Danmarks udviklingsbistand udgør 0,7 procent af af vores bruttonationalindkomst, BNI. Det har regeringen besluttet, og det holder den fast i med sit forslag til finansloven for 2023, som udkom forleden.
I kroner og ører svarer det til omkring 17 milliarder kroner. Dertil kommer yderligere tre milliarder kroner, som bliver lagt oven i hatten næste år; knap 1,3 milliarder for at kompensere for tidligere års underforbrug og resten fordi staten regener med at vores BNI stiger i 2023. Det betyder, at vores udviklingsbistand for første gang nogensinde kommer over 20 milliarder kroner.
Læs mere: Nyt finanslovsudspil: Danmark kan igen blive største modtager af dansk udviklingsbistand
At skiftende regeringer har sigtet efter at give 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand skyldes, at de gerne vil leve op til FN’s minimumskrav til de rige landes udviklingsbistand. Det er ikke et bindende krav, og der er da også blot omkring en håndfuld lande, som lever op til det.
Men det er kun i streng formel forstand, at vi når op på 0,7 procent-tærsklen, lyder det fra udviklings- og solidaritetsorganisationen Oxfam IBIS, som har analyseret den danske udviklingsbistand fra 2013 til i dag.
Alt tælles med
Organisationen har set nærmere på de seneste års udgiftsposter under udviklingsbistanden og regeringens forslag til finanslov for næste år. Den når frem til, at vi reelt kun giver 0,53 procent af BNI i bistand i år. Næste år når vi op på 0,54 procent ifølge analysen.
Og nu bliver det lidt teknisk.
Når Danmark og de andre rige lande opgør, hvor meget der bruges til bistand, er der et sæt af retningslinjer for, hvad der må tælles med. På den måde kan landenes regeringer ikke selv beslutte, om en udgift må betegnes som udviklingsbistand eller ej.
At give en høj udviklingsbistand er en del af det image, som Danmark og de andre skandinaviske lande har opbygget gennem årtier. Derfor er det vigtigt for regeringen at tælle alt med, som må tælles med. Det skal dog bemærkes, at Danmark langt fra er alene om at opgøre det på den måde.
En af de mere kontroversielle ting på listen over udgifter, som regnes som bistand, er udgifter til modtagelse af flygtninge i donorlandene, altså i Danmark og de andre lande som yder udviklingsbistand.
Sagt på en anden måde: De penge, som Danmark bruger på at modtage flygtninge, tæller med som udviklingsbistand.
I forslaget til finanslov for næste år beløber det sig til hele tre milliarder kroner. Det skyldes, at regeringen vil have pengene klar, hvis der skulle komme mange flygtninge fra krigen i Ukraine.
Det er her Oxfam IBIS råber vagt i gevær. Udgifter til modtagelse af flygtninge er vigtige, og det er godt, at regeringen prioriterer det, men det bør ikke tælles med som udviklingsbistand, lyder det fra organisationen.
Udviklingsbistanden skal sikre langsigtet udvikling og bekæmpe fattigdom, og det gør den ikke når den bruges til at dække flygtningeudgifter i Danmark, skriver den videre i sin analyse.
Klimabistanden skulle ikke tages fra den almindelige bistand
Flygtningeudgifterne er ikke det eneste, som ifølge Oxfam IBIS bør pilles ud af udviklingsbistanden. Også klimabistand og udgifter til genopbygning efter krigen i Ukraine bør tages fra andre statsbudgetlinjer.
Danmark og verdens andre rige lande lovede på COP15-klimatopmødet at yde milliarder i additionel – altså ekstra – bistand. Det betyder, at klimabistanden skulle komme oven i den almindelige udviklingsbistand og ikke bare tages derfra.
Klimabistandens andel af den samlede danske bistand er vokset fra 700 millioner kroner i 2013 til 2,1 milliarder i 2022. I regeringens finanslovsforslag for 2023 ligger den på 1,9 milliarder kroner. Det svarer til ni procent af de samlede bistandsmidler.
Endelig optræder nogle relativt små beløb til militære operationer og 400 millioner kroner til genopbygning i Ukraine på bistandsbudgettet.
Trækker man udgifterne til flygtningemodtagelse, klimabistand, de militære operationer og genopbygningen i Ukraine ud af udviklingsbistanden, ender bistanden på 0,53 procent af BNI i 2022 og 0,54 procent i 2023. Altså et godt stykke under de 0,7 procent, som FN anbefaler som minimum.
*2022 er på baggrund af Finansloven for 2022 og således tilsagn, der kan komme til at variere for de faktiske udbetalinger. **2023 er på baggrund af forslaget til Finanslov 2023. Her kan tallene således ændre sig ved endelig indgåelse af Finanslov og efterfølgende ved faktiske udbetalinger.
Efterreguleringerne er inkluderet både i 2022 (negativ regulering -0,5 mia. kr.I og i 2023 (positiv regulering 1,3 mia. kr.).
Kilde: Oxfam IBIS
Se hele OxfamIBIS’ analyse, herunder den metode, som organisationen har benyttet på organisationens hjemmeside.
