Ikke en øre ekstra til udvikling og klima i ny finanslovsaftale

Jesper Heldgaard

24. april 2023

Læsetid: 3 min

”Der skal gives mere klimahjælp til udsatte lande.” Det proklamerede minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S), ifølge en pressemeddelelse i går fra Udenrigsministeriet. Udtalelsen kom under et besøg i østaten Vanuatu, et af verdens mest klimaudsatte lande.

Men det bliver ikke den finanslovsaftale, som Dan Jørgensens ministerkollega, Nicolai Wammen (S), samtidig præsenterede på Christiansborg på den anden side af jordkloden, der sikrer mere klimahjælp til udsatte lande. Her er der nemlig ikke ændret et komma eller justeret på nogen beløb overhovedet i forhold til regeringens oprindelige udspil i den del af finansloven, der handler om klima- og udviklingssamarbejde.

Dermed markerer den nye SVM-regering et brud med det, der næsten var blevet en tradition, da Nicolai Wammen forhandlede finanslove på plads som finansminister i den daværende S-regering. Her lykkedes det hvert år støttepartierne, SF, Radikale og Enhedslisten, at få afsat 100-150 millioner kroner ekstra til klimabistand af den såkaldte forhandlingsreserve, regeringen mødte op til forhandlingerne med.

Men i år havde den nye SVM-regering kun 200 millioner kroner med i forhandlingsreserve, og selv om det lykkedes de fire ikke-regeringsbærende partier, der er med i aftalen, at få det beløb sat op til næsten 350 millioner kroner, så blev der ikke ekstra penge til klima- og udviklingssamarbejde.

Både SF og Radikale valgte alligevel igen i år at støtte finanslovsaftalen, mens Enhedslisten, der var med i 2020-2022, står udenfor. Til gengæld er Liberal Alliance og Dansk Folkeparti i år med i aftalen, som dermed har tre fjerdedele af Folketingets medlemmer bag sig. Udenfor står, foruden Enhedslisten, DanmarksDemokraterne, Konservative og Nye Borgerlige.

Klimarådet sikres

Den 13 sider lange aftale om 2023-finansloven indeholder en lang række ekstra initiativer i Danmark. Det eneste nye, der også for alvor har globalt sigte, er, at de stærkt kritiserede besparelser, SVM-regeringen i sit udspil til finanslov lagde op til på Klimarådets tilskud, trækkes tilbage: ”Aftalepartierne er enige om at videreføre styrkelsen af Klimarådets sekretariats kompetencer inden for samfundsøkonomiske vurderinger samt analyse.” Sådan hedder det som det allerførste konkrete punkt i aftalen.

Den samlede aftale betyder, at Danmarks udviklingsbistand i 2023 igen budgetteres til nøjagtigt 0,70 procent af den forventede danske bruttonationalindkomst (BNI). Det svarer til 19.767,3 millioner kroner. Oven i det kommer 407,4 millioner kroner for delvist at indhente det efterslæb, den danske udviklingsbistand havde i 2021. Link til omtale. Det betyder, at dansk bistand samlet budgetteres til 20.174,7 millioner kroner i 2023.

Klima, flygtninge og Ukraine dominerer

Da SVM-regeringen fremlagde sit finanslovsforslag for 2023 i marts, fremhævede den især, at der var afsat i alt 1,2 milliarder kroner til indsatser i Ukraine og øvrige naboskabslande i 2023. Den fremhævede også de ca. 4 milliarder kroner, der samlet var afsat i grøn bistand, 473 millioner kroner mere end i 2022. Kritikere hæftede sig mere ved de 3.358,2 millioner kroner, SVM-regeringen afsatte til flygtningemodtagelse i Danmark.

De poster er uændret i finanslovsaftalen, der ventes at bane vejen for, at Folketinget endeligt kan vedtage Finansloven for 2023 den 16. maj. Det betyder, at forventede bevillinger i 2023, der hidtil ikke har kunnet komme til udbetaling, så kan komme det. Det er for eksempel relevant for de civilsamfundsorganisationer, der aktuelt har ansøgninger inde ved den civilsamfundspulje, Civilsamfund i Udvikling (CISU) administrerer. CISU har stillet dem svar i udsigt på deres ansøgninger netop den 16. maj, og med Finansloven på plads, behøver de organisationer, der får ja til deres ansøgning, ikke at vente på at få bevillingen udbetalt.