Tid: 15/04/2023 17:00 til 06/05/2023 18:30

Sted: Teater FÅR302, Toldbodgade 6, 1253 København K

Arrangør: Teater gaius v. Jacque Lauritsen

BESÆTTELSENS FANGER – et dokudrama fra Palæstina

En drama-dokumentarisk teaterforestilling om palæstinensere i israelske fængsler. Skrevet af den jødiske dramatiker og menneskeretsaktivist Einat Weizman i samarbejde med tidl. politiske fanger.

De er indespærret for at kaste sten mod soldater, for væbnet sabotage eller for at skrive et digt på Facebook. Mennesker der isoleret fra omverden forsøger at holde fast i sig selv – og hinanden.
Men hvordan bevare sin integritet og værdighed, når kroppen krakelerer og sindet smuldrer? Når forhørslederen truer med at voldtage din kone, og du besvimer under tortur?

Einat Weizman er en yderst kontroversiel kunstner i Israel hvor hun i årevis blev forhindret i at få opført sit stykke. Men som hun selv siger: ”Når andre vælger at være tavse, er det kunstens opgave at råbe op”.