyveforbudszone, men der var ikke fuld enighed. Så det endte med, at en række EU-lande involverede sig i konflikten gennem FN, hvilket Danmark ligeledes gjorde.

Flere EU-muskler?

Fremtiden for EU’s samarbejde på forsvars- og sikkerhedsområdet er endnu uklar, da der er en del diskussioner om, hvor det skal hen. I de seneste år har der været flere stemmer, der mener, at EU skal være stærkere internationalt, også militært. EU’s manglende indflydelse i både Syriens borgerkrig og ved Talibans overtagelse af Afghanistan illustrerede for mange, at EU’s muskler bør styrkes.

Blød magt er ikke længere nok, har det lydt fra centrale personer i EU, særligt den udenrigsansvarlige kommissær, Josep Borrell. Der er imidlertid stor uenighed blandt medlemslandene, og nogle peger på, at valget af Donald Trump som amerikansk præsident i 2016 viser, at USA er blevet mere uforudsigelig. Derfor må EU tage sin sikkerhed i egne hænder frem for at basere den på Nato, lyder argumentet. Andre er mere bekymrede for, at en udbygning af det europæiske forsvars- og sikkerhedssamarbejde kan komme på tværs af Nato-samarbejdet.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har tidligere talt for en egentlig EU-hær. Men det er usandsynligt, at det vil ske, vurderer Dansk Institut for Internationalt Studier (DIIS), da det kræver enstemmighed blandt medlemslandene. Det er disse debatter, Danmark træder ind i og kan påvirke, hvis vi afskaffer forbeholdet.

En udredning fra DIIS fra 2019 vurderer på den ene side, at forsvarsforbeholdet ikke har haft betydning for Danmarks territoriale sikkerhed, da den varetages gennem samarbejdet i Nato. Samtidigt forhindrer det ikke, at Danmark indgår i samarbejder med centrale europæiske lande uden for EU-rammen. På den anden side er konsekvenserne af at stå udenfor forsvarssamarbejdet stigende, da de øvrige lande i EU er i færd med at styrke samarbejdet. Hvis tendensen fortsætter, vil det have betydning for “brede danske sikkerheds- og forsvarsindustrielle interesser,” hedder det. Overordnet anbefaler DIIS i udredningen, at Danmark afskaffer forbeholdet.

De kommende måneder vil med sikkerhed byde på mange debatter og diskussioner om Danmarks tilslutning til det europæiske sikkerheds- og forsvarssamarbejde. Partierne Alternativet, De Radikale, Det Konservative Folkeparti, Frie Grønne, Liberal Alliance, SF, Socialdemokratiet og Venstre vil arbejde for, at forsvarsforbeholdet bliver afskaffet, mens Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Nye Borgerlige har meldt ud, at de vil kæmpe for at beholde forsvarsforbeholdet.

Kilder:

Udenrigsministeriet

EU-kommissionen

EU-parlamentet

DIIS