Mange af os har hørt historien. Den om kyniske menneskesmugleres og menneskehandleres udnyttelse af unge kvinder, i dette tilfælde etiopiske kvinder, der bliver fragtet til lande som Saudi-Arabien og De Arabiske Emirater for der at være tvunget til at arbejde under slavelignende forhold for ussel løn og hyppige overgreb.
Historien er rigtig. For alt for mange kvinder.
Men det er ikke det gængse billede. Det er snarere undtagelsen end reglen, fremgår det af et forskningsprojekt, som de seneste fire år har kigget på forholdet mellem klimaforandringer, mobilitet og regeringsførelse i Etiopien og Ghana.
Seniorforsker Ninna Nyberg Sørensen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har været med til den del af forskningsprojektet, der fokuserer på kvinders migration fra Etiopien til arabiske lande, og blandt andet set på, i hvilket omfang menneskesmugling og kvindehandel indgår. Hun siger om det gængse billede:
“Det er jo også et rigtig godt billede, fordi det er et billede, der skaber medlidenhed, og dermed også skaber ressourcer. Der er ikke nogen tvivl om, at nogle kvinder, måske særlig meget marginaliserede kvinder, kan blive snydt, bliver snydt med deres rejse ud af landet. Men det, der er problemet med at tale om etiopiske kvinders migration til Mellemøsten som udelukkende menneskesmugling eller først og fremmest menneskesmugling, det er, at det ikke rigtigt. Det passer simpelthen ikke. Langt de fleste kvinder – også selvom de migrerer uden tilladelse, uden de papirer, der skal til – migrerer gennem nogle netværk af mennesker, de kender.“
Det er netværk, der tager penge for tjenesten, ofte ret få penge, men som selvfølgelig hjælper, når der er brug for det. Det bliver de også nød til. For hvis de ofte tidligere migranter vil have en fast lille indtægt ud af at hjælpe de næste af sted, ja så skal de have gode anmeldelser. Hvis dem, de hjælper, får dårlige oplevelser, ja så tørrer den indtægtskilde hurtigt ud.
Ninna Nyberg Sørensen understreger gang på gang, at der er nogle af husarbejderne, der udsættes for rædsomme overgreb. Der er også kvinder, som overhovedet ikke ønskede at tage af sted, men som er blevet presset til det af deres egen familie. Måske har familien endda investeret i turen, og det forpligter.
Det slipper kvinderne for
Der er også flere af dem, der har haft slemme oplevelser.
“ Men det havde de sådan set også, inden de tog afsted, i deres egne familie. Så man skal også kigge på, hvad det er, de forlader,” siger Ninna Nyberg Sørensen.
For nogle er forholdene i Etiopien lige så elendige som dem, de uheldige migranter havner i. Hustruvold er udbredt. Der er eksempler på, at unge piger undgår et tvangsægteskab med en langt ældre mand ved at arbejde som hushjælp i et fjernt land.
“Vi har mødt unge kvinder, som ved at migrere for første gang i deres liv har haft eget værelse med et lille bitte fjernsyn. Selvfølgelig arbejder de i mange timer, men de har fået løn for det husarbejde, som de også lavede hjemme i deres egen familie, hvor de blev kostet rundt med,” siger DIIS-forskeren og tilføjer.
“Så det er jo en del af historien.”
Masser af kvinder har været frem og tilbage mange gange, og har mange forskellige oplevelser og erfaringer. Nogle af dem har fået råd til at flytte fra land til by.
De har været i stand til at flytte deres børn til bedre skoler, så børnene kunne få en bedre uddannelse. De har simpelthen forbedret deres eget og deres families liv. Der er selvfølgelig også historier om kvinder, der har sendt penge hjem til mænd, der ikke har brugt dem på det, de havde aftalt, som måske oven i købet har fået sig en anden kone.
Men mange af de tidligere kvindelige migrantarbejdere, som forskerne talte med i det sydlige Etiopien, skilte sig ud, fortæller Ninna Nyberg Sørensen.
“De var meget bedre klædt. De førte sig frem med en helt anden attitude. De havde penge i tasken, de kom kørende i taxa, og mange af dem havde måske bygget et lille hus med en lille butik ved siden af. Inden de tog af sted, boede de måske på landet under dårligere forhold. Så valget var rimelig klart.”
Lyt til Højtryk
Den seneste udgave af Højtryk, Globalnyts ugentlige podcast, handler om forholdene for de etiopiske kvinder, som migrerer til Mellemøsten. Her fortæller seniorforsker Ninna Nyberg Sørensen også, hvorfor de bilateralt aftalte, legale ruter mellem Etiopien og de arabiske lande kan være de værste for kvinderne at benytte sig af. Og vi giver et bud på, hvorfor man herhjemme får tegnet et ofte fortegnet billede af alle kvinderne som ofre.
Globalnyt har fået støtte fra Dansk Institut for Internationale Studier og Forum for Social Studies til at deltage i konferencen i Addis Ababa.
