I 2016 leverede kinesiske udviklingsinstitutioner mere end dobbelt så mange penge i lån til udviklingslande end Verdensbanken. Det billede er nu vendt, og Kinas finansieringer af projekter uden for landets grænser er på et rekordlavt niveau, viser tal fra Boston University.
I 2020 og 2021 blev der således ‘blot’ lavet 28 nye aftaler om lån til en samlet værdi af lidt over 70 milliarder kroner. Det er et yderligere fald fra tinderne, der er fortsat år efter år siden 2016. Det år blev der investeret næsten 600 milliarder kroner fra kinesiske udviklingsbanker, hvilket er den hidtidige rekord.
Eksperterne fra Boston University mener, at tallene kan tyde på en ny tilgang fra Kina, når det angår investeringer og lån til udlandet.
“Denne tendens er tegn på en ny tilgang fra Kina til udenlandske investeringer i de senere år kendt som ‘small is beautiful’, der prioriterer mindre og mere målrettede projekter,” lyder det i analysen.
Transport, energi og naturressourcer
Boston University’s afdeling for global udvikling har oprettet en database over de kinesiske investeringer i hele verden gennem de to største finansieringsinstitutioner, Den Kinesiske Udviklingsbank og Kinas Eksport-Import Bank. Den viser, at Kina investerer i projekter kloden rundt, men at de er særligt koncentreret i Afrika, Sydøstasien og Sydamerika.
Angola, Argentina, Bangladesh, Brasilien, Ecuador, Iran, Kasakhstan, Pakistan, Rusland og Venezuela er de ti største modtagere af lån og investeringer.
Kinesiske investeringer har særligt været rettet mod udvinding af naturressourcer, rørledninger, transport samt energi. Verdensbanken, som eksperterne sammenligner med, har derimod investeret mest i sundhed, uddannelse og andre offentlige kerneydelser. Eksperterne peger på, at Kinas investeringer i olie er faldet betydeligt. Samtidigt er der færre af de kinesiske investeringer, der omhandler projekter på omstridt jord.
“Fra 2018 til 2021 er kinesiske investering i udviklingprojekter med geografiske fodaftryk blevet meget mindre tilbøjelige til at overlappe med sensitive territorier. I den periode overlappede 66 procent af den type finansieringer ikke med vigtige naturområder, oprindelige folks territorier eller beskyttede områder,” skriver forskerne.
Alternativ til IMF
De kinesiske investeringer fra de to store udviklingsbanker er blevet til i alt 3.400 milliarder (eller 3,4 billioner) kroner i perioden mellem 2008 og 2021. Det er 83 procent af det beløb, som Verdensbanken har lånt ud gennem sine to långivningsinstrumenter, den Internationale Bank for Genopbygning og Udvikling (IBRD) samt Den Internationale Udviklingssammenslutning (IDA), ifølge tallene fra Boston University.
I 2012 overgik de kinesiske lån Verdensbankens, men i 2018 blev der igen indgået aftaler om flere lån fra Verdensbanken. Med de markante dyk i de kinesiske finansieringer de senere år, er Verdensbanken igen en langt større långiver end Kina. Flere lande låner imidlertid både af de kinesiske banker og af Verdensbanken, viser analysen.
En tidligere analyse fra Boston University har undersøgt kinesiske lån i forhold til lån fra den Internationale Valutafond (IMF). Her konkluderer forskerne, at Kina kan fungere som et alternativ til IMF for nogle lande, der ikke ønsker at foretage de økonomiske reformer, som IMF ofte kræver. Kina kræver ikke reformer, men er derimod mere interesseret i, om låntagere med svage økonomier eventuelt kan kompensere med naturressourcer eller geopolitiske tjenester, vurderer eksperterne.
EU-rival er ved at blive søsat
Vestlige lande har ofte beskyldt Kina for at skabe gældsfælder og afhængigheder. Det skete eksempelvis, da Ursula von der Leyen, leder af EU-kommissionen, præsenterede Global Gateway. Det er et EU-projekt, der skal skaffe investeringer til udviklingslande i grøn omstilling, uddannelse, sundhed, digitalisering og transport.
Ifølge et lækket dokument, som mediet Politico er kommet i besiddelse af, regner EU med at søsætte 70 projekter i år under rammen. De handler ifølge artiklen blandt andet om grøn omstilling i Indonesien, en dæmning til vandkraft i Cameroun og digitalisering i Filippinerne,
EU-kommissionen vil i alt mobilisere 2.230 milliarder kroner i perioden fra 2021 til 2027 under Global Gateway. EU-institutionerne og medlemslandene skal i fællesskab skaffe pengene, der vil komme fra både private og offentlige kilder, lyder det i planen. Hvis de kinesiske finansinstitutter holder sig til “small is beatiful” med investeringerne, kan der være en mulighed for, at den europæiske plan kan hamle op med de kinesiske investeringer.
Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
