Danske og europæiske biosolutions-virksomheder har alle dage kæmpet med et dyrt, tidskrævende og rigidt godkendelses- og registreringssystem i EU. Derfor er det ikke uventet, at vi nu begynder at bemærke, at det europæiske marked prioriteres sidst, når nye og banebrydende produkter sendes på markedet, fordi virksomhederne langt hurtigere kan få deres produkter igennem i USA og Asien.
Resultatet af den tendens er tydelig: Job, skattekroner, nye teknologier, know-how og forskning sendes væk fra Danmark og EU, imens det tilgodeser særligt det amerikanske og asiatiske markeder.
Time-to-market er altafgørende
Det kan tage op mod syv år at få et biologisk plantebeskyttelsesprodukt igennem i EU, mens det tilsvarende tager omkring to år i USA og Asien. Time-to-market kan være altafgørende for biosolutions-virksomheders indtjening, udviklings- og investeringsmuligheder – og i sidste ende overlevelse. Valget er derfor nemt for langt de fleste.
Og det er ikke braindrain og indtjening for småpenge, vi snakker om at gå glip af her: Ifølge rapporten The Potentials of Biosolutions udarbejdet af Copenhagen Economics i marts sidste år, omsatte danske biosolutions-virksomheder for 13 milliarder kroner nationalt og eksporterede for 27 milliarder kroner i 2020. Det vurderes i rapporten, at kan danske virksomheder fastholde deres position på markedet, kan de udvide indtjeningen på eksport til op mod 104 milliarder kroner i 2030.
I bedste fald får de europæiske forbrugere først sent adgang til banebrydende teknologi og nyskabende produkter. I nogle tilfælde slet ikke. I værste fald sender udfordringerne i det europæiske godkendelsessystem EU’s førerposition på nye teknologier og produkter permanent til konkurrerende markeder.
Det vil i så fald ikke være første gang. Et eksempel på dette er feltet for nye genteknologier, som blev så strikt reguleret i EU i 1990’erne, at produktionen og forskningen i dag for altid er rykket ud af Europa. Vi ser noget lignende ske nu med blandt andet markedet og produktionen for biologiske plantebeskyttelsesmidler.
Den udvikling har vi som samfund ganske enkelt ikke råd til.
USA puster til ilden
Med USA’s nye Inflation Reduction Act risikerer vi en yderligere forværring af situationen, da amerikanerne nu gør det endnu mere attraktivt at flytte grøn forskning og forretning til staterne. Svaret fra EU er på trapperne i form af EU Green Deal: Net Zero Industry Act.
I biosolutions-branchen er vi dog alvorligt bange for, at Net Zero Industry Act ikke løser de problemer med registrering, som vi netop har beskrevet. Godkendelses- og registreringsprocesserne fylder nemlig forsvindende lidt i det udkast af resolutionen, som vi er bekendte med.
Forstå os ret: Kapitalindsprøjtninger og sikret adgang til råmaterialer vil være et godt tiltag for rigtigt mange grønne virksomheder i Danmark og i EU. For biosolutions-branchen vil denne Act bare ikke være en dealbreaker, som ændrer på udviklingen. Vi har nemlig længe nydt godt af, at veletablerede stats- og EU-styrede programmer understøtter virksomheder og start-ups økonomisk, så de kan udvikle deres teknologier og tage dem på markedet.
For eksempel har Cysbio fået en væsentlig del af sin finansiering gennem støtte af den europæiske Unions Horizon 2020 forsknings- og innovationsprogram, ligesom mange andre danske biosolutionsvirksomheder er understøttet af lignende europæiske programmer eller af økonomiske programmer under Novo-familien.
Flere penge er i sig selv ikke en løsning, selvom der bestemt mangler både blød og hård kapital i den danske biosolutions-sektor
Derfor ønsker vi i DI Bio og Cysbio at råbe danske såvel som europæiske politikere op, så der kan gøres noget ved problemet nu, inden det bliver for sent. Hertil har vi et par forslag:
EU-kommissionen skal sætte tempo på godkendelser
EU-Kommissionen skal arbejde målrettet mod at nedbringe lange sagsbehandlingstider på godkendelser af alt fra at bygge vedvarende energiprojekter til nye typer af bæredygtige fødevarer og produkter. Som udgangspunkt bør EU-Kommissionen sikre, at godkendelser i EU ikke tager længere tid i EU end tilsvarende processer i konkurrerende lande uden for EU. EU-Kommissionen skal prioritere midler til sagsbehandling, så sagsbehandlingstiderne bliver kortere og ventetiden bliver nedbragt for virksomheder, der skal have grønne løsninger ud at leve på markedet. EU-Kommissionen kan tage udgangspunkt i de teknologier, der nævnes i udspillet om en Green Deal Industrial Plan – eksempelvis vindmøller, varmepumper, solenergi, elektrolyse, CO2-fangst og lagring samt biosolutions med henblik på at bane vejen regulatorisk for disse og andre grønne teknologier.
Hertil kan der med fordel arbejdes på at skabe et nationalt rådgivningscenter, som kan hjælpe virksomheder, der ikke har nødvendig viden eller ressourcer til at gennemføre godkendelsesprocessen.
Frem cirkulær økonomi gennem smidig regulering
EU-Kommissionen skal stille forslag, der sikrer bedre rammevilkår for biosolutions samt for udvikling af nye og bæredygtige cirkulære produktionsformer i fødevareindustrien. Konkret foreslår vi, at EU-Kommissionen sikrer, at godkendelser af biologiske produkter i EU ikke tager længere tid end tilsvarende processer i konkurrerende lande uden for EU, udarbejdelse af lovgivning om nye genteknologier (NGT) og innovative nye fødevarer (novel food) samt en modernisering af lovgivningen om anprisninger og en forenkling af EU’s kemikalielovgivning, REACH. Som udgangspunkt bør EU-Kommissionen sikre, at godkendelser i EU ikke tager længere tid i EU end tilsvarende processer i konkurrerende lande uden for EU.
Det bliver ikke en nem opgave – men den er absolut nødvendig!
Henrik Meyer er CEO hos Cysbio, og Mikael Wraae Valsted er chef for DI Bio.
