Tid: 04/03/2023 19:00 til 04/03/2023 22:00
Sted: Café Mellemfolk, Mejlgade 53, 8000 Aarhus C
Arrangør: Yallah.dk
Arabisk musik og historie-fortælling
En magisk aften med Arabisk musik og historie-fortælling.
For musikken står Nours Musikorkester. Den arabiske musik vil være tilpasset den danske kulturelle forståelse, således at man kan få udbytte og glæde af musikken både med dansk og med arabisk baggrund. Nours Musikorkester kan f.eks. godt finde på at spille og synge sange som ”Solen er så rød mor”.
Historie-fortæller er Chadi Abdul-Karim, der er kendt som både skuespiller, rapper, filminstruktør og magisk historie-fortæller. Han er bl.a. kendt som tidligere skuespiller i Opgang2s Turnéteater, hvor han som eneste skuespiller på scenen tryllebandt publikum og fik gjort alle personer levende og vedkommende i det Reumert prisvindende skuespil 4 Ever. Han fortæller på dansk.
Bag arrangementet står Yallah.dk der tidligere stod for et projekt med historie-fortælling af unge danskere med palæstinensisk baggrund. Med det nye Yallah-projekt videreføres traditionen med historie-fortælling, nu også med musik.
Projektet laves i samarbejde med Arabisk Dansk KulturHus – samt med Café Mellemfolk, der er en nonprofit café i Aarhus, mht. første arrangement d. 4.3. Projektet støttes af Aarhus Kommunes Kulturforvaltning og af FO-Aarhus.