Rapport efter rapport beretter om grusomheder mod det muslimske mindretal uighuerne i den kinesiske provins, Xinjiang.
Senest i en rapport d. 31 august fra udgående FN-højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, fremgår det, at der sker forbrydelser i de såkaldte ’gen-uddannelses lejre’ af en skala, der meget vel kan kategoriseres som forbrydelser mod menneskeheden.
Andre rapporter fra internationale NGO’er, samt pressemeddelelser på tværs af demokratiske og republikanske regeringer i USA hævder, at der er tale om et decideret folkedrab i lejrene.
Tidligere indsatte i lejrene beretter om tortur og andre former for mishandling, for eksempel tvangsmedicinering og seksuel vold. Herudover fortæller en rapport fra Human Rigths Watch om systematisk overvågning, tvangsarbejde, massefængsling, og tvangssteriliseringer i Xinjiang.
Kinas regering afviser i en rapport anklagerne og siger, at de er ”baseret på desinformation og løgne, fremstillet af anti-kinesiske interesser”. Regeringen i Beijing har gentagne gange udgivet rapporter som fastholder, at der med gen-uddannelse lejrene er tale om terrorbekæmpelse og af-radikaliserings tiltag i tråd med dem andre lande udfører.
Spørgsmålet er, om Kinas formodede forbrydelser nogensinde blive stoppet, og om landets regering kan blive retsforfulgt for sine handlinger ved de internationale domstole.
Hvad kan den international lovgivning stille op?
Det er én ting at kalde noget for forbrydelser mod menneskeheden eller folkedrab, men det er en helt anden ting at bevise og retsforfølge det.
Håndhævelsen af international lov, også kaldet folkeretten, som beskytter befolkninger mod disse grusomheder, har meget svære forudsætninger, når det gælder en supermagt som Kina. Det fortæller lektor i folkeret og international strafferet ved Syddansk Universitet, Martin Mennecke, til Globalnyt.
”Den internationale straffedomstol [ICC] er mere eller mindre magtesløs i den her situation. Det drejer sig ikke om nogen form for uvillighed fra anklageren eller fra det internationale samfunds side.”
ICC blev oprettet for at retsforfølge grusomheder som forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab. Domstolen står på skuldrene af de tidligere internationale ad hoc-domstole, der i det 20. århundrede blev oprettet for at dømme det tyske naziregime samt krigsforbrydere i Jugoslavien og Rwanda.
ICC’s begrænsninger i forhold til Kina skyldes, at ligesom USA og Rusland har Kina valgt ikke at underskrive domstolens konvention og derfor ikke er bundet af dens jurisdiktion.
Der er muligheder for, at enkeltpersoner fra ikke-medlemsslande kan blive retsforfulgt under ICC, men det virker i Kinas tilfælde usandsynligt. Blandt andet kan FN’s sikkerhedsråd henvise en situation til ICC og kræve en efterforskning. Men da Kina sidder som et af fem permanente medlemmer i netop sikkerhedsrådet, kan landet forhindre den slags henvisning, fortæller Martin Mennecke.
FN’s internationale domstol [ICJ] ville i teorien også være relevant vedrørende anklager om folkedrab, men Kina har tilsluttet sig FNs folkedrabskonvention med et forbehold, der beskytter landet mod den form for retssager, forklarer lektoren.
Er der tale om folkedrab?
I det hele taget er det meget vanskeligt at definere noget som folkedrab. I FN’s folkedrabskonvention artikel 2 står der, at for at kunne definere noget som folkedrab, skal det bevises, at et land målrettet prøver delvist eller helt at udrydde en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe.
At bevise den særlige intention om at udføre et folkedrab er en meget vanskelig opgave for en anklagemyndighed. Muligheden for at definere handlingerne i Xinjiang, som folkedrab er dog ikke udelukket, hvis der kan samles nok med bevismateriale, som opfylder folkedrabsdefinitionens særlige krav, fortæller Martin Mennecke.
”I andre tilfælde, hvor man har defineret noget som folkedrab, for eksempel i Srebrenica i Bosnien havde man ikke et skriftligt dokument fra de bosniske serbere, som specifikt fremlagde, at de ville udslette alle bosniske muslimer. I stedet brugte anklagemyndigheden forskellige udtalelser og omstændigheder som blev lagt sammen, og heraf konstaterede man, at der var tale om et folkedrab.”
Måske en løsning i sigte
Udsigten til at medlemmer af den kinesiske regering bliver stillet til ansvar for de formodede forbrydelser, er lange. Det internationale samfund råder på nuværende tidspunkt ikke over realistiske scenarier, der muliggøre at retsforfølge Kina og bør derfor i stedet fokusere på at skabe international opmærksomhed og dermed lægge et internationalt pres på landet, mener Martin Mennecke.
”Jeg tror, at man må vænne sig til, at det her forløb ikke ender med, at Kina kommer for en international domstol, da landet har gjort alt for at undgå, at det kan ske. I stedet bør man forsøge at lægge et politisk pres på landet ved at tage emnet op i relevante internationale fora. Spørgsmålet er selvfølgelig, om fx en rapport fra en undersøgelseskommission kunne være nok til at påvirke Kina i en anden retning.”
Foto: Carlos Garcia. Via Getty Images
Det politiske pres skal ifølge Martin Mennecke altså komme fra grundige rapporter fra høje internationale instanser og rapporten fra højkommissær for menneskerettighederne, Michelle Bachelet kan vise sig afgørende for starten på en undersøgelseskommission.
”Det gode ved den FN-rapport er, at den jo kommer fra et de højeste steder i FN-systemet. Når FN’s menneskeretshøjkommissær siger, at det muligvis kan klassificeres som forbrydelser mod menneskeheden, er det ikke noget, man kan sidde overhørigt,” siger Martin Mennecke.
Nyt møde i menneskerettighedsrådet
I skrivende stund er netop menneskerettighedsrådet i gang med et af sine tre årlige møder i Geneve, hvor USA og andre vestlige lande har lagt op til at drøfte FN rapporten om situationen i Xinjiang, og måske kommer der snart noget nyt i sagen.
”Jeg ved ikke, hvor det lander, fordi Kina åbenbart har igangsat en større kampagne for at begrave Michelle Bachelets rapport. Men det vil voldsomt underminere menneskeretsrådets troværdighed, hvis man ikke engang kan drøfte situationen, når der nu foreligger en FN rapport om mulige forbrydelser mod menneskeheden,” siger Martin Mennecke.
Det vil kræve en bred enighed i menneskerettighedsrådet, for at der kan iværksættes en undersøgelseskommission. Michelle Bachelets rapport kan tilsyneladende vise sig at blive udslagsgivende for at nå til den beslutning.
Spørgsmålet er selvfølgelig så, om Kina vil samarbejde. Mange siger, at landet ikke bryder sig om kritik og et stigende politisk pres, kan måske være vejen imod at få landet til at ændre kurs, siger Martin Mennecke.
