En dansk gennemsnitsfamilie skulle i 2022 bruge 35.000 kroner mere end i 2021, hvis ikke forbruget skulle sættes ned. Det betyder, at danskerne i gennemsnit havde et markant fald i vores købekraft, og at vi har været tvunget til at gøre indhug i vores opsparinger for at holde forbruget oppe, lød det i december fra Nordeas cheføkonom, Helge Pedersen.
Det har været med til at skabe nervøsitet i fundraising-miljøet, for vil medlemskabet af en velgørende organisation eller donationer til organisationerne være noget af det, som danskerne vil skære fra, når det strammer til i privatøkonomien?
Den følelse har Kenneth Kamp Butzbach, generalsekretær i indsamlingsorganisationernes brancheorganisation, ISOBRO mødt i sine samtaler med organisationerne.
”Der er en vis nervøsitet i organisationerne, kan jeg høre. Men generelt rammer kriser ikke giverviljen, og tidligere kriser, for eksempel finanskrisen, kom organisationerne faktisk godt ud af. Vi ser nogle gange en nedgang i begyndelsen af en krise. For eksempel hvis nogen har overvejet at stoppe med at støtte en organisation, så kan det være her, de tager den endelige beslutning.”
Han fortsætter:
”Jeg tror, at mange givere tænker noget i retning af ’jeg har godt nok noget mindre på grund af varmeregningen, men jeg kan jo se, at de har det rigtig svært i Ukraine.’ Her viser erfaringen, at det gode hjerte – giverviljen – vinder.”
”Vi så en stigning i organisationernes indsamlingsresultater i 2021. Vi har ikke de endelige tal for 2022, men blandt andet på grund af krigen i Ukraine tror jeg, at det også er gået godt.”
Han fortæller videre, at det har været et godt år for genbrugsbutikkerne, som ofte også drives af de hjælpeorganisationer, der samler ind. Men om det hænger sammen med den grønne bølge, der går gennem samfundet – og især blandt unge – eller om det er et tegn på, at folk har færre penge mellem hænderne, kan han ikke sige noget om.
Men hvordan er situationen ude i organisationerne? Det har vi spurgt Røde Kors, Verdens Skove, CARE, Unicef og Mission Øst om.
Røde Kors
Hos Røde Kors har man indtil videre ikke mærket noget til inflationen og den strammere privatøkonomi hos danskerne. Den årlige julekampagne indbragte sågar mere end nogensinde før, fortæller generalsekretær Anders Ladekarl. Folk har været ekstraordinært gavmilde, siger han.
”Erfaringen er, at når der er krise, så bliver folk mere gavmilde. Mange forstår udmærket godt, at selvom deres egen økonomi bliver lidt mere presset, så er der mange – både i Danmark og ude i verden – som har det mange gange mere svært.”
Den humanitære situation i Ukraine som følge af krigen har helt klart været med til at skaffe organisationen flere donationer, fortæller han.
Verdens Skove
Hos Verdens Skove kan man godt mærke krisen.
”Frafaldet af medlemmer steg med 30 procent i 2022, og når vi spørger hvorfor de stopper, så er der flere og flere, der siger, at det skyldes deres økonomi.”
Det siger John Glitfeldt, der er fundraiser og kampagnekoordinator hos Verdens Skove.
”Vi har dog formået at holde niveauet af medlemmer og donationer. Men det har været svært og krævet meget mere arbejde. For eksempel har vi skærpet budskaberne i vores kampagner på sociale medier.”
Generelt har organisationen dog medvind, for dens arbejdsområde – skove – appellerer for det første meget bredt. Både til veganere og jægere, som John Glitfeldt udtrykker det, og for det andet fordi klimaspørgsmålet ligger højt i manges bevidsthed. Det er noget, som organisationen har kunnet mærke i de senere år, fortæller han.
CARE
Hos den humanitære hjælpeorganisation CARE er billedet det samme.
”Vi kan ikke aflæse hverken inflation eller energikrise på vores donationer,” siger Nicolai Michelsen, der er chef for engagement og kommunikation i CARE.
”Jeg tror, at vores støtter kan se de større perspektiver, selvom deres egen økonomi er presset,” siger han videre.
Han er dog forsigtig med at drage for mange konklusioner for sin egen organisation, for den er først for nylig begyndt at at samle ind igen.
Unicef
Kristina Boldt, som er organisationens direktør for privat fundraising, fortæller, at hun og hendes kolleger ikke kan aflæse inflationen eller den strammere privatøkonomi hos danskerne på det, der kommer ind fra de faste bidragydere.
”Men vi er meget bevidste om, at det kan få en betydning. Og når vi taler med dem, der stopper deres støtte til os, så er der flere og flere, som nævner deres egen økonomi som årsag. Men samlet set er der dog ikke flere der stopper med at støtte, end der plejer at være,” siger hun.
”I denne tid, hvor der også er krise herhjemme oplever vi stor villighed til at bakke op om vores arbejde. Det er som om, at når krisen rammer os selv, så kommer der ekstra villighed til at bakke op om den slags arbejde, som vi udfører. Og der er også et enormt behov, for ikke siden Anden Verdenskrig har der været så mange børn, der har behov for hjælp.”
Mission Øst
”Vi kan mærke en lille afmatning i de private donationer på 10 til 15 procent i forhold til 2021. Det gælder både antallet af donationer og donationernes størrelser. Vi ser både, at folk opsiger deres faste betalinger, og at folk betaler lidt mindre end tidligere,” lyder det fra Jens Marcussen, der er leder af fundraisingen i Mission Øst.
”Men vi kan generelt mærke, at når der sker katastrofer ude i verden – for eksempel i Ukraine og Afghanistan, så giver folk mere. På samme måde var Corona-tiden god for vores indsamlinger. Det var som om folk rykkede mere sammen og tænkte mere på verden.”
Organisationen havde stigende indtægter fra private donorer i 2021. Og i foråret 2022, da krigen i Ukraine begyndte, var der også en væsentlig stigning i bidragene, men kurven er knækket i andet halvår af 2022, fortæller Jens Marcussen.
